Emne

grøn energi

Pelle Dragsted: Fremtidens solcelleparker skal være ejet af de lokale beboere, ikke af kapitalfonde

I de kommende år skal vi bygge fremtidens grønne energiinfrastruktur. Den skal være fællesejet for at sikre folkelig opbakning til solcelle- og vindmølleparker og for at overskuddet går til brede grupper eller reinvesteres i mere grøn energi, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening

Folketingets misforståede aversion mod affaldsbrændsel fører til flere lossepladser i Europa

Hvis vi brænder mindre affald af på varmeværkerne, vil vi ganske rigtigt se en besparelse på Danmarks CO2-regnskab, men kun fordi regnskaberne afgrænses nationalt – for det fører i sidste ende til en langt højere udledning at lade skraldet ligge på de europæiske lossepladser, skriver Mads Prag Roesen i dette debatindlæg

Boris Johnson kaldte vindmøller ’white satanic mills’, så tag lige hans grønne planer med et gran salt

Efter i mange år at have været fodslæbende vil Boris Johnson nu gøre Storbritannien verdensførende inden for produktion af havvindmølleenergi

Storbritannien skal være vindkraftens Saudi-Arabien ifølge Boris Johnson og tre andre historier fra verden

Boris Johnson offentliggjorde tirsdag regeringens planer for det, han mener, kan være med til at gøre Storbritannien til verdens centrum for en global klimasatsning. Planerne bliver budt velkommen af eksperter og miljøgrupper, men som sædvanlig hersker der frygt for, om det bare er tomme løfter

Dan Jørgensen vildleder befolkningen, når han påstår, at biomasse er bæredygtigt

Klimaministeren laver store krumspring for at få biomasse til at se næsten bæredygtigt ud på papiret og ignorerer helt de faktiske effekter. Det er vindenergi og ikke biomasse, der har fået vores kulforbrug til at falde, skriver Jørgen Henningsen i dette debatindlæg

Samsøs miljøhelt: Borgerne vil have ansvar, ikke et grønt hold kæft-bolsje

Efter Anden Verdenskrig og under 1970’ernes oliekrise kunne nationen stå sammen om store, svære omstillinger. Klimakrisen er det danske samfunds hidtil største udfordring – alligevel inddrager man ikke de forandringskræfter, der findes rundt om i landet, siger Søren Hermansen

Vindmølleindustrien skal have styr på sit farlige affald, før vi kan kalde den grøn

Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg

Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi

Hvor skal energien komme fra, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. I takt med at vi får mere vedvarende energi, bliver lagring af energi selve nøglen til at gennemføre den grønne omstilling

Lige nu går strøm tabt, når det ikke blæser. Men varme sten kan være en del af løsningen

Ved Risø forsøger energiselskabet SEAS-NVE i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet, Dansk Energi og Rockwool at udvikle et energilager af varme småsten

Sider

Mest læste

  1. Danske myndigheder samarbejder med 16 lande om at reducere deres CO2-udslip, viser notat fra Klimaministeriet. Klimaministeren kalder det kernen i regeringens klimapolitik, og indsatsen møder ros fra både en ekspert, Greenpeace og Enhedslisten
  2. I en tale onsdag i Pittsburgh fremlægger den amerikanske præsident en investeringsplan, der har til hensigt at forbedre og forny USA’s transportnet og lægge fundamentet til en omstilling af landets fossile energisystem. Demokraterne mener, de kan få planen igennem i Kongressen
  3. Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg
  4. Ny energiø kommer i drift for sent til at bidrage til klimalovens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, så man må håbe, at den politiske dristighed bag fremtidsprojektet til 210 milliarder kroner vil smitte af på viljen og modet til at høste klimaresultater her og nu
  5. Brug af træbiomasse til energiformål er ikke klimaneutral – afbrændingen sender faktisk mere CO2 ud i atmosfæren end fossil energi, skriver internationalt forskerhold. De appellerer til EU og USA om at stoppe støtten til biomasseafbrænding og i stedet investere i bevarelse af skovene
  6. Rundt om i Danmark mener flere bølgeenergivirksomheder at have svaret på, hvordan vi skal høste havets vedvarende energi. Nogle er drevet af at knække koden, andre af at tjene penge. Og så er der Ruth Bloom, der gerne vil redde verden – og undervejs bevise, at hendes afdøde mand var genial
  7. Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
  8. Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.