Emne

gymnasiereformen

Gymnasiereformen er ikke kun for de socialt udsatte gymnasier. Den hjælper alle unge

Hvis et ungt menneske går ud af gymnasiet i dag uden et førstehåndskendskab til jævnaldrende med anden kulturel baggrund, er det bagud på point i mødet med den moderne verden, skriver tidligere gymnasielærer Erik Boel

Merete Riisager: Det er ikke en ukrænkelig rettighed at møde for sent til undervisning

Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for

Umuligt at realisere gymnasiereform

Læserbrev

Forsker: Karakterkrav vil ændre folkeskolen dramatisk

Gymnasie- og erhvervsskolereformens skærpede karakterkrav vil ifølge uddannelsesforskere føre til mere social udskillelse og flere psykiske problemer blandt unge. S nægter at have indført et karakterkrav på 5,0 for at komme i gymnasiet

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis
Konkurrencestaten

Karakterkrigen er gået online, og den koster mine elever dyrt

Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig

Optimeret ungdom

At vi næppe får nysgerrige, livsduelige og selvstændige unge ud af et endnu mere karrierefikseret gymnasium, er vores alles problem

’Den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform giver en stærkere faglighed og dermed også almendannelse

Slut med 150 års almendannelse?

Den almene dannelse i gymnasiet, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge, vil blive undergravet af målstyring og øget fokus på anvendelige kompetencer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever

Sider

Mest læste

  1. Hvis et ungt menneske går ud af gymnasiet i dag uden et førstehåndskendskab til jævnaldrende med anden kulturel baggrund, er det bagud på point i mødet med den moderne verden, skriver tidligere gymnasielærer Erik Boel
  2. Gymnasiereformen vil udslette fransk. Fejlen ligger i folkeskoleloven, siger forsker. Undervisnings-minister Ulla Tørnæs er indstillet på at hjælpe fransk
  3. Det er en bekendtgørelse, mange udøvere elsker at hade. Gymnasiereformen fra 2005 er, trods gode intentioner, endt i et planlægningsmareridt med store menneskelige og faglige konsekvenser. Information var på skolebænken en mandag morgen
  4. Mere faglighed og mindre pædagogik i gymnasie-skolen lader sig ikke gøre, sådan som nogle argu-menterer for. Fag og pædagogik er ikke indbyrdes konkurrerende
  5. Ansatte i den danske gymnasieskole møder i deres hverdag en sær blanding af RUC-inspireret pædagogik og topstyret medarbejderkontrol. Det sidstnævnte minder om George Orwells skrækscenarie om det ultimative kontrolsamfund i romanen '1984'. Den overordnede pædagogik, der sætter dagsorden på landets gymnasiale ungdomsuddannelser, kunne man kalde 'rucwell'
  6. Gymnasiereformen og nye ’elevengagerende’ tiltag har én ting tilfælles: Det er et forsøg på at fedte for de unge ved at gøre ’forlystelsen’ – altså gymnasiet – mere underholdende og spændende for de unge. Men dermed har man tabt blikket for det, det egentlig handler om: at hive folk væk fra den private selvdyrkelse og ind i den almene fornuft
  7. Adgangskrav er langtfra den største omvæltning af gymnasierne, som Venstre vil presse igennem med sin reform. Med ’traditionel dannelse’ i grøften og nye ’konkrete kompetencemål’ i baghånden er den klar til at rulle detailstyring ud over hele landet. Minder det om noget, vi har set i folkeskolen?
  8. Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for