Emne

heavy metal

Efter ti år på Copenhell har jeg fortjent en ’battlevest’

Onsdag åbner portene for tiende gang til helvede på Refshaleøen. Metalfestivalen er vokset fra en lille sort havefest til et smukt monster. Og jeg har været med hele vejen. Metalfans er nemlig ikke som alle andre. De bærer deres kærlighed til metalgenrens fællesskab uden på tøjet

Rammstein er bedst som skrigende antipatrioter og værst som balladebløde romantikere

Rammstein skal helst lyde som sten i en blender. For metaltrætheden indtræffer hurtigere, end bandet kan nå at forarge, når det giver sig i kast med afdæmpede ballader på deres nye album, ’Untitled’

»Er du okay?«

Med heavy metal karaoke, hjemmelavede slagvåben og intens stemning foran scenerne er festivalen Copenhell skudt i gang. Informations fotograf tog med og oplevede, hvorfor festivalen også beskrives som en festival fyldt med kærlighed

Et brutalt bæst bugter sig

Danske ORM favner det depraverede og episke på overbevisende black metal-debut

Overkill skamrider Metallicas thrash-filosofi på nyt album

Overkill har lidt for travlt med at vise sig som thrashens ægte arbejdsmænd på deres 18. album, mens Sepultura overrasker positivt på nyt album. På begge plader kredser kunstnerne om maskinerne

Kolossen på Vesterbro

Den nye festival A Colossal Weekend kom i et udsolgt Lille VEGA godt fra start og viste, at krydsfeltet mellem postrock og metal stadig har relevans

Luftens helte

Snarere end at være en genrejsning af den episke heavy metal, er Iron Maidens 16. album et absurd monument over dens fald. Det er dog et fald, der rummer sin egen skønhed og et bevægende drama, der kulminerer med det symfoniske rockepos ’Empire of The Clouds’

’Metal leger altid med identitet’

Modsat den gængse forestilling har der i metalmiljøet altid været gender benders, drags og personaer i masker og læder, som forhandler om, hvad individet må og ikke må. Også på dette års Copenhell. For genrens ønske om frigørelse fra normerne kan også handle om køn

Copenhell er hjerternes fest

Det er juleaften i tre dage for metalfans, når Copenhell er i gang på Refshaleøen. Gavmildheden, taknemmeligheden og venligheden overrasker gang på gang. Selv krig udkæmpes med kærlighed

Gå med mig i helvede

Copenhells tredje år viste, at metalfestivalen for alvor er ved at opnå status som internationalt tilløbsstykke. Her kan man være sig selv og glemme sig selv

Sider

Mest læste

  1. Onsdag åbner portene for tiende gang til helvede på Refshaleøen. Metalfestivalen er vokset fra en lille sort havefest til et smukt monster. Og jeg har været med hele vejen. Metalfans er nemlig ikke som alle andre. De bærer deres kærlighed til metalgenrens fællesskab uden på tøjet
  2. Modsat den gængse forestilling har der i metalmiljøet altid været gender benders, drags og personaer i masker og læder, som forhandler om, hvad individet må og ikke må. Også på dette års Copenhell. For genrens ønske om frigørelse fra normerne kan også handle om køn
  3. Rammstein skal helst lyde som sten i en blender. For metaltrætheden indtræffer hurtigere, end bandet kan nå at forarge, når det giver sig i kast med afdæmpede ballader på deres nye album, ’Untitled’
  4. Overkill har lidt for travlt med at vise sig som thrashens ægte arbejdsmænd på deres 18. album, mens Sepultura overrasker positivt på nyt album. På begge plader kredser kunstnerne om maskinerne
  5. Copenhell gav en af de oplevelser, som trøster mænd i praktisk fodtøj og sorte T-shirts, der er begyndt at stramme lidt om maven. Den livsstil, der er druknet i zinksalve og madplaner, kan genoplives for en stund. Men festivalen er ikke kun for nostalgikere især et par norske bands lovede en lys fremtid for mørkets musik