Menu
Log ind

Emne

grøn energi

Solenergi er blevet så billigt, at det kan opføres uden statsstøtte og udgøre et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, skriver Pelle Dragsted. Men folkelig opbakning er en forudsætning.

Pelle Dragsted: Fremtidens solcelleparker skal være ejet af de lokale beboere, ikke af kapitalfonde

I de kommende år skal vi bygge fremtidens grønne energiinfrastruktur. Den skal være fællesejet for at sikre folkelig opbakning til solcelle- og vindmølleparker og for at overskuddet går til brede grupper eller reinvesteres i mere grøn energi, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Solcellepark i Erhvervsparken Fårvang ved Silkeborg.

Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening

Folketingets misforståede aversion mod affaldsbrændsel fører til flere lossepladser i Europa

Hvis vi brænder mindre affald af på varmeværkerne, vil vi ganske rigtigt se en besparelse på Danmarks CO2-regnskab, men kun fordi regnskaberne afgrænses nationalt – for det fører i sidste ende til en langt højere udledning at lade skraldet ligge på de europæiske lossepladser, skriver Mads Prag Roesen i dette debatindlæg
Den britiske premierminister Boris Johnson har offentliggjort en ambitiøs plan om at gøre Storbritannien verdensførende inden for produktion af havvindmølleenergi.

Boris Johnson kaldte vindmøller ’white satanic mills’, så tag lige hans grønne planer med et gran salt

Efter i mange år at have været fodslæbende vil Boris Johnson nu gøre Storbritannien verdensførende inden for produktion af havvindmølleenergi
Johnson vil øremærke 180 millioner pund (cirka halvanden milliard kroner) til projektet med havvindmøller.

Storbritannien skal være vindkraftens Saudi-Arabien ifølge Boris Johnson og tre andre historier fra verden

Boris Johnson offentliggjorde tirsdag regeringens planer for det, han mener, kan være med til at gøre Storbritannien til verdens centrum for en global klimasatsning. Planerne bliver budt velkommen af eksperter og miljøgrupper, men som sædvanlig hersker der frygt for, om det bare er tomme løfter

Dan Jørgensen vildleder befolkningen, når han påstår, at biomasse er bæredygtigt

Klimaministeren laver store krumspring for at få biomasse til at se næsten bæredygtigt ud på papiret og ignorerer helt de faktiske effekter. Det er vindenergi og ikke biomasse, der har fået vores kulforbrug til at falde, skriver Jørgen Henningsen i dette debatindlæg
Efter Anden Verdenskrig og under 1970’ernes oliekrise kunne nationen stå sammen om store, svære omstillinger. Klimakrisen er det danske samfunds hidtil største udfordring – alligevel inddrager man ikke de forandringskræfter, der findes rundt om i landet, siger Søren Hermansen

Samsøs miljøhelt: Borgerne vil have ansvar, ikke et grønt hold kæft-bolsje

Efter Anden Verdenskrig og under 1970’ernes oliekrise kunne nationen stå sammen om store, svære omstillinger. Klimakrisen er det danske samfunds hidtil største udfordring – alligevel inddrager man ikke de forandringskræfter, der findes rundt om i landet, siger Søren Hermansen
»De vinger, som ender i vores deponier, efterlader vi til de kommende generationer. I lande som eksempelvis Tyskland og Holland er det allerede i dag forbudt at deponere blandingsmaterialer som glasfiber. I verdensdele, hvor der opsættes vindmøller i mindre befolkede områder, vil møllerne, når de er udtjent, blot henligge i naturen. Kan vi i Danmark lægge navn til det?« skriver miljøspecialist Morten Harboe-Jepsen.

Vindmølleindustrien skal have styr på sit farlige affald, før vi kan kalde den grøn

Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg
DTU samarbejder med en lang række danske og udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af metoder for energilagring, hvor de blandt andet lagre energi som varme i sten eller i vand, som det også kendes fra det danske fjernvarmenet.

Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi

Hvor skal energien komme fra, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. I takt med at vi får mere vedvarende energi, bliver lagring af energi selve nøglen til at gennemføre den grønne omstilling
På Risø ved Roskilde eksperimenterer DTU med at opvarme sten og på den måde lagre energi i længere tid. Det vil være helt nødvendigt, i takt med at stadig mere energi produceres af vedvarende energikilder.

Lige nu går strøm tabt, når det ikke blæser. Men varme sten kan være en del af løsningen

Ved Risø forsøger energiselskabet SEAS-NVE i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet, Dansk Energi og Rockwool at udvikle et energilager af varme småsten

Sider

Mest læste

  1. Folketingets misforståede aversion mod affaldsbrændsel fører til flere lossepladser i Europa
    Hvis vi brænder mindre affald af på varmeværkerne, vil vi ganske rigtigt se en besparelse på Danmarks CO2-regnskab, men kun fordi regnskaberne afgrænses nationalt – for det fører i sidste ende til en langt højere udledning at lade skraldet ligge på de europæiske lossepladser, skriver Mads Prag Roesen i dette debatindlæg
  2. Vindmølleindustrien skal have styr på sit farlige affald, før vi kan kalde den grøn
    Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg
  3. Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret
    Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
  4. Pelle Dragsted: Fremtidens solcelleparker skal være ejet af de lokale beboere, ikke af kapitalfonde
    I de kommende år skal vi bygge fremtidens grønne energiinfrastruktur. Den skal være fællesejet for at sikre folkelig opbakning til solcelle- og vindmølleparker og for at overskuddet går til brede grupper eller reinvesteres i mere grøn energi, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  5. Grøn energi kan ikke redde os – det kan kun et nyt økonomisk system
    Det er på tide, at vi investerer alle vores kræfter i at udvikle en ny global økonomi, der bryder med den livstruende illusion, at uendelig vækst skulle være mulig
  6. Luftfartsindustrien har højtflyvende klimaplaner – bare ikke højtflyvende nok
    SAS går i spidsen med offensiv klimastrategi omfattende indkøb af nye fly og biobrændstof. Men intet tyder på, at branchens teknologiske løsninger kan bringe luftfarten på kurs mod Parisaftalens klimamål
  7. Grøn business baner vejen
    Europæiske unge støtter politisk op om bæredygtighed og er også parate til at handle derefter – dog ikke nær så meget som unge i udviklingslande, der har førstehåndserfaringer med konsekvenserne af et stadigt mere belastet klima. En mere positiv fortælling om bæredygtighed skaber stigende engagement verden over
  8. Romantiseringen af naturen er en klods om benet på den grønne omstilling
    I stedet for at betragte havvindmøllen som en torn i øjet på vores vestjyske solnedgang, bør vi anskue den som et symbol på håb og de uberørte vindblæste havområder som et endnu ikke forløst potentiale for menneskehedens overlevelse