Emne

Grundloven

Rådne råd

Uanset på hvilken måde ville Justitsministeriet i alt sit højrøvede juristeri have godt af at blive tjekket, ikke sandt?

Myten om Systemskiftet

Demokratiet er ikke så selvfølgeligt i Danmark, som den friserede version af Danmarkshistorien lader forstå

Pensionskasser vil bygge folkeskoler – men skal de have lov?

PensionDanmark erklærer sig parat til at investere penge i skolebyggeri. Danmarks Lærerforening advarer imod private, standardiserede 'McDonalds-skoler'

Grundlovsbrud og indfødsret

Det afgørende i hele sagen om indfødsret er jo, at retssikkerheden bestemmes af loven, og den bestemmende lov er den danske Grundlov

Herrens kirke er på jord

Der kommer for tiden temmelig forvirrende udsagn om, hvorvidt den røde blok vil skille stat og kirke, eller bare realisere grundlovens paragraf 66, den såkaldte 'løfteparagraf', som siger, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov

Den lille godhed og den store lov

FN's konvention om begrænsning af statsløshed er i strid med Danmarks grundlov, mener Søren Krarup. Det vil sige, den er ulovlig at efterleve i Danmark, og enhver, der i overnationalt øjemed sætter sig op mod grundloven, er ifølge ham en hykler

Intet grundlovsbrud i sigte

Dansk Folkeparti frygter, at oppositionens forslag om at lade administrative myndigheder stå for tildeling af indfødsret vil føre til grundlovsbrud. Men DF bekymrer sig unødigt. Forslaget stemmer fint overens med Grundlovens principper og vil oven i købet øge retssikkerheden

Den lille nation og den store godhed

Danmarks tilslutning til konventionen om statsløshed er et eksempel på, hvordan vi lader os tyrannisere af fromme hensigter

Folkekirkens fælt forvirrede forfatning

Bag brydningerne ligger et spørgsmål om magt: Hvem skal bestemme over folkekirken, hvis det nuværende sammensurium ikke længere skal?

Morgendagens anledning

Fejring af en længst utidssvarende forfatning

Sider

Mest læste

  1. Vores grundlov bryder princippet om magtens tredeling i flere paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen
  2. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  3. Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken
  4. Hvorfor har mænd værnepligt, men ikke barselsorlovspligt?
  5. Når Grundloven sikrer en indskrænket-monarkisk regeringsform, så kan det ikke undre at noget rådner i Danmark GRUNDLOVEN "Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte ind-skrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene...
  6. Folkets røst. Skal vi stemme om det hele, eller skal vi hælde værdier på fra oven, til folk makker ret - og undervejs fjerne Grundlovens paragraf mod suverænitetsafgivelse? Det var til debat i Informations mødelokaler i onsdags
  7. Montesquieus gamle værk fra 1748, 'Om lovenes ånd', er kommet i en ny oversættelse. Og hvilken fornyet aktualitet har bogen ikke fået netop nu efter Højesterets overraskende kendelse forleden om den såkaldte Tvindlov Ny bog Man skal helt hen til side 168 i Om Lovenes Ånd for at finde den anbefaling af magtens tredeling, som vi alle forbinder med Montesquieus navn: "En borgers politiske frihed er den sindsro der stammer fra den overbevisning enhver har om sin sikkerhed; og for at man kan have denne frihed, må regeringsformen være af en sådan art, at en borger ikke behøver at frygte en anden borger...
  8. Den danske grundlov er baseret på Montesquies tanker om magtens tredeling. Et princip, der skulle sikre mod magtmisbrug. Men allerede i sin tid frygtede den radikale statsminister C...