Med det uddannelsespres, politikerne har skabt i folkeskolen, er det ikke underligt, at de unge mennesker føler, at de skal gå på gymnasiet for at være gode nok. I stedet for at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser bør man fokusere på trivsel
Uddannelsesområdet udgør den politiske kampzone, hvor Socialdemokratiet har måttet gå mest på kompromis for at danne SVM-regeringen. Opgaven for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er nu at få nederlagene til at se ud som sejre
HF gør i forvejen alt det, som man med den nye elevfordelingsaftale ønsker at fremme: blander elever fra forskellige baggrunde og løfter de elever, der ellers ville falde igennem. Derfor forstår jeg ikke, at man med aftalen skærer i HF’s kapacitet.
Selv om der er bred opbakning til den stramme udlændingepolitik, står det ikke altid klart, om strammerne rent faktisk ønsker at integrere indvandrerne eller blot forringe vilkårene for denne befolkningsgruppe. Det sidstnævnte løser ingen problemer
Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
Undervisningsministeren har misforstået gymnasiets formålsparagraf, når hun laver et falsk skel mellem det studieforberedende og almendannende. Almendannelsen tilegnes nemlig gennem fagene og tværfagligheden. Den kan ikke overlades til klassekammerater, skriver tidligere rektor Crilles Bacher i dette debatindlæg
Torsdag blev en ny aftale om elevfordeling af gymnasieelever endeligt vedtaget, og samtidig blev et kritisk borgerforslag mod aftalen forkastet. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil svarer her på den massive kritik, den nye aftale har mødt
Som andre politiske eksperimenter risikerer den omdiskuterede gymnasieaftale at blive en fiasko, når den skal prøves af i virkeligheden. Men den er også det bedste forsøg på at vende en negativ udvikling
Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
Hvis et ungt menneske går ud af gymnasiet i dag uden et førstehåndskendskab til jævnaldrende med anden kulturel baggrund, er det bagud på point i mødet med den moderne verden, skriver tidligere gymnasielærer Erik Boel
Med det uddannelsespres, politikerne har skabt i folkeskolen, er det ikke underligt, at de unge mennesker føler, at de skal gå på gymnasiet for at være gode nok. I stedet for at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser bør man fokusere på trivsel
Uddannelsesområdet udgør den politiske kampzone, hvor Socialdemokratiet har måttet gå mest på kompromis for at danne SVM-regeringen. Opgaven for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er nu at få nederlagene til at se ud som sejre
Hvorfor skal en 17-årig vide, at der var slægtsfejder i oldtiden? Gider nogen læse Jeppe på Bjerget, bare for at konkludere, at Holberg er tilhænger af oplysningstiden? Om gymnasiets perioder
Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig
Selv om der er bred opbakning til den stramme udlændingepolitik, står det ikke altid klart, om strammerne rent faktisk ønsker at integrere indvandrerne eller blot forringe vilkårene for denne befolkningsgruppe. Det sidstnævnte løser ingen problemer
Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
