Emne

historie

Vi kommer ikke til at kunne forudsige den næste pandemi – beklager

Vi skal ikke måle god pandemibekæmpelse på, hvor gode vi er til at forudsige katastrofen, men hvor gode vi er til at håndtere den, når den kommer

Napoleon-debatten i Frankrig viser, at wokeness ikke kan bruges til at begribe historien

Det er 200 år siden Napoleon Bonapartes død, og nu diskuterer Frankrig og Europa, om han var en racistisk diktator eller en genial oplysningsmand – eller begge dele. Debatten viser, at Europa er langt bedre til at rumme flertydighed end USA, skriver journalist Christian Bennike i denne klumme

Derfor skal vi stadig tælle de døde

I denne uge passerede coronadødstallene endnu to milepæle med tre millioner døde på globalt plan og en million europæere. Det er svimlende tal, men pandemibekæmpelsen handler ikke først og fremmest om at redde menneskeliv. Den handler om at redde systemer. Så hvorfor overhovedet tælle dem? Fordi vi er mennesker og ikke systemer

Tyskerne var forargede over dansk overvågning under Besættelsen. Hal Koch var et af målene

En ny ph.d.-afhandling fortæller historien om teleovervågning i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Det viser sig blandt andet, at demokratitænkeren Hal Koch blev sat under systematisk overvågning af det danske politi under Besættelsen, og at tyskerne var forargede over omfanget af de danske aflytninger

Informations anmeldelse af 'Liberalismens vildfarelser' er et udtryk for dårlig læsning

Man skal tilsyneladende kunne stå på mål for hvas kritik og dårlig læsning i Informations boganmeldelser, når man udgiver en bog med skarpe kanter, skriver forfatter Michael Böss i dette debatindlæg

’Kaplevej 97’ er en lille perle af en bog om kærligheden til tingene

Lilian Munk Rösing har skrevet en bog om en verden, som ikke længere findes, men alligevel er der

Et liv er forbi: Grænsen gik ved kysselege og popmusik

Da hun var 16 år, fik Solvejg Jørgensen ansvaret for at styre en hel præstegård med dyr og marker, passe sine seks mindre søskende og hjælpe sin far i kirken

’De sidste fiskere’ er et sympatisk projekt, der kuldsejler i forsvarsskrift

Lars Bo Kirk har som kender af hav og fiskeri skrevet en fascinerende og fortjent fortælling om fiskeriets historie med udgangspunkt i sin egen familie, men han skulle være blevet ved saltsårene i Esbjerg

Håb er ikke lalleglad optimisme, men grundlaget for politik, siger forfatter til bog om EU’s kriser

Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?

Sider

Mest læste

  1. Det er 200 år siden Napoleon Bonapartes død, og nu diskuterer Frankrig og Europa, om han var en racistisk diktator eller en genial oplysningsmand – eller begge dele. Debatten viser, at Europa er langt bedre til at rumme flertydighed end USA, skriver journalist Christian Bennike i denne klumme
  2. En ny ph.d.-afhandling fortæller historien om teleovervågning i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Det viser sig blandt andet, at demokratitænkeren Hal Koch blev sat under systematisk overvågning af det danske politi under Besættelsen, og at tyskerne var forargede over omfanget af de danske aflytninger
  3. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  4. I denne uge passerede coronadødstallene endnu to milepæle med tre millioner døde på globalt plan og en million europæere. Det er svimlende tal, men pandemibekæmpelsen handler ikke først og fremmest om at redde menneskeliv. Den handler om at redde systemer. Så hvorfor overhovedet tælle dem? Fordi vi er mennesker og ikke systemer
  5. Den franske forfatterinde skriver den store historie om det sidste århundrede gennem noget så simpelt som ordet ’vi’. ’Årene’ er en utrolig bedrift af en menneskelig bog
  6. Vi skal ikke måle god pandemibekæmpelse på, hvor gode vi er til at forudsige katastrofen, men hvor gode vi er til at håndtere den, når den kommer
  7. Man skal tilsyneladende kunne stå på mål for hvas kritik og dårlig læsning i Informations boganmeldelser, når man udgiver en bog med skarpe kanter, skriver forfatter Michael Böss i dette debatindlæg
  8. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?