Emne

gymnasier

Løsningen på gymnasiers elevfordeling er udskudt. Men skævheden skal løses nu

Undervisningsministeren har udskudt forhandlingerne om nye regler for elevfordeling i gymnasiet. Men det er en risikabel beslutning, som kan føre til lukninger af forstads- og udkantsgymnasier, der i årevis har kæmpet med dalende elevtal og skrantende økonomi

Selvfølgelig kan gymnasieelever gå til eksamen, de skal bare have tillid til deres lærere

Gymnasieeleverne skal stole på, at deres lærere i samarbejde med Undervisningsministeriet sagtens kan finde en fair og faglig løsning på, hvordan man går til eksamen – også efter et år med onlineundervisning, skriver gymnasielærer Michael Bowden i dette debatindlæg

Kære undervisningsminister – lad også 3.g’erne i år gå til færre eksaminer

Lad vores studentereksamen til sommer afspejle, at vi ikke har modtaget rigtig undervisning. Jeg har ikke har lært noget det seneste år foran skærmen, og jeg har følt mig så ensom i mit eget selskab, skriver 3.g gymnasieelev Gustav Lund Kusnitzoff i dette debatindlæg

Kære unge, vi er mange, der ser jeres ofre og samfundssind

Siden antikkens tid har vi hørt om den uduelige ungdom, og med coronakrisen er ungdommen igen blevet syndebuk. Men sandheden er, at dagens ungdom er pligtopfyldende, ansvarsfuld og viser samfundssind. I unge skal vide, at vi er nogle, der ser det, skriver gymnasielærer Martin Winkler Wille i dette debatindlæg

Næsten et år med coronalukkede skoler: »Det er en katastrofe for vores fremtid«

Forhåbentligt vil pandemien snart ebbe ud, men skolelukningerne vil fortsætte med at skabe ravage mange årtier ud i fremtiden. Coronatidens unge kan opleve et tab af viden, øget ulighed og et stort fald i indtægt helt frem til pensionsalderen – ikke mindst i Italien, hvor skolerne har været lukket i længere tid end noget andet sted i Europa

Unge mennesker skal introduceres til redaktionelle medier for at blive kritiske medborgere

Det har aldrig været nemmere at finde gratis informationer, men samtidig er samfundsfagslærernes adgang til troværdige medier blevet begrænset, skriver samfundsfagslærer Johanne Littrup, der bakkes op af 153 samfundsfagslærere fra hele landet

Først tvinges mine elever til at være 32 i ét lokale. Så udskammes de for at sprede smitte

Når jeg som gymnasielærer træder ind i et klasselokale, sidder mine elever sammen på alt for få kvadratmeter. Det skaber optimale betingelser for at sprede corona. Giv lærerne lov til at dele klasserne op, så halvdelen af eleverne møder virtuelt, skriver Nina Bundgaard Trier i dette debatindlæg

Etnisk opdelte gymnasier er et kæmpe problem, selv om Niels Brock ikke oplever det

Uddannelsesinstitutionen Niels Brock opstiller en falsk modsætning om, at man ikke både kan sørge for etnisk blandede gymnasier og hjælpe de 170.000 unge uden uddannelse – måske fordi de selv klarer sig fint midt i København. Andre steder er det et kæmpe problem, skriver Jens Joel (S) i dette debatindlæg

Gymnasiets pensum reproducerer en mandsdomineret kultur

13 mænd og én kvinde. Det er den politisk bestemte kønsfordeling i den kanon af forfattere, som alle gymnasieelever skal igennem. Det vidner om, hvordan undervisningssystemet medvirker til at skrive kvinderne ud af vores fælles historie, skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i dette debatindlæg

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Undervisningsministeren har udskudt forhandlingerne om nye regler for elevfordeling i gymnasiet. Men det er en risikabel beslutning, som kan føre til lukninger af forstads- og udkantsgymnasier, der i årevis har kæmpet med dalende elevtal og skrantende økonomi
  2. Siden antikkens tid har vi hørt om den uduelige ungdom, og med coronakrisen er ungdommen igen blevet syndebuk. Men sandheden er, at dagens ungdom er pligtopfyldende, ansvarsfuld og viser samfundssind. I unge skal vide, at vi er nogle, der ser det, skriver gymnasielærer Martin Winkler Wille i dette debatindlæg
  3. Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  4. Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  5. Der er ikke noget at sige til, at den unge generation er den mest stressede nogensinde. For vi skal både kæmpe med en klimakatastrofe og samfundets tårnhøje forventninger til os, skriver Ulrikka Bendtsen i dette debatindlæg
  6. Lad vores studentereksamen til sommer afspejle, at vi ikke har modtaget rigtig undervisning. Jeg har ikke har lært noget det seneste år foran skærmen, og jeg har følt mig så ensom i mit eget selskab, skriver 3.g gymnasieelev Gustav Lund Kusnitzoff i dette debatindlæg
  7. Gymnasier åbner onsdag for de elever, der afslutter deres eksaminer til sommer. Det gælder imidlertid ikke for erhvervsskolerne, og det møder nu kritik fra erhvervsskolerne, som kalder det for urimelig forskelsbehandling
  8. 13 mænd og én kvinde. Det er den politisk bestemte kønsfordeling i den kanon af forfattere, som alle gymnasieelever skal igennem. Det vidner om, hvordan undervisningssystemet medvirker til at skrive kvinderne ud af vores fælles historie, skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i dette debatindlæg