Emne

gymnasiereformen

Artikler
Kronik
25. januar 2023

Politikerne må indse, at de selv har skabt den kultur, der får unge til at vælge gymnasiet

Med det uddannelsespres, politikerne har skabt i folkeskolen, er det ikke underligt, at de unge mennesker føler, at de skal gå på gymnasiet for at være gode nok. I stedet for at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser bør man fokusere på trivsel
Lad nu børnene leve og lære i leg og i trygge rolige rammer med voksne, der har overskud til at lade dem begå fejl, fremfor i en stresset og presset præstationskultur, hvor kun de bedste og mest robuste kan overleve.
Analyse
9. januar 2023

Mattias Tesfaye blæser til omvendt klassekamp med forslag om højere karakterkrav

Uddannelsesområdet udgør den politiske kampzone, hvor Socialdemokratiet har måttet gå mest på kompromis for at danne SVM-regeringen. Opgaven for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er nu at få nederlagene til at se ud som sejre
Uddannelsesområdet udgør den politiske kampzone, hvor Socialdemokratiet har måttet gå mest på kompromis for at danne SVM-regeringen. Opgaven for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er nu at få nederlagene til at se ud som sejre
Læserbrev
11. oktober 2022

Den nye elevfordelingsmodel afliver reelt HF, selv om vi leverer netop det politikerne ønsker

HF gør i forvejen alt det, som man med den nye elevfordelingsaftale ønsker at fremme: blander elever fra forskellige baggrunde og løfter de elever, der ellers ville falde igennem. Derfor forstår jeg ikke, at man med aftalen skærer i HF’s kapacitet.
Klumme
16. september 2022

Bag en stram udlændingepolitik skal der være et reelt ønske om, at integrationen lykkes

Selv om der er bred opbakning til den stramme udlændingepolitik, står det ikke altid klart, om strammerne rent faktisk ønsker at integrere indvandrerne eller blot forringe vilkårene for denne befolkningsgruppe. Det sidstnævnte løser ingen problemer
Når jeg hører højrefløjspolitikere tale om udlændingestramninger, lavere integrationsydelser og om uddeling af færre statsborgerskaber, bliver jeg i tvivl om, hvad ønskescenariet egentlig er, skriver Christian Holst Vigilius, landsformand for Konservativ Ungdom.
Kommentar
17. august 2022

Gymnasiets grundforløb skal give os unge afklaring, men det gambler med vores trivsel

Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
Det er spildt energi at bygge gode relationer på grundforløbet i gymnasiet for kort efter at skulle starte forfra, når man vælger studieretning, mener Rasmus Nielsen. Fotoet er fra introfesten i Dyrehaven i 2021.
Kommentar
18. juni 2022

Pernille Rosenkrantz-Theil er på kollisionskurs med gymnasiets lovbestemte formål

Undervisningsministeren har misforstået gymnasiets formålsparagraf, når hun laver et falsk skel mellem det studieforberedende og almendannende. Almendannelsen tilegnes nemlig gennem fagene og tværfagligheden. Den kan ikke overlades til klassekammerater, skriver tidligere rektor Crilles Bacher i dette debatindlæg
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er på kollisionskurs med gymnasiets formålsparagraf, når hun vil overlade almendannelsen på landets gymnasier til elevernes skolekammerater, skriver Crilles Bacher i denne kommentar.
Interview
10. juni 2022

Børne- og undervisningsminister: Sammenblanding af gymnasieelever er en dannelsesrejse for dem

Torsdag blev en ny aftale om elevfordeling af gymnasieelever endeligt vedtaget, og samtidig blev et kritisk borgerforslag mod aftalen forkastet. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil svarer her på den massive kritik, den nye aftale har mødt
Den nye lov om elevfordeling af gymnasieelever træder i kraft fra skoleåret 2023 på trods af stor modstand. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke overrasket over den kritik, aftalen har mødt.
Leder
25. maj 2022

Giv gymnasieaftalen en chance

Som andre politiske eksperimenter risikerer den omdiskuterede gymnasieaftale at blive en fiasko, når den skal prøves af i virkeligheden. Men den er også det bedste forsøg på at vende en negativ udvikling
Bliver de unges muligheder for at vælge forværret lidt, er det en rimelig pris at betale, hvis det samtidig betyder, at man løser problemet med en skæv elevfordeling, skriver Laura Friis Wang i denne leder.
Fremmedsprog
31. januar 2022

Kun få vælger tysk og fransk i gymnasiet. Sprogkyndige vil have gymnasiereformen lavet om

Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
Kun én procent vælger fransk på A-niveau i gymnasiet. Arkivfoto.
Læserbrev
24. juni 2021

Gymnasiereformen er ikke kun for de socialt udsatte gymnasier. Den hjælper alle unge

Hvis et ungt menneske går ud af gymnasiet i dag uden et førstehåndskendskab til jævnaldrende med anden kulturel baggrund, er det bagud på point i mødet med den moderne verden, skriver tidligere gymnasielærer Erik Boel
Hvis et ungt menneske går ud af gymnasiet i dag uden et førstehåndskendskab til jævnaldrende med anden kulturel baggrund, er det bagud på point i mødet med den moderne verden, skriver tidligere gymnasielærer Erik Boel

Sider