Menu
Log ind

Emne

Grundloven

Søren Pind – her under Folkemødet på Bornholm i sidste måned – forstår ikke Enhedslistens udmelding: ’For ethvert anstændigt tænkende menneske bør det skurre meget, meget hult, at man vil have offentlighed omkring private foreningers medlemmer og aktiviteter,’ siger han.

Søren Pind: Politikere bryder grundloven med ændring af partistøtteregler

Et bredt flertal vil se, hvem der står bag politiske pengeklubber. ’Nu venter kun lastbilerne og afhentningen...,’ lyder det fra Venstres udenrigsordfører, Søren Pind

Da Højesteret sanktionerede et grundlovsbrud

Da Danmark for 60 år siden reviderede Grundloven, gav vi samtidig køb på retten til at føre angrebskrig – lige indtil VKO-flertallet gjorde det alligevel, og Højesteret siden støttede op om det
Juraprofessor Ole Krarup sagsøgte med en gruppe borgere den tidligere regering for ikke at lægge Lissabontraktaten ud til folkeafstemning. I dag afgør Højesteret, om det var et grundlovsbrud. Arkiv

Dansk dom angående kriseramt EU-traktat

Eurokrisen har rokket afgørende ved forestillingen om det forenede Europa, som Lissabontraktaten skulle realisere. Samtidig raser de juridiske kampe om den gamle traktat – i dag afgør Højesteret, om det gik lovligt til, da Danmark hoppede med på vognen i 2007

Når magten skjuler sig bag tavshed

I et demokratisk samfund bør magten ikke skjule sig bag et slør af tavshed. Når magthaverne skjuler grundlaget for deres beslutninger på så vigtige områder som grundlaget for krigsførelse og den økonomiske politik, er der grund til bekymring og kritik
Op mod halvdelen af visse sager skulle aldrig have været for Højesteret, vurderer rettens præsident, Børge Dahl. Han appellerer til justitsministeren: Giv os kun de vigtigste sager. Lad Højesteret koncentrere sig om principielle sager, siger han

Det er alt for nemt at få en sag for Højesteret

Op mod halvdelen af visse sager skulle aldrig have været for Højesteret, vurderer rettens præsident, Børge Dahl. Han appellerer til justitsministeren: Giv os kun de vigtigste sager. Lad Højesteret koncentrere sig om principielle sager, siger han

Forhåndsforhadt

Regeringen har måttet acceptere tre oppositionspolitikere i udvalget, men ingen fra SRSF

Grundloven tillader politiske fiflerier

Østre Landsret: Ingen problemer med Lissabon-traktat
Kongehuset – sammen med landets Højesteret – er vort forfatningsværn over for den lovgivende og udøvende magt, men det vil kræve en helt ny selvforståelse hos det danske monarki og en svær omlægning af kompetencen imellem kongehus og folkestyre at lade det ske. Her ses dronningen ved dronning Elizabeths 60-års jubilæumsfest for alverdens kongelige i maj måned.

Rollen som kransekagefigur klæder ikke dronningen

Kongehuset roses ofte for sin upolitiske rolle. Men spørgsmålet er, om den tilbagetrukne rolle efterhånden helt har undergravet regentens mulighed for at beskytte forfatningen i krisesituationer

Grundloven er under afvikling

Den danske grundlov giver ikke Folketinget mulighed for at delegere lovgivende myndighed til administrative organer. Men i EU-regi går dette udmærket – i nogle tilfælde er det nærmest normen

Danmarks forhærdede forfatning

Dansk Folkeparti ville henrykt gribe chancen til at anføre en nej-front. Og formentlig tilføje de reformivrige partier et ydmygende nederlag

Sider

Mest læste

  1. Magtens tredeling
    Vores grundlov bryder princippet om magtens tredeling i flere paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen
  2. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  3. Hvor få har for meget og færre for lidt
    Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken
  4. Staten diskriminerer
    Hvorfor har mænd værnepligt, men ikke barselsorlovspligt?
  5. Monarki eller demokrati
    Når Grundloven sikrer en indskrænket-monarkisk regeringsform, så kan det ikke undre at noget rådner i Danmark GRUNDLOVEN "Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte ind-skrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene...
  6. Har vi fælles værdier - eller bare værdier?
    Folkets røst. Skal vi stemme om det hele, eller skal vi hælde værdier på fra oven, til folk makker ret - og undervejs fjerne Grundlovens paragraf mod suverænitetsafgivelse? Det var til debat i Informations mødelokaler i onsdags
  7. Lovenes ånd
    Montesquieus gamle værk fra 1748, 'Om lovenes ånd', er kommet i en ny oversættelse. Og hvilken fornyet aktualitet har bogen ikke fået netop nu efter Højesterets overraskende kendelse forleden om den såkaldte Tvindlov Ny bog Man skal helt hen til side 168 i Om Lovenes Ånd for at finde den anbefaling af magtens tredeling, som vi alle forbinder med Montesquieus navn: "En borgers politiske frihed er den sindsro der stammer fra den overbevisning enhver har om sin sikkerhed; og for at man kan have denne frihed, må regeringsformen være af en sådan art, at en borger ikke behøver at frygte en anden borger...
  8. Hvem har magten?
    Den danske grundlov er baseret på Montesquies tanker om magtens tredeling. Et princip, der skulle sikre mod magtmisbrug. Men allerede i sin tid frygtede den radikale statsminister C...