Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

grøntsager

I Holland bliver der produceret massevis af tomater i kæmpestore effektiviserede drivhuse.

I Holland kan de dyrke 90 kilo tomater om året på én kvadratmeter. Det er verdensrekord. Er det også fremtiden?

Snart er vi ti milliarder mennesker på kloden, og så skal der virkelig produceres noget mad. Holland mener selv, at de har en løsning: Højteknologiske drivhusbyer, hvor planter vokser i rockwool. På én kvadratmeter kan de dyrke 90 kilo tomater om året. Der er bare ét problem. De smager ikke af noget
'Vi fik en blender i julegave. Så blender vi spinat, blåbær, havremælk og andre halvklamme ting for at få noget sundt. Resultatet er meget svingende. Engang puttede jeg noget kål i, det var helt forfærdeligt. Jeg ved slet ikke, om man kan kalde det en smoothie, det er mere bare blendede ting. Jeg tror, det er meget venstreorienteret.' siger Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg ved slet ikke, om man kan kalde det en smoothie

SF’s Lisbeth Bech Poulsen ved godt, at det ikke er god stil at putte ketchup på pastaen, men hun gør det alligevel
Karen Hækkerup undlader ifølge Adam Veng at nævne, at Danmark allerede importerer enorme mængder sojabønner; ikke for at bespise mennesker, der ønsker alternativer til kød, men for at fodre de cirka 31 milioner grise, der hvert år fødes i Danmark.

Karen Hækkerup vildleder om kød og klima

Dansk kød er mere klimavenligt end udenlandsk kød. Så langt har Karen Hækkerup ret. Men det er langt fra ensbetydende med, at danskerne »roligt kan sætte tænder i en saftig dansk bøf«, som hun skriver. Det er nemlig en kendsgerning, at kød, også dansk kød, er forbundet med et langt større klimaaftryk end vegetarisk kost 
En tomatplante er således indrettet, at den hurtigt bliver til en jungle, hvis den får lov at passe sig selv. Men hvis man nipper de små nye skud af, kan man sætte de spirer, man har fjernet, i jorden. Så kommer der en ny tomatplante.

Forlæng planteglæden ved at genplante porrestumperne

Både grøntsagsrester fra madlavningen og haveaffald kan få et andet liv, hvis man lægger det i jorden og giver det lidt vand

En normal gulerod

Et britisk studie har krydset viden fra 343 videnskabelige undersøgelser og konkluderet, at der er flere antioxidanter i økologisk dyrkede grøntsager. Og da man normalt siger, at antioxidanter nedsætter risikoen for kræft og andre sygdomme, er konklusionen elementær, kære Watson: En økologisk gulerod er sundere end dens konventionelle kollega

Pluk af maden fra skabe og skuffer

Børn vil gerne lave mad, men de skal lære det af nogen

Mange børn vil gerne lave mad. Men de skal lære det. De mindste kan være med til det enkle, som at vaske grøntsager og frugt, røre dressing m.m. Fra ca. otte år kan de være med i forløb som at bage eller koge kødsovs...

Grønt, rødt hvidt... friske grøntsager på tallerkenen

Lige nu vælter det op af jorden, og de kulinariske muligheder er store
Hverdag. Til hverdag er Din Baghave blot en dagligvareforretning, der hæger om nærheden, økologien og bæredygtigheden. Men én gang om måneden river ejerne ned fra hylderne og og laver restaurant for en aften.

Beværtet: Køkkenet i din baghave

Bombastisk Børgemad. En dejlig aften, hvor det grønne dominerede, uden det blev urtet, sippet eller helligt

Utidige agurker

Agurker er altså godt nyhedsstof. Ofte bliver der rynket lidt på næsen af historier om de aflange grønne gevækster, der endda har lagt navn til en hel sæson af tvivlsomme nyheder. Men de seneste tre uger har agurkerne taget grusom revanche og ryddet forsider. Flere tusind tyskere er syge af en farlig bakterie, der menes at have fundet vej ind i tarmene på ryggen af en agurk

Sider

Mest læste

  1. Hjemmerøgning
    Man kan selv let varmrøge kød, fisk og grøntsager, men fine koldrøgede fiskevarer er et håndværk for de øvede
  2. Danmarks travleste læsere
    Informations læsere er i særklasse når det gælder politisk interesse, uddannelse og kulturforbrug. Også når det gælder brug af Internettet er det Information, der kan mønstre de mest aktive læsere Fra vor helt egen verden Kære læser: Der findes fra forskellige rundspørger en række oplysninger om den gruppe på over 100...
  3. Syv madkanoner
    Syv maddebattører, kogekoner og madkendere giver deres bud på en kanon for det danske køkken
  4. Plutonium, millirem, millirem...
    Dagens kronikør går aftentur gennem byen. Pludselig hører han fra et vindue nogle unge festaber synge den sang, han skrev for 30 år siden. Han kommer til at tænke på Barsebäck-platten med strontium-sild, og hvordan det egentlig er gået til, at atomkraftværket pludselig er lukket?
  5. Mad lavet i tagine
    Tagine er navnet på langtidssimrede marokkanske krydrede smagfulde stuvninger af kød, fisk eller grøntsager og søde frugter – men det er også navnet på lerfadet med kegleformet låg og ’skorsten’ som retterne tilberedes i.
  6. Forlæng planteglæden ved at genplante porrestumperne
    Både grøntsagsrester fra madlavningen og haveaffald kan få et andet liv, hvis man lægger det i jorden og giver det lidt vand
  7. Den evige agurks vandring
    Agurkens geografiske udbredelse har ændret sig væsentligt i løbet af sidste mange tusinde år Cucumis sativus Agurken er en så almindelig og upåagtet grøntsag, at vores viden om dens geografiske udbredelse og kulturelle betydning altid har været meget begrænset...
  8. I Holland kan de dyrke 90 kilo tomater om året på én kvadratmeter. Det er verdensrekord. Er det også fremtiden?
    Snart er vi ti milliarder mennesker på kloden, og så skal der virkelig produceres noget mad. Holland mener selv, at de har en løsning: Højteknologiske drivhusbyer, hvor planter vokser i rockwool. På én kvadratmeter kan de dyrke 90 kilo tomater om året. Der er bare ét problem. De smager ikke af noget