Emne

grøn energi

Lagring af energi er den grønne omstillings store udfordring

Lagring og bedre udnyttelse af den vedvarende energi fra sol og vind er en betingelse for at kunne sige farvel til fossile brændsler som kul, olie og gas

Grøn energi kan ikke redde os – det kan kun et nyt økonomisk system

Det er på tide, at vi investerer alle vores kræfter i at udvikle en ny global økonomi, der bryder med den livstruende illusion, at uendelig vækst skulle være mulig

Grøn business baner vejen

Europæiske unge støtter politisk op om bæredygtighed og er også parate til at handle derefter – dog ikke nær så meget som unge i udviklingslande, der har førstehåndserfaringer med konsekvenserne af et stadigt mere belastet klima. En mere positiv fortælling om bæredygtighed skaber stigende engagement verden over

Paris-aftalen sætter skub i den globale grønne omstilling

Hverken Paris-aftalen i sig selv eller landenes frivillige indsatser for at begrænse udledningen af CO2 vil redde kloden fra en klimakatastrofe. Heldigvis er der andre aktører, der i lyset af en Paris-aftale skruer op for klimaindsatsen

Grøn markedslogik

Når markedet i dag elsker grøn energi, er det således fordi, der har eksisteret politikere, der ønskede, at markedet skulle elske grøn energi

Sider

Mest læste

  1. I en tale onsdag i Pittsburgh fremlægger den amerikanske præsident en investeringsplan, der har til hensigt at forbedre og forny USA’s transportnet og lægge fundamentet til en omstilling af landets fossile energisystem. Demokraterne mener, de kan få planen igennem i Kongressen
  2. Vindmølleindustrien bør tage ansvar for, at de mange ton glasfiber fra udtjente vindmøller genanvendes. I dag efterlader vi de gamle møller i naturen og deponier. Det er uansvarligt, at industrien ikke selv udvikler ny teknologi til genanvendelse, skriver direktør Morten Harboe-Jepsen i dette debatindlæg
  3. Brug af træbiomasse til energiformål er ikke klimaneutral – afbrændingen sender faktisk mere CO2 ud i atmosfæren end fossil energi, skriver internationalt forskerhold. De appellerer til EU og USA om at stoppe støtten til biomasseafbrænding og i stedet investere i bevarelse af skovene
  4. Ny energiø kommer i drift for sent til at bidrage til klimalovens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, så man må håbe, at den politiske dristighed bag fremtidsprojektet til 210 milliarder kroner vil smitte af på viljen og modet til at høste klimaresultater her og nu
  5. Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
  6. Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
  7. Rundt om i Danmark mener flere bølgeenergivirksomheder at have svaret på, hvordan vi skal høste havets vedvarende energi. Nogle er drevet af at knække koden, andre af at tjene penge. Og så er der Ruth Bloom, der gerne vil redde verden – og undervejs bevise, at hendes afdøde mand var genial
  8. Beslutningen om at etablere to energiøer i Nordsøen og Østersøen bliver i Informations leder beskyldt for at være et dristigt og højrisikabelt projekt. Men selv om der er risici involveret, må vi handle nu, hvis den grønne omstilling skal lykkes i Europa, skriver formand for Energinet, Mogens Lykketoft, i dette debatindlæg