Lad os alle protestere mod at gøre sprog til ren kommunikation og dannelse til karrierekompetence. Nej, vi skal uddanne de unge til selvstændigt tænkende individer
Adgangskrav er langtfra den største omvæltning af gymnasierne, som Venstre vil presse igennem med sin reform. Med ’traditionel dannelse’ i grøften og nye ’konkrete kompetencemål’ i baghånden er den klar til at rulle detailstyring ud over hele landet. Minder det om noget, vi har set i folkeskolen?
At gøre matematik på B-niveau obligatorisk i gymnasiet, som regeringen lægger op til, risikerer at sænke niveauet i undervisningen og føre til et overforbrug af ressourcer. Det mener Matematiklærerforeningen og forsker i matematik
Digital dannelse bør være en del af almendannelsen i den nye gymnasiereform. Det mener formanden for de danske gymnasier. Universiteterne ønsker i stedet klassisk faglighed
Venstre-regeringens kommende gymnasiereform ser ud til at få et snævert fokus på adgangskrav, mindre valgfrihed og mere karrierefokus. At flere unge får en ungdomsuddannelse, og måske endda en bedre, virker mindre vigtigt i den årelange kamp om karakterkrav til gymnasiet
Jeg er ubeslutsom, ambitiøs og nysgerrig på verden. Jeg er dygtig og har med et gymnasiekaraktergennemsnit på 10 knoklet de seneste år. Det vil jeg fortsat gøre. Men jeg vil også ud i den virkelige verden. Jeg har ret til tid til at finde mig selv. Blive dannet. Det skal ingen ’hurtigt igennem’-reformer forhindre
Udspillet til den nye gymnasiereform kan ses som uddannelsesinstitutionens tilpasning til et moderne og dialogorienteret samfund, siger eksperter. Og et samfund, hvor matematikken spiller en stadig større rolle
Selv i stabile, moderne samfund er krig og barbari tit kun en generation væk. Men det glemmer vi ofte, og historieundervisningen gør intet for at huske os på det
Midt i en trivselskrise blandt de unge mener Socialdemokratiet og regeringen, at det er en god idé at tvinge unge mod erhvervsuddannelser ved at hæve karakterkravet til gymnasier. Men det skaber blot en endnu større uddannelsesmæssig ulighed
Med det uddannelsespres, politikerne har skabt i folkeskolen, er det ikke underligt, at de unge mennesker føler, at de skal gå på gymnasiet for at være gode nok. I stedet for at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser bør man fokusere på trivsel
Uddannelsesområdet udgør den politiske kampzone, hvor Socialdemokratiet har måttet gå mest på kompromis for at danne SVM-regeringen. Opgaven for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er nu at få nederlagene til at se ud som sejre
Hvorfor skal en 17-årig vide, at der var slægtsfejder i oldtiden? Gider nogen læse Jeppe på Bjerget, bare for at konkludere, at Holberg er tilhænger af oplysningstiden? Om gymnasiets perioder
Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
Selv om der er bred opbakning til den stramme udlændingepolitik, står det ikke altid klart, om strammerne rent faktisk ønsker at integrere indvandrerne eller blot forringe vilkårene for denne befolkningsgruppe. Det sidstnævnte løser ingen problemer
HF gør i forvejen alt det, som man med den nye elevfordelingsaftale ønsker at fremme: blander elever fra forskellige baggrunde og løfter de elever, der ellers ville falde igennem. Derfor forstår jeg ikke, at man med aftalen skærer i HF’s kapacitet.
