Menu
Log ind

Emne

historie

Thorkil Smitts historiske interesse kastede rejser til både Cuba og Afrika af sig.

Et liv er forbi: ’Don T’ vidste godt selv, han havde karisma

Thorkil Smitt kaldte sig Don T og gik i spraglede skjorter. Til en medarbejderudviklingssamtale, der ikke handlede om løn, bad han om et karismatillæg
Over for den russiske befolkning har Putin brug for at understrege behovet for den stærke beskyttende stat, han repræsenterer. Det skal omskrivningen af krigshistorien biderage til.

Putin har fået sig et nyt våben: historieforfalskning

Siden efteråret har Ruslands præsident Putin ved flere lejligheder udtalt, at Polen startede Anden Verdenskrig. En fortælling, der både kan hjælpe ham med at legitimere et autoritært styre indadtil og styrke landets position udadtil

Staten lader en unik historisk bygning forfalde, vi burde omdanne den til et museum

I Danmark har vi gemt en af de fineste skulptursamlinger i verden i et gammelt pakhus på Toldboden. Bygningen er unik og har stort potentiale som museum, derfor kan det undre, at staten lader den forfalde, skriver Laurits Gulløv i dette debatindlæg
Vi er en femtedel inde i det 21. århundrede. For nogle mennesker føles det, som om det lige er begyndt. For andre udgør det hele deres liv. Oplevelsen af tid er individuel, forklarer Poul Lübcke, filosof med speciale i tid

Det er meget længere siden, end du går rundt og tror

Vi er en femtedel inde i det 21. århundrede. For nogle mennesker føles det, som om det lige er begyndt. For andre udgør det hele deres liv. Oplevelsen af tid er individuel, forklarer Poul Lübcke, filosof med speciale i tid

En bog til dem, der tror, at politik alene handler om at have det bedste argument

Fransk filosof retter i ny bog blikket mod de myter, der former vores grundlæggende forestillinger om politik. Selv om der ikke er mange nye indsigter at hente, er bogen alligevel en fin påmindelse om, at politik ikke ene og alene handler om rationelle argumenter
Historiker Reinhart Koselleck, som vi ser på billedet, indledte i 1953 en brevveksling med retsfilosof Carl Schmitt. Denne brevveksling kan nu læses i ’Der Briefwechsel – 1953-1983’.

’Hitlers hofjurist’ og hans unge beundrer

Carl Schmitt og Reinhart Koselleck var helt centrale skikkelser i det 20. århundredes tyske åndsliv. I tre årtier udvekslede de breve om statsteori, Den Kolde Krigs ideologiske splittelse og Schmitts fortid i NSDAP
»Vi står lige midt i afslutningen på nutiden og i begyndelsen af historien. For om mindre end en måned er 2010’erne for evigt henvist til erindringen,« lød det i indvielsestalen, for monumentet, som skulle markere afslutningen på det forgangne årti.

MONUMENT OVER 2010’ERNE

Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring

Joseph Stiglitz: Neoliberalismen vil bogstavelig talt føre til enden på civilisationen

I 40 år har eliten bildt folk ind, at neoliberal politik ville føre til en økonomisk vækst, der ville komme alle til gode. Nu er bedraget afsløret, og det er derfor ingen overraskelse, at tilliden til eliten og troen på demokratiet er styrtdykket, skriver økonomiprofessor Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg

Historikeren Benjamin Asmussen har leveret en velskrevet fortælling om danske pionerers handel med Kina

Benjamin Asmussens fortjeneste i bogen er at vise nybrudte veje i forskningen alene ved at fremhæve en række konkrete og overraskende og meget nærværende skæbner under og efter Kinarejserne i denne helt afgørende del af de store års handelsfremstød
Selvom man ikke skal forfalde til kontrafaktisk historie, så er det interessant at spørge: Hvad nu hvis nazismen var kvalt i sin vorden, og tyskernes klare flertal havde besindet sig - hvor havde Tyskland så været i dag?  Forudsætningerne for kulturlandet Tyskland var uanset katastrofen i 1914 i rigt mål til stede. På fotoet: Hitler, 1935. 

Fortidsknuden i midten

To bøger om skyld og skam og tyske erindringssteder afdækker grundigt og alsidigt, hvor rigt Tyskland er på store stunder, begavede mennesker og uforglemmelige frembringelser

Sider

Mest læste

  1. Putin har fået sig et nyt våben: historieforfalskning
    Siden efteråret har Ruslands præsident Putin ved flere lejligheder udtalt, at Polen startede Anden Verdenskrig. En fortælling, der både kan hjælpe ham med at legitimere et autoritært styre indadtil og styrke landets position udadtil
  2. Staten lader en unik historisk bygning forfalde, vi burde omdanne den til et museum
    I Danmark har vi gemt en af de fineste skulptursamlinger i verden i et gammelt pakhus på Toldboden. Bygningen er unik og har stort potentiale som museum, derfor kan det undre, at staten lader den forfalde, skriver Laurits Gulløv i dette debatindlæg
  3. Et liv er forbi: ’Don T’ vidste godt selv, han havde karisma
    Thorkil Smitt kaldte sig Don T og gik i spraglede skjorter. Til en medarbejderudviklingssamtale, der ikke handlede om løn, bad han om et karismatillæg
  4. Her er historienørdernes podcast-anbefalinger – fra Hardcore History til Tidsånd på P1
    Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster
  5. Hvad er dansk kultur
    Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  6. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  7. Kamporganisationen, der kvalte sig selv i forvisningen om at have ret
    Det var hverken Berlinmurens fald eller sammenbruddet i Østeuropa, der førte til Danmarks Kommunistiske Ungdoms fald. Det klarede organisationen selv, siger historikeren Knud Holt Nielsen, der har skrevet om DKU's historie fra 1960 til 1990. Det var succesen i 1970'erne, der lagde grunden til opløsningen, siger han
  8. Bombningen af Den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen
    En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord