Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

gymnasier

Dion Rüsselbæk Hansen, Lene Larsen og Michael Paulsens bog kan anbefales til landets mange pædagogikumstuderende, men såmænd også til opvakte gymnasieelever, så de kan få et nys om, hvordan gymnasielærere reflekterer både højlydt og begrebsligt over lærergerningen.

Det er gymnasieskolens privilegium at åbne nye og ukendte verdener for eleverne

I en samtid, hvor ungdomstid er blevet til uddannelsestid, er det værd at reflektere over, hvad der er, der er på spil inde i ungdoms(ud)dannelsesinstitutionerne
Vi er nødt til at tage kollektivt ansvar for vores elevers ve og vel og give dem luft, skriver dagens kronikør, der er gymnasielærer.

Gymnasielærer: Giv eleverne færre lektier, og drop karakterer på afleveringer

Gymnasielærerne har et stort ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så de unge ikke knækker halsen på den. Derfor bør vi nedsætte den samlede lektiebyrde og droppe flest muligt af de løbende karaktergivninger, skriver gymnasielærer Camilla Friis Aaquist i dette debatindlæg
At lave regler, som hverken ministeriet, uddannelsesvejledere og gymnasierne rigtig forstår, er lov- og politisk sjusk. Det skal der ryddes op i hurtigst muligt, uanset hvad en kommende evaluering af de nye krav måtte vise, skriver Lise Richter.

De nye karakterkrav til gymnasiet er så uforståelige, at de må laves om

Undervisningsministerens lynindgreb i forhold til optag i gymnasiet er endnu et tegn på, at der er noget helt galt med de nye karakterkrav. Reglerne er lige nu så kringlede, at det tenderer lovsjusk. Det skal laves om så hurtigt som muligt
»Jeg har ventet på det her så længe. Nu er det nu, jeg forstår det ikke helt. Hvordan skal det egentlig føles?« råber Zahra Mehrwarz til sin veninde. Zahra kom hertil som fireårig, efter at hun og hendes familie flygtede fra Afghanistan. Hun drømmer om at blive læge.

»Jeg er bange for, at jeg ikke har nydt gymnasietiden nok. Og nu er jeg ved at blive voksen«

Kan man gå i gymnasiet uden at drikke alkohol? Hvordan skal man fungere, når en af de tætteste veninder fra det land, man flygtede fra som lille, dør? Det er nogle af de spørgsmål, 19-årige Zahra Mehrwarz har måttet tage stilling til i løbet af sine tre år i gymnasiet

FOLK

FOLK fra dagens avis

Hvis eleverne får adgang til internettet under eksamen, tester vi kun deres kildekritiske sans

Danske Gymnasier mener, at gymnasieelever bør have fuld adgang til internettet til eksamen, men den nuværende eksamensform er nødvendig for sikre, at eleverne tænker selv, skriver lektor på Nørre Gymnasium, Janne Colding, i dette debatindlæg
Til eksamen på Virum Gymnasium.

Danske Gymnasier: Forny eksamensformen i stedet for at øge den digitale eksamensovervågning

Teknologiske fremskridt har ændret arbejdsformerne overalt i samfundet, så hvorfor er dette ikke afspejlet i de gymnasielle prøver? I stedet for at satse på mere overvågning, burde vi udvikle en mere moderne prøveform, skriver Danske Gymnasier i dette debatindlæg
Kamma Dyhr, Ida Goldschmidt, Kamille Møller Frost er sammen med 48 andre gymnasieelever samlet på Sorø Akademi til fire dage med matematikundervisning, fælles opgaveløsning og oplæg. Det er et vinderseminar for de elever, der klarede sig bedst til den såkaldte Georg Mohr-konkurrence, som er DM i matematik.

»Forestillingen om, at drenge er bedre til matematik skal bare droppes, for den kommer til at bekræfte sig selv«

På en matematiklejr i Sorø drømmer ti piger om at kvalificere sig til den europæiske matematikolympiade kun for piger – og bryde med fordomme om, at drenge er bedre til naturvidenskab end dem
At være i tvivl er del af det at være ung, og det at vælge den rette uddannelse er en proces, som tager tid. Ved at åbne op for fri adgang til gymnasiet giver vi flere unge mulighed for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet.

Giv alle adgang til gymnasiet – så kan man altid tage en erhvervsuddannelse bagefter

Vi får ikke flere til at vælge erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til gymnasiet. I stedet bør vi give alle adgang og muligheden for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet, skriver uddannelsesvejleder i dette debatindlæg

Vores forældede skolesystem dræber kreativiteten

Min læring og dannelse på en Rudolf Steiner-skole var meget bedre, end da jeg startede på almindeligt gymnasium. Vi bør gøre op med det store fokus på karakterer, så vi unge kan blive bedre dannet, skriver studerende Caroline Raundahl i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Hård kritik af DF-forslag om mere kristendom i undervisningen
    Det bryder med den danske tradition for åndsfrihed at påtvinge elever undervisning i kristendom. Sådan lyder reaktionen fra Københavns biskop på nyt kulturudspil fra Dansk Folkeparti, der også møder kritik fra Skolelederforeningen og Danske Gymnasier
  2. Gymnasiets pensum reproducerer en mandsdomineret kultur
    13 mænd og én kvinde. Det er den politisk bestemte kønsfordeling i den kanon af forfattere, som alle gymnasieelever skal igennem. Det vidner om, hvordan undervisningssystemet medvirker til at skrive kvinderne ud af vores fælles historie, skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i dette debatindlæg
  3. Når karakterer knækker unge
    Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  4. Jeg er ung i det danske samfund og jeg er fucked
    Der er ikke noget at sige til, at den unge generation er den mest stressede nogensinde. For vi skal både kæmpe med en klimakatastrofe og samfundets tårnhøje forventninger til os, skriver Ulrikka Bendtsen i dette debatindlæg
  5. Kære unge, vi er mange, der ser jeres ofre og samfundssind
    Siden antikkens tid har vi hørt om den uduelige ungdom, og med coronakrisen er ungdommen igen blevet syndebuk. Men sandheden er, at dagens ungdom er pligtopfyldende, ansvarsfuld og viser samfundssind. I unge skal vide, at vi er nogle, der ser det, skriver gymnasielærer Martin Winkler Wille i dette debatindlæg
  6. Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne
    Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  7. Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’
    I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
  8. Ungdomsuddannelserne skal belønnes for at optage de rigtige, ikke de mange
    Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg