Emne

gymnasiereformen

Merete Riisager: Det er ikke en ukrænkelig rettighed at møde for sent til undervisning

Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for

Umuligt at realisere gymnasiereform

Læserbrev

Forsker: Karakterkrav vil ændre folkeskolen dramatisk

Gymnasie- og erhvervsskolereformens skærpede karakterkrav vil ifølge uddannelsesforskere føre til mere social udskillelse og flere psykiske problemer blandt unge. S nægter at have indført et karakterkrav på 5,0 for at komme i gymnasiet

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis
Konkurrencestaten

Karakterkrigen er gået online, og den koster mine elever dyrt

Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig

Optimeret ungdom

At vi næppe får nysgerrige, livsduelige og selvstændige unge ud af et endnu mere karrierefikseret gymnasium, er vores alles problem

’Den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform giver en stærkere faglighed og dermed også almendannelse

Slut med 150 års almendannelse?

Den almene dannelse i gymnasiet, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge, vil blive undergravet af målstyring og øget fokus på anvendelige kompetencer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever

Dannelse

Lad os alle protestere mod at gøre sprog til ren kommunikation og dannelse til karrierekompetence. Nej, vi skal uddanne de unge til selvstændigt tænkende individer

Sider

Mest læste

  1. Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
  2. Hvorfor skal en 17-årig vide, at der var slægtsfejder i oldtiden? Gider nogen læse ’Jeppe på Bjerget’, bare for at konkludere, at Holberg er tilhænger af oplysningstiden? – Om gymnasiets ’perioder’
  3. Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig
  4. Gymnasiereformen og nye ’elevengagerende’ tiltag har én ting tilfælles: Det er et forsøg på at fedte for de unge ved at gøre ’forlystelsen’ – altså gymnasiet – mere underholdende og spændende for de unge. Men dermed har man tabt blikket for det, det egentlig handler om: at hive folk væk fra den private selvdyrkelse og ind i den almene fornuft
  5. Den nye litteraturhistories gennemgang af dansk samtidslitteratur er en regelret skandale: Misvisende, uigennemtænkt og fyldt med kritiske flovsere
  6. Gymnasiereformen er blevet debatteret for dens faglighed, men man har glemt elevernes psykiske ve og vel. Arbejdspresset i 3.g er for stort, og det er ikke studieforberedende at navigere i et konstant kaos. Man risikerer ganske enkelt at skræmme studenterne væk fra universiteterne
  7. Det er uretfærdigt, at alle vi unge, der tidligere blev bedømt efter 13-skalaen, via en tabel har fået tilpasset vores karakterer til 7-trinsskalaen. For i omregningen er der jo ikke taget højde for, at elever efter 13-skalaen oftest måtte kæmpe hårdere for deres karakterer, end tilfældet er nu
  8. Ud med 'hvad synes du selv', ind med kanon. Sådan har regeringens mantra for uddannelsessystemet lydt, lige siden den trådte til i 2001, og sjældent har postmodernismens barn, den subjektive tolkning, været så bandlyst som nu