Emne

gymnasier

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg

Gymnasieelev: Små gymnasier som mit har ikke råd til at finansiere et nyt politiforlig

Selv om regeringen påstår det modsatte, vil en ny politiaftale skære direkte i uddannelse. På grund af taxameterordningen er reklamer den eneste mulighed, små gymnasier har for at konkurrere med store, og uligheden bliver kun større, når man skærer en halv milliard på gymnasiers markedsføring, skriver elevrådsformand i dette debatindlæg

Uligheden mellem gymnasier er for stor. Derfor må det frie gymnasievalg tænkes om

Skævheden mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset markant de seneste 20 år. Det giver ikke bare problemer for gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, men også med den demokratiske dannelse. Derfor er det på tide at gøre noget ved det frie gymnasievalg

Alkoholforbud til gymnasiefester er sidste udvej - bekæmp kulturen blandt de voksne først

De unges alkoholforbrug er igen kommet på dagsordenen, senest med et forslag fra de danske rektorer om et forbud mod salg af alkohol til gymnasiefester. Men start ikke med et forbud – lyt i stedet til eleverne, og find en fælles løsning, skriver forebyggelsesordfører for De Radikale, Nils Sjøberg, i dette debatindlæg

Nu hvor vi er tilbage i gymnasiet, ville det være dejligt at få fysisk undervisning

Lærerkontakt, bedre hjælp og vejledning er noget af det eleverne på landets ungdomsuddannelser har drømt om at vende tilbage til efter coronakrisen. Desværre stemmer drømme og virkelighed ikke overens, skriver gymnasieelev og formand for DGS i Nordsjælland, Mike Viking Nørgaard Hansen, i dette debatindlæg

Gymnasiet er et spil, der handler om at få gode årskarakterer. Og det er spild af tid

Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg

Erhvervsskoler: Det er »uddannelsessnobberi«, når erhvervsskolerne ikke må genåbne for afgangselever

Gymnasier åbner onsdag for de elever, der afslutter deres eksaminer til sommer. Det gælder imidlertid ikke for erhvervsskolerne, og det møder nu kritik fra erhvervsskolerne, som kalder det for urimelig forskelsbehandling

Gymnasieelev: Aflys vores eksaminer. Vi er ikke tilstrækkeligt forberedte

Alle elever i 3. g går lige nu igennem en periode med enorm usikkerhed og pres. Den virtuelle undervisning er ustruktureret, og ingen ved, om vores eksamener skal afholdes på normal vis eller ej. Aflys alle eksaminer og erstat dem med årskarakterer, skriver en gymnasieelev i dette debatindlæg

Frigørelse fra den socioøkonomiske baggrund er vigtigere end frit gymnasievalg

Elever skal kunne fordeles på gymnasier efter deres faglige niveau. Det foreslår en ekspertgruppe som løsning på den stigende etniske opdeling af landets gymnasier. Det vil begrænse de unges frie gymnasievalg, men det er en god idé alligevel, skriver Information i denne leder

For ressourcesvage elever er studieturen til Kina den billigste vej til lighed i klasselokalet

Når regeringen ønsker et loft over studieture på 3.000 kroner, er det et forfejlet forsøg på at hjælpe elever, der ikke har råd til at rejse. For dem er studieturen til Kina et billigere alternativ til rejser, hvor hele familien skal af sted, skriver gymnasielærer Margrethe Ellegaard Hansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  2. Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  3. Vi får ikke flere til at vælge erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til gymnasiet. I stedet bør vi give alle adgang og muligheden for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet, skriver uddannelsesvejleder i dette debatindlæg
  4. Hvis det bare var de uopdragne unger, der var problemet, var der jo ikke for alvor et problem. For så ville vores veldresserede unger jo bare sige fra, når de blev bedt om at udføre oralsex på en agurk
  5. Gymnasierne ønsker sig en opblødning, så de kan få lov at oprette flere af de såkaldte papegøjeklasser – klasser med to fagretninger. Det risikerer at skabe mere frafald og demotivere de unge
  6. I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
  7. Læserbrev
  8. Gymnasielærerne har et stort ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så de unge ikke knækker halsen på den. Derfor bør vi nedsætte den samlede lektiebyrde og droppe flest muligt af de løbende karaktergivninger, skriver gymnasielærer Camilla Friis Aaquist i dette debatindlæg