Emne

historieforskning

Retten til privatliv er en historisk undtagelse, der let kan forsvinde igen

På det nye danske Center for Privacy Studies forskes i privatliv fra 1500- til 1800-tallet. Eksemplerne involverer malkning af kvinders bryster, statslig tankekontrol og fælles familieseng. Kun ved at forstå, hvordan privatlivet opstod, kan vi afgøre, om det i dag er under pres

Et liv er forbi: Ólafía Einarsdóttir

Ólafía Einarsdóttir forskede det meste af sit liv i islandske sagaer. Karrieren og kærligheden førte hende i en tidlig alder til både England, Norge, Sverige og Danmark

Speers ruinværdi forbliver tankespind

Det må være rimeligt at konstatere, at hvis Hitlers arkitekt, Albert Speer, tænkte tanken om ruinværdi, er den forblevet tankespind

Den Russiske Revolution var fuld af tosser, klassekampe og vennetjenester

I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse

Ud med nazister og negre, ind med hash og miljø

Der var mest om marxisme i 1970’erne, og der er mest om kapitalisme nu. Men hvornår blev ordet orgasme brugt mest i Information? Avisens nye arkiv giver svaret på det hele – og måske kan det ligefrem gøre os klogere på både avisen og visse dele af historien

Hvordan regeres demokratier?

Den produktive franske historiker Pierre Rosanvallon har udgivet endnu et digert værk om demokrati. Denne gang handler det om den gode regering, og han spørger, hvorfor folkets styre altid ender i en stærk regeringsmagt

’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål

Aviser vogter får og ulve på forskellig vis

Det er ikke ligegyldigt, hvilken avis man læser. I hvert fald ikke, hvis man vil vide, om man skal bruge sin tid på at læse Bent Jensens bog ’Ulve, får og vogtere’

Postfaktuelt

Har direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, forladt det virkelighedsbaserede fællesskab?

En historiker krydser sit spor

Historiker Sissel Bjerrum Fossat havde troet, at hendes forskning i amerikanisering skulle handle om alt andet end landbrug. Men hun endte på landet ved de rødder, som de fleste danskere har i landbruget. Her fandt hun fokuspunktet for sin forskning: det danske landbrugs effektivisering i 1950’erne

Sider

Mest læste

  1. Israels argumenter mod oprettelsen af en palæstinensisk stat bygger på historiefordrejning og myter, der er kreeret til at forsvare det zionistiske projekt
  2. På det nye danske Center for Privacy Studies forskes i privatliv fra 1500- til 1800-tallet. Eksemplerne involverer malkning af kvinders bryster, statslig tankekontrol og fælles familieseng. Kun ved at forstå, hvordan privatlivet opstod, kan vi afgøre, om det i dag er under pres
  3. På Dansk Folkemindesamling forsker man i almindelige danskeres fortællinger. Det store forbillede er Evald Tang Kristensen, der i 1800-tallet vandrede rundt på den jyske hede og nedskrev bøndernes viser. I dag indsamler man sms'er og fodboldsange
  4. Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål
  5. Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  6. Ólafía Einarsdóttir forskede det meste af sit liv i islandske sagaer. Karrieren og kærligheden førte hende i en tidlig alder til både England, Norge, Sverige og Danmark
  7. Aarhus Universitet har netop lanceret en ny uddannelse i ’kognitiv semiotik’. Hermed er det blevet muligt at uddanne sig i videnskaben om betydningsdannelse
  8. I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse