Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

heroin

»Peter er udmærket klar over, at det ikke er optimalt at rende rundt på gaden blandt andre, når han er smittet med corona. Men han har brug for at få dækket sit medicinbehov, forklarer han. Og han kan ikke få det tilstrækkeligt dækket, mens han er i isolation.« skriver Michelle Færch.

Hjemløs stofbruger: »Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle anholdes og tvinges i isolation«

Da smitten brød ud på gaden for et par uger siden, var Peter én af de hjemløse, der blev testet positiv med corona og tilbudt isolation på en omsorgsplads. Han tog derud, men forlod pladsen for at tage på gaden og skaffe stoffer. Derfor endte Peter med at blive anholdt og tvangsisoleret
I marts 2010 fik den første i Danmark lægeordineret heroin. Brugerne kan få heroin op til to gange om dagen ved fremmøde på klinikkerne – morgen og eftermiddag. Fremover skal det være muligt at få heroin i piller frem for ved injektion. Her en kvinde, som sprøjter heroin.

Misbrugere får heroinpiller

Sundhedsministeren håber, at nye heroinpiller får flere stofmisbrugere til at tage imod tilbud om behandling. Eksperter, behandlere og brugere er mere skeptiske

Fixerum giver stofbrugerne tryghed

I det nyåbnede stofindtagelsesrum på Vesterbro kan stofbrugere komme i trygge og rene omgivelser. Lederen af stofindtagelsesrummet fornemmer allerede, at der er færre, der fixer på gaden
I 1992 blev Robert Hansen introduceret for heroin af sin lillebror, der havde mødt stoffet i fængslet. Han startede med at ryge det, så fixede han det og var ’fuldstændig solgt’. Efter en årrække som junkie kom han på specialinstitutionen Valmuen, og det blev startskudet til hans liv som clean.

Lovlig heroin gjorde Robert clean

Robert Hansen var blandt de første, der startede på ordningen med lægeordineret heroin. I dag er han ude af sit misbrug, men han vil altid skulle kæmpe med risikoen for tilbagefald

Heroinklinik lukker for nye indskrivninger

Den københavnske heroinklinik Valmuen indfører nu stop for flere brugere. Det skyldes ressourcemangel, forklarer stedets overlæge
I to år har Lars hver dag taget til Valmuen i Københavns Nordvestkvarter for at få lægeordineret heroin. Det har hjulpet ham meget, men samtidig har Lars oplevet, hvordan den sideløbende sociale indsats er blevet nedprioriteret.

Heroinklinik svigter den sociale indsats

Hovedstadens første heroinklinik Valmuen åbnede med intentionen om, at heroinuddelingen skulle følges af en intensiv social indsats. I dag ser Valmuens brugere dog ikke meget til de sociale tilbud, som nu bliver yderligere forringet. Valmuen er blevet ’ren og skær heroinuddeling’, lyder kritikken. Københavns Kommune er uenig
Karsten Fatum har været narkoman i 19 år. Nu får han under lægeligt opsyn gratis heroin udleveret til sit fix i Nordvest i Valmuen. Her gør han klar til at sprøjte stoffet ind med en ny ren sprøjte med mere.

På vej ud af helvede med gratis heroin

Mens narkomanerne venter på fixerum, har Valmuen i København i snart to år gjort livet bedre for 65 af dem — de får gratis heroin under opsyn. Nogle kommer helt ud af misbruget
Når Erling Betnass, der i dag er folkepensionist, kommer dertil i sin beretning om en barsk opvækst med svigt, vanrøgt og en lang række anbringelser og derefter et hæsblæsende voksenliv med guitarer, hurtige biler, stoffer og fængselsophold, stopper den ellers så flydende talestrøm. Han kan eller vil ikke fortsætte beretningen: 'Jeg kan ikke huske det. Jeg skammer mig over, hvad der skete, og jeg vil ikke fortælle det. Det må man tænke sig til,' siger han.

'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
Istedgade har i mange år været dagligstue for pushere og stofbrugere. Men gadens klientel er blevet mere kosmopolitisk. Det vidner om et globalt stofmarked, der konstant ændrer handelsruter og sætter aftryk på Europas gadehjørner

Narkoøkonomiens stofskifte

Istedgade har i mange år været dagligstue for pushere og stofbrugere. Men gadens klientel er blevet mere kosmopolitisk. Det vidner om et globalt stofmarked, der konstant ændrer handelsruter og sætter aftryk på Europas gadehjørner

Ugens netdebat: narkokrigen

»Folk med kroniske smerter kunne med fordel gå over til cannabis i stedet for industrilægemidler. Pointen er, at der er store spillere imod legalisering i mere end én lejr«

Sider

Mest læste

  1. Christiane F. tog vores litterære mødom
    For 30 år siden kom bogen om og af barnenarkoluderen Christiane F., og verden var ikke længere den samme. Nu er Christiane Felscherinow efter sigende atter stofafhængig, og myndighederne tager sig af hendes søn. For Christiane F. var der ingen vej ud af det totale helvede
  2. Udødelighedens plante
    Coca-planten har gennem tiderne haft et omskifteligt ry. Indianerne har alle dage dyrket den som en helligdom, mens Vesten skiftevis har set den som velsignelse og som forbandelse COCA Coca-planten er tæt sammenvævet med Sydamerikas historie og senest har situa-tionen i Columbia atter gjort den højaktuel...
  3. De vinker ikke, de drukner
    Når de danske soldater fra Hold 6 i Afghanistan rejser hjem, har de ud over deres støvede udstyr hver et smykkeskrin med oplevelser, hvor de har gjort en forskel. Stiller man alle smykkeskrinene oven på hinanden, får man et slot - et eventyrslot. At det slot er i slægt med luftspejlingen, begynder langsomt at gå op for mig, skriver Carsten Jensen
  4. Christiane F. er på Facebook
    Kan Christianes profil på Facebook være ægte, når hun kun har to venner? Skal jeg spørge, om hun vil være min ven? Jeg kendte hende engang - men det er efterhånden længe siden
  5. Er du glad nu?
    Det er lykken i pilleform, som ændrede vores forhold til sindet for altid. Verdens første og mest udbredte 'lykkepille' fylder 20 år. Her følger 20 ting, du bør vide om Prozac
  6. Lovlig heroin gjorde Robert clean
    Robert Hansen var blandt de første, der startede på ordningen med lægeordineret heroin. I dag er han ude af sit misbrug, men han vil altid skulle kæmpe med risikoen for tilbagefald
  7. Afhængighed skyldes uligevægt i hjernen
    Med risiko for at chokere sammen-kæder neurobiologen Michel Le Moal hjernecellernes funktion og sociale faktorer i sit forsøg på at forklare hvorfor individer reagerer forskelligt på stoffer INTERVIEW Behøver en neurobiolog at være reduktionist, når han taler om narkotikamisbrug? Som psykologerne og sociologerne - med rette - har bemærket, kan man ikke forklare afhængighedens mekanismer ved blot at beskrive et molekyles virkning på en neuron...
  8. Fixerum giver stofbrugerne tryghed
    I det nyåbnede stofindtagelsesrum på Vesterbro kan stofbrugere komme i trygge og rene omgivelser. Lederen af stofindtagelsesrummet fornemmer allerede, at der er færre, der fixer på gaden