Emne

historie

Anmeldelse
4. december 2020

Thorvald Stauning svævede over vandene

Tim Knudsens ’Statsministeren. Bind 2’ holder målet fra første bind og lover et storværk i nyere dansk forvaltnings- og politisk historie
Staunings arv var foruden triumferne i 1930’erne et statsministerembede, om hvis autoritet der siden ikke kunne herske tvivl.
Anmeldelse
4. december 2020

Sofie Malmborgs debutroman om slavehandler Bargum er ikke bare god – den er grum

Vinderen af Bogforums Debutantpris 2020 skriver så sanseligt, at anmelderen føler sig transporteret direkte til 1700-tallets latriner og silkeærmer. Fortællingen om slavehandler Bargum er et fremragende eksempel på, at kunsten kan gøre os klogere på fortiden og de tråde, den trækker til nutiden
Der er masser af krop og kopulation i Sofie Malmborgs debutroman ’Bargums synder’, men det bliver ikke insisterende latrinært; snarere er der en opmærksomhed mod lugte, lyde og fingerspidsfornemmelser, der maner det sene 1700-tal frem i lys lue.
Kommentar
30. november 2020

Bustesagen er blot seneste eksempel på, at humanisterne stikker hovedet i busken

De seneste ugers debat om busten af Frederik V afslører, hvor hårdt vi har brug for de humanistiske eksperter, hvis ikke debatter om kultur og historie skal ende i de rene banaliteter. Men humanisternes tavshed larmer – de tør ikke blande sig, skriver Anders Theis Bollmann i dette debatindlæg
»Mange humanister er bange for at få beklikket deres faglighed og motiver, hvis de blander sig,« skriver kandidat i filosofi og historie Anders Theis Bollmann i denne kronik.
Anmeldelse
1. december 2020

En mastodont til ’Matador’

Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen har skrevet det ultimative bladreværk om ’Matador’, men bogen kunne med held være gået dybere ned i kritikken af seriens fremstilling af Provinsdanmark anno 1929-47
Bogen er et dobbeltspaltet monster med godbidder til både eksperter og lægfolk og er et overflødighedshorn af flotte fotos, affotograferede kilder og fyldt med grafiske lækkerier – her en skitse af kulissen af Algade i Korsbæk.
Interview
28. oktober 2020

Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
Anmeldelse
24. oktober 2020

Skriftkulturens historie – tænkningen som håndens værk

Skriften skænker menneskeheden en eksternaliseret hukommelse, der er kollektiv, kulturel og slidstærk. Marie Møller Kristensens tværvidenskabeligt funderede skrifthistorie er ikke bare samtidskritisk og oplysende, men også smittende og velskrevet
I ’SKRIFT – fra billeder til bits’ ser Marie Møller Kristensen på skriftens kulturhistorie. De ældste skriftsystemer blev til for cirka 5.000-6.000 år siden i Ægypten og Mesopotamien – her er det hieroglyffer fra Kongernes grav ved Theben (nutidens Luxor).
Feature
5. oktober 2020

Tyskland 30 år: Historien om Berlins håbløse mindesmærke er historien om et land, der stadig er bange for sig selv

En banal vippe skal hylde den tyske genforening foran Berlins kitchede byslot. Vorherre bevares, tænkte jeg. Indtil to krigsbørn gav mig en opsang om Tyskland, der fylder 30 denne lørdag – og stadig er for bange for sig selv til at fejre det
Byggepladsen foran Berlins byslot den 25. august i år. Her skal mindesmærket for 30-året for genforeningen stå, en 50 meter lang og 18 meter bred konstruktion, der har fået tilnavnet ’vippen’, og som har delt vandene i Tyskland.
Anmeldelse
26. september 2020

Pengenes historie er en historie om krig, slaveri og undertrykkelse

Selv om penge er en gammel teknologi, er dens allestedsnærværelse i hverdagslivet historisk set et temmelig nyt fænomen. Ny bog om pengenes historie viser, at vejen dertil var brolagt med blodige kroppe – og at penge må forvises til historiens losseplads
Den intime sammenhæng mellem slaveri og penge, som McNally sporer op gennem historien, var allerede tydelig i antikken, hvor tilfangetagne fremmede ikke blot var blandt de tidligste socialt accepterede varer – de fungerede også som en slags penge, i og med at det var udbredt at udregne værdien af andre varer i slaveenheder. Maleriet er af Victor-julien Giraud (1840-1871).
Leder
26. september 2020

Svetlana Aleksijevitj er et af de største og vigtigste forfatterskaber i verden lige nu

At tildele Aleksijevitj Sonningprisen lige nu midt i den kaotiske politiske situation i Hviderusland er en perfekt symbolsk politisk gestus, for landet har lige nu brug for al den støtte, det kan få i kampen mod Lukasjenkos styre
Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, der her ses til Louisiana Literature i 2017, står bag et af det største og vigtigste forfatterskaber i dag. Som hendes roman ’Bøn for Tjernobyl’, der er et eksempel på, hvordan store samfundsomvæltende begivenheder for alvor kan blive forstået. Havde det ikke været for denne roman og tv-serien på HBO ’Chernobyl’, der i høj grad baserer sig på hendes arbejde, ville atomkraftulykken på Tjernobyl være godt og grundigt begravet i vores nyere historie.
Leder
18. august 2020

Gode historiske film som ’Vores mand i Amerika’ kan udvide vores opfattelse af det, vi tror, vi ved

Historikere kan ikke forlade det, de ved, for at fortælle det, de vil. Men det kan filminstruktører, og når det går godt, kan det udfordre historikerne
Ulrich Thomsen spiller Henrik Kauffmann i 'Vores mand i Amerika'.

Sider