Emne

havebrug

Både kragerne og jeg har stor glæde af valnøddetræet på denne årstid

Krager elsker valnødder. De vækker os med deres skrattende stemmer fra toppen af valnøddetræet. Men de hjælper også med høsten, når de river valnødder af, som de taber på jorden, skriver Karen Syberg i denne klumme

Vildhaveentusiast tager os i naturskole: »Du har jo naturen lige uden for dit vindue. Du har bare ikke rigtig set den«

Naturen er lige uden for dit vindue. Hvis du har svært ved at få øje på den, skal du bare spørge, hvad den har brug for. Rikke Milbak fra bevægelsen Vild Med Vilje kæmper for biodiversitet i det nære og tager den sløsede arealforvalter Anna von Sperling i naturskole

Naturskolen: »Hvad siger du til at være vild med mig?«

Informations naturskole, fjerde lektion: Vi kan invitere naturen ind i vores haver. Men min generelle iver efter at få overtaget i min 48-årige tilværelse spænder ben for første forsøg på at gøre min have vild. Til gengæld opstår der en anden slags forbindelse

Drop fordommene om guldfisk – de har en glimrende hukommelse og er klogere, end vi tror

I vores havedam er ti guldfisk med årene blevet til over 100. Guldfisk er nemlig ikke dumme. De kan både gemme sig for hejren, kommunikere indbyrdes, føle smerte – og så husker de meget bedre, end rygtet vil vide, skriver Karen Syberg i denne klumme

Alle de flagrende vinger i haven er både til stor fornøjelse og frustration

Tårnfalkene og deres unger spiser sneglene, men måske har de også snuppet nogle af svaleungerne. Man kunne ønske sig, at de i stedet ville spise larverne, der spiser vores kål, skriver Karen Syberg i denne klumme

Siden tårnfalkeparret flyttede ind, har hverken naboen eller vi set en dræbersnegl

Jeg har en speciel dræbersneglesaks, og hver morgen i snegleplagede somre er dagen begyndt med en morgentur i haven, iført gummihandsker, saks og en plastikpose. Men i år har vi ikke set én eneste dræbersnegl, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Kæmpeværk fortæller havens kulturhistorie og demokratiseringsproces

Vil man forstå, hvor meget haven har betydet og betyder for udvidelsen af såvel vores kulturlige som vores naturlige opfattelse af verden, er der virkelig meget at hente i Karin Esmann Knudsens kæmpeværk ’Paradis på jord’

Æblerne var uspiselige i både rå, tørret og mostet tilstand, men så fik vi et tip

I årevis havde vi anset æblerne fra havens mest frugtbare træ for totalt uspiselige. De er sindssygt sure og kødet er uinteressant. Men så foreslog en besøgende, at det var et grødæbletræ. Nu bliver de brugt til den perfekte æblegrød, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Ugens klimaråd: Fyld din have med træer og buske – og lad haveaffaldet ligge

Professor ved Københavns Universitet Per Gundersen har i mere end 25 år ladet sin have gro, efterladt blade og nedfaldne grene på jorden og undladt at klippe græs og beskære træer. Det har bundet omkring seks ton CO2 mere end i en almindelige parcelhushave. Hans have er blevet så populær, at han rejser rundt og holder foredrag om, hvordan man gør. Og det er faktisk ikke så svært

Sider

Mest læste

  1. Naturen er lige uden for dit vindue. Hvis du har svært ved at få øje på den, skal du bare spørge, hvad den har brug for. Rikke Milbak fra bevægelsen Vild Med Vilje kæmper for biodiversitet i det nære og tager den sløsede arealforvalter Anna von Sperling i naturskole
  2. Informations naturskole, fjerde lektion: Vi kan invitere naturen ind i vores haver. Men min generelle iver efter at få overtaget i min 48-årige tilværelse spænder ben for første forsøg på at gøre min have vild. Til gengæld opstår der en anden slags forbindelse
  3. I vores havedam er ti guldfisk med årene blevet til over 100. Guldfisk er nemlig ikke dumme. De kan både gemme sig for hejren, kommunikere indbyrdes, føle smerte – og så husker de meget bedre, end rygtet vil vide, skriver Karen Syberg i denne klumme
  4. Professor ved Københavns Universitet Per Gundersen har i mere end 25 år ladet sin have gro, efterladt blade og nedfaldne grene på jorden og undladt at klippe græs og beskære træer. Det har bundet omkring seks ton CO2 mere end i en almindelige parcelhushave. Hans have er blevet så populær, at han rejser rundt og holder foredrag om, hvordan man gør. Og det er faktisk ikke så svært
  5. En væsentlig del af velfærdsstaten var den kulturpolitik, der ledsagede tanken om den sociale lighed. Det førte til en kritisk styring af radio og tv. Den ambition er i 1990'erne gået tabt, hvor de offentlige servicekanaler er over-ladt til benhårde konkurrencebetingelser og det er et problem, mener dagens kronikør, der her skriver om fremtidens mediepolitik Lørdagskronik For en kulturarkitekt som Julius Bomholt var medierne - og ikke mindst de elektroniske medier - vigtige redskaber i udformningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden...
  6. Krager elsker valnødder. De vækker os med deres skrattende stemmer fra toppen af valnøddetræet. Men de hjælper også med høsten, når de river valnødder af, som de taber på jorden, skriver Karen Syberg i denne klumme
  7. Både grøntsagsrester fra madlavningen og haveaffald kan få et andet liv, hvis man lægger det i jorden og giver det lidt vand
  8. Det har været et forrygende år for stenfrugter i år, og det er et godt afsæt for at udnytte havens ressourcer kreativt