Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
Gymnasie- og erhvervsskolereformens skærpede karakterkrav vil ifølge uddannelsesforskere føre til mere social udskillelse og flere psykiske problemer blandt unge. S nægter at have indført et karakterkrav på 5,0 for at komme i gymnasiet
Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig
Den almene dannelse i gymnasiet, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge, vil blive undergravet af målstyring og øget fokus på anvendelige kompetencer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever
Lad os alle protestere mod at gøre sprog til ren kommunikation og dannelse til karrierekompetence. Nej, vi skal uddanne de unge til selvstændigt tænkende individer
Hvorfor skal en 17-årig vide, at der var slægtsfejder i oldtiden? Gider nogen læse Jeppe på Bjerget, bare for at konkludere, at Holberg er tilhænger af oplysningstiden? Om gymnasiets perioder
Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
Ud med 'hvad synes du selv', ind med kanon. Sådan har regeringens mantra for uddannelsessystemet lydt, lige siden den trådte til i 2001, og sjældent har postmodernismens barn, den subjektive tolkning, været så bandlyst som nu
Gymnasiereformen og nye ’elevengagerende’ tiltag har én ting tilfælles: Det er et forsøg på at fedte for de unge ved at gøre ’forlystelsen’ – altså gymnasiet – mere underholdende og spændende for de unge. Men dermed har man tabt blikket for det, det egentlig handler om: at hive folk væk fra den private selvdyrkelse og ind i den almene fornuft
Adgangskrav er langtfra den største omvæltning af gymnasierne, som Venstre vil presse igennem med sin reform. Med ’traditionel dannelse’ i grøften og nye ’konkrete kompetencemål’ i baghånden er den klar til at rulle detailstyring ud over hele landet. Minder det om noget, vi har set i folkeskolen?
Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig
3.g'ere landet over går i disse dage til eksamen. Årgangen er den første på den store reform, og det har kunnet mærkes. Gennem de tre år er reformen løbende blevet rettet - og bliver det stadig - for drastiske bommerter. Der danner sig nu et vemodigt billede af en 2005/06-årgang, der har fået en væsentligt dårligere gymnasieuddannelse end både de foregående og kommende elever. Eleverne har allerede fået tilnavnet 'skraldespandsårgangen'
Det er uretfærdigt, at alle vi unge, der tidligere blev bedømt efter 13-skalaen, via en tabel har fået tilpasset vores karakterer til 7-trinsskalaen. For i omregningen er der jo ikke taget højde for, at elever efter 13-skalaen oftest måtte kæmpe hårdere for deres karakterer, end tilfældet er nu
