Menu
Log ind

Emne

grøn energi

Efter Anden Verdenskrig og under 1970’ernes oliekrise kunne nationen stå sammen om store, svære omstillinger. Klimakrisen er det danske samfunds hidtil største udfordring – alligevel inddrager man ikke de forandringskræfter, der findes rundt om i landet, siger Søren Hermansen

Samsøs miljøhelt: Borgerne vil have ansvar, ikke et grønt hold kæft-bolsje

Efter Anden Verdenskrig og under 1970’ernes oliekrise kunne nationen stå sammen om store, svære omstillinger. Klimakrisen er det danske samfunds hidtil største udfordring – alligevel inddrager man ikke de forandringskræfter, der findes rundt om i landet, siger Søren Hermansen
»De vinger, som ender i vores deponier, efterlader vi til de kommende generationer. I lande som eksempelvis Tyskland og Holland er det allerede i dag forbudt at deponere blandingsmaterialer som glasfiber. I verdensdele, hvor der opsættes vindmøller i mindre befolkede områder, vil møllerne, når de er udtjent, blot henligge i naturen. Kan vi i Danmark lægge navn til det?« skriver miljøspecialist Morten Harboe-Jepsen.

Vindmølleindustrien skal have styr på sit farlige affald, før vi kan kalde den grøn

Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg
DTU samarbejder med en lang række danske og udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af metoder for energilagring, hvor de blandt andet lagre energi som varme i sten eller i vand, som det også kendes fra det danske fjernvarmenet.

Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi

Hvor skal energien komme fra, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. I takt med at vi får mere vedvarende energi, bliver lagring af energi selve nøglen til at gennemføre den grønne omstilling
På Risø ved Roskilde eksperimenterer DTU med at opvarme sten og på den måde lagre energi i længere tid. Det vil være helt nødvendigt, i takt med at stadig mere energi produceres af vedvarende energikilder.

Lige nu går strøm tabt, når det ikke blæser. Men varme sten kan være en del af løsningen

Ved Risø forsøger energiselskabet SEAS-NVE i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet, Dansk Energi og Rockwool at udvikle et energilager af varme småsten
Vi bør romantisere teknologierne til den grønne omstilling. Vi bør anskue vindmøllen som et symbol på håb og de uberørte vindblæste havområder som et smukt, uforløst potentiale for artens overlevelse.

Romantiseringen af naturen er en klods om benet på den grønne omstilling

I stedet for at betragte havvindmøllen som en torn i øjet på vores vestjyske solnedgang, bør vi anskue den som et symbol på håb og de uberørte vindblæste havområder som et endnu ikke forløst potentiale for menneskehedens overlevelse
»Det bekymrer mig, at man fra politisk hold taler henført om det, der næsten kommer af sig selv, mens man ikke bruger så mange kræfter på det, der er rigtig svært,« siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Dansk Energi: Grønne valgløfter om sol og vind er ikke nok – fossil energi skal aktivt presses ud

Højere priser på CO2-udledning er nødvendige for at accelerere tempoet i udfasning af kul, olie og gas. Det kræver en afgiftsreform, der skal medtænke den fremtid, hvor den fossile energi – og dermed et stort provenu til velfærdsstaten – forsvinder
Serie: Klimavalget
SF og formand Pia Olsen Dyhr vil opføre mindst tre nye store havvindmølleparker i 2030 mere ud over de tre parker, som allerede er aftalt i energiaftalen fra 2018.

SF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte

»Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget
Hele Danmarks elforbrug skal i 2030 være dækket af vedvarende energi, mener Socialdemokratiet, der vil gå til valg med et løfte om at opføre to store havvindmølleparker ud over de tre, der allerede er fastlagt i energiaftalen fra 2018. Parkerne vil kunne levere strøm til 1,6 millioner husstande

Socialdemokratiet vil bygge yderligere to store havvindmølleparker inden 2030

Hele Danmarks elforbrug skal i 2030 være dækket af vedvarende energi, mener Socialdemokratiet, der vil gå til valg med et løfte om at opføre to store havvindmølleparker ud over de tre, der allerede er fastlagt i energiaftalen fra 2018. Parkerne vil kunne levere strøm til 1,6 millioner husstande
Alle vil formentlig være glade, hvis det kan lykkes SAS og branchen at præstere grøn luftfart. Det er bare ikke så ligetil.

Luftfartsindustrien har højtflyvende klimaplaner – bare ikke højtflyvende nok

SAS går i spidsen med offensiv klimastrategi omfattende indkøb af nye fly og biobrændstof. Men intet tyder på, at branchens teknologiske løsninger kan bringe luftfarten på kurs mod Parisaftalens klimamål
Otte år efter atomkatastrofen volder de nedsmeltede reaktorer stadig enorme problemer, så nu går det japanske elselskab TEPCO nye veje – sammen med det danske energiselskab vil man satse stort på vindkraft til havs

Ørsted skal hjælpe Fukushimas ejer fra atomkraft til vindkraft

Otte år efter atomkatastrofen volder de nedsmeltede reaktorer stadig enorme problemer, så nu går det japanske elselskab TEPCO nye veje – sammen med det danske energiselskab vil man satse stort på vindkraft til havs

Sider

Mest læste

  1. Vindmølleindustrien skal have styr på sit farlige affald, før vi kan kalde den grøn
    Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg
  2. Luftfartsindustrien har højtflyvende klimaplaner – bare ikke højtflyvende nok
    SAS går i spidsen med offensiv klimastrategi omfattende indkøb af nye fly og biobrændstof. Men intet tyder på, at branchens teknologiske løsninger kan bringe luftfarten på kurs mod Parisaftalens klimamål
  3. Grøn business baner vejen
    Europæiske unge støtter politisk op om bæredygtighed og er også parate til at handle derefter – dog ikke nær så meget som unge i udviklingslande, der har førstehåndserfaringer med konsekvenserne af et stadigt mere belastet klima. En mere positiv fortælling om bæredygtighed skaber stigende engagement verden over
  4. Med bølgeenergi vil Ruth Bloom redde verden – og bevise, at hendes afdøde mand var genial
    Rundt om i Danmark mener flere bølgeenergivirksomheder at have svaret på, hvordan vi skal høste havets vedvarende energi. Nogle er drevet af at knække koden, andre af at tjene penge. Og så er der Ruth Bloom, der gerne vil redde verden – og undervejs bevise, at hendes afdøde mand var genial
  5. Kina bygger verdens største solcellepark
    Som led i planerne om at forvandle Kina fra klimaslyngel til grøn supermagt er landet i færd med at anlægge gigantiske solcelleparker
  6. Danmark risikerer at tabe kampen om bølgeenergi
    Verden over kæmper opfindere og udviklere om at komme først med et kommercielt gennembrud for bølgeenergi. Danmark har været førende, men mangler i dag penge til udvikling og afprøvning af projekter, fordi den direkte offentlige støtte er beskåret
  7. Grøn energi kan ikke redde os – det kan kun et nyt økonomisk system
    Det er på tide, at vi investerer alle vores kræfter i at udvikle en ny global økonomi, der bryder med den livstruende illusion, at uendelig vækst skulle være mulig
  8. SF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte
    »Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget