Emne

havmiljø

Omstilling
8. december 2021

Den grønne omstilling kræver råstoffer. Dem vil mineselskaber hente på bunden af dybhavet

På 4.-6.000 meters dybde i blandt andet Stillehavet findes de metaller, som skal bruges til elbilernes batterier, vindmøllerne og solcellerne. Så nu er store selskaber klar til at gå helt til bunds for at sikre den grønne omstilling og nye indtægter. FN-myndighed diskuterer dilemmaet i disse dage – miljøorganisationer, forskere, store virksomheder og Europa-Parlamentet råber i kor på et moratorium
Dybhavet absolut ikke er livløst, men befolket af sårbare livsformer – både flora og fauna – karakteriseret ved lave vækstrater, lange levetider, lav fertilitet og tæt kobling til andre dele af økosystemet, anfører Verdensnaturfonden.
Kronik
9. september 2021

Havmiljøet er for vigtigt til, at vi kan begå de samme fejl, som vi begik på landjorden

Den uheldige udvikling for havmiljøet kan vendes, men det kræver gentænkning af havnplanforslaget med økologisk bæredygtighed som ledestjerne. Underprioriteringen af naturen i havet til fordel for økonomiske interesser kender vi fra landjorden, så lad os ikke gentage fejlen, skriver marinbiolog og lektor emeritus Michael Olesen i denne kronik
Hvis vi skal optimere udnyttelsen af havet, skal vi satse på i så høj grad som muligt at bevare og genskabe livsbetingelserne for den mangfoldighed af vilde dyr og planter, som havet heldigvis stadig rummer.
Naturvidenskab
19. juni 2021

Klimaforandringernes onde tvilling findes i havet – det er dårligt nyt for livet i oceanerne

Vi kan godt være taknemmelige for havet: Det har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Men al den CO2 har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser
Vi kan godt være taknemmelige for havet: Det har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Men al den CO2 har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser
Anmeldelse
18. juni 2021

Tidligt hovedværk i miljøbevægelsens litteratur kaster et poetisk blik på havets skønhed

En nyoversættelse af marinbiologen og miljøforkæmperen Rachel Carsons poetiske beretning om havets opståen i 'Havet omkring os' er et både veltimet og vedkommende opgør med det natursyn, der har lagt fundamentet for miljøkrisen
Rachel Carson var uddannet marinbiolog og er i dag kendt som en af de mest afgørende skikkelser inden for den amerikanske miljøbevægelse, som hun var med til at kickstarte med bogen ’Silent Spring’ fra 1962. Fotoet her er fra 1952.
Naturvidenskab
15. maj 2021

En vandloppe med et enkelt øje i panden er nøglen til at forstå hele livet i Nordatlanten

Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende
Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende
Baggrund
16. april 2021

Forskere: »’Seaspiracy’ prøver at finde simple løsninger på noget, som er komplekst«

Intet fiskeri er bæredygtigt, og den globale fiskeindustri er korrupt, hævder dokumentaren ’Seaspiracy’, der siden udgivelsen har fået kritik for at fordreje fakta. Vi har spurgt en række eksperter og organisationer om, hvilke påstande der holder vand, og giver her et overblik i debatten om en af de p.t. mest sete film på Netflix
Seaspiracy konkluderer, at vi alle bør holde op med at spise fisk, for ellers går det galt. Men selv om filmen sætter fokus på en række meget vigtige problemer, mener flere forskere, at nogle påstande er overdrevne.
Læserbrev
27. januar 2020

Miljøkonsekvenserne af Lynetteholmen bliver selvfølgelig grundigt belyst, før vi anlægger den

Der bliver sat spørgsmålstegn ved miljøkonsekvenserne af den kommende ø Lynetteholmen. Men der er ingen grund til bekymringer, for det bliver undersøgt grundigt og fremlagt i en rapport ved udgangen af året, skriver havnebygmester og anlægschef i By og Havn Hans Vasehus i dette debatindlæg
Kommentar
16. januar 2020

Lynetteholm er en potentiel miljøkatastrofe

Når havet stiger omkring København, skal der udtænkes løsninger, der kan sikre byen mod oversvømmelser. Men at bygge en helt ny ø kan potentielt ødelægge vandmiljøet og give jævnlige forbud mod badning, skriver biolog Kirsten Olrik i dette debatindlæg
Nyhed
30. oktober 2019

Når havene stiger, og stormene raser, vil langt flere end hidtil antaget blive ofre for oversvømmelser

Ny analyse viser, at hundreder millioner flere mennesker end hidtil antaget lever i kystområder, der vil blive ramt af oversvømmelser i dette århundrede
Oversvømmelse i sommeren 2019 i Mandeville, Louisiana. Den amerikanske sydstat er et blandt mange områder verden over, der er truet af stigende vandstand.
Læserbrev
24. oktober 2019

Vi bør gøre bundtrawl ulovlige

Ingen vinder noget ved at kunne købe lidt billigere fisk og husdyr. Taberne ved trawl er alle tobiserne, alle de dyr og mennesker der lever i og af, og ved og på havet – og så selvfølgelig havene selv, skriver Søren Uttenthal i dette debatindlæg

Sider

  • Omstilling
    8. december 2021

    Den grønne omstilling kræver råstoffer. Dem vil mineselskaber hente på bunden af dybhavet

    På 4.-6.000 meters dybde i blandt andet Stillehavet findes de metaller, som skal bruges til elbilernes batterier, vindmøllerne og solcellerne. Så nu er store selskaber klar til at gå helt til bunds for at sikre den grønne omstilling og nye indtægter. FN-myndighed diskuterer dilemmaet i disse dage – miljøorganisationer, forskere, store virksomheder og Europa-Parlamentet råber i kor på et moratorium
    Dybhavet absolut ikke er livløst, men befolket af sårbare livsformer – både flora og fauna – karakteriseret ved lave vækstrater, lange levetider, lav fertilitet og tæt kobling til andre dele af økosystemet, anfører Verdensnaturfonden.
  • Feature
    24. juli 2019

    »En dag forsvinder vi« – østaten Tuvalu er på vej mod oversvømmelse

    Stigende havvandstand er på nippet til at opsluge to af det lille ørige Tuvalus ni øer, og de lokale hjemsøges af mareridt om de bølger, der æder sig ind på dem
    Tuvalu, et polynesisk land i Oceanien, ligger på den globale opvarmnings frontlinje. Landet er i fare for snart at havne under vand på grund af stigende havvandstand og kysterosion.
  • Baggrund
    8. august 2018

    Den 24-årige hollænder Boyan Slat er klar til »verdenshistoriens største oprydning« i Stillehavet

    Snart begynder det første seriøse forsøg på at fjerne de enorme plastikøer, som har samlet sig i verdenshavene. Hollænderen Boyan Slat står i spidsen for et ambitiøst projekt, der skal indsamle al plastik i et område, der svarer til fire gange Tysklands størrelse. Plastikforureningen af oceanerne kræver handling, inden affaldet bliver til mikroplast
    Grundlæggeren af The Ocean Cleanup, den 24-årige hollænder Boyan Slat, foran en prototype på de en-to kilometer lange  flydepontoner, der skal indsamle plastikken fra de enorme skraldeøer, der har hobet sig op i verdenshavene.
  • Naturvidenskab
    19. juni 2021

    Klimaforandringernes onde tvilling findes i havet – det er dårligt nyt for livet i oceanerne

    Vi kan godt være taknemmelige for havet: Det har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Men al den CO2 har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser
    Vi kan godt være taknemmelige for havet: Det har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Men al den CO2 har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser
  • Feature
    9. januar 2019

    Kunstigt dyrkede koraller skal redde verdens koralrev

    I Florida har forskere udviklet en metode til at dyrke koraller på pæle af fiberglas – det giver håb om, at verdens truede og nødlidende koraløkosystemer kan ’renoveres’ og således bevare deres funktion som levesteder for mangfoldige marine arter
    En medarbejder hos Coral Restoration Foundation viser unge, kunstigt fremavlede koraller frem i en ’børnehave’ uden for Key Largo, Florida. Flere organisationer arbejder hårdt på at modarbejde nedbrydningen af verdens koralrev. 
  • Baggrund
    16. april 2021

    Forskere: »’Seaspiracy’ prøver at finde simple løsninger på noget, som er komplekst«

    Intet fiskeri er bæredygtigt, og den globale fiskeindustri er korrupt, hævder dokumentaren ’Seaspiracy’, der siden udgivelsen har fået kritik for at fordreje fakta. Vi har spurgt en række eksperter og organisationer om, hvilke påstande der holder vand, og giver her et overblik i debatten om en af de p.t. mest sete film på Netflix
    Seaspiracy konkluderer, at vi alle bør holde op med at spise fisk, for ellers går det galt. Men selv om filmen sætter fokus på en række meget vigtige problemer, mener flere forskere, at nogle påstande er overdrevne.
  • Naturvidenskab
    15. maj 2021

    En vandloppe med et enkelt øje i panden er nøglen til at forstå hele livet i Nordatlanten

    Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende
    Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende
  • Reportage
    15. december 2018

    Fredens Havn er en flydende hippielejr og en politisk irritationskilde

    Ved Holmen i København ligger Fredens Havn, en lille klynge usle småbåde, husbåde og pramme, beboet af mennesker, der ikke passer ind i det omgivende samfund. Naboerne synes, den improviserede havn er grim. Politikere skændes om, hvem der har ansvaret for at fjerne den – selv vil havnens beboere bare have fred til at forandre verden
    Fredens Havn er en lejr af både og bådvrag, der er vokset frem i kanalen ved Holmen i København som en flydende hippielejr og en politisk irritationskilde, hvis fremtid er mere end usikker. Esben Bang har startet havnen og er den, der har boet der i længst tid.