Emne

historieforskning

Feature
23. juni 2020

Alle brugte magi, indtil Djævlen kom forbi. Vi har besøgt Danmarks første heksemuseum

De fleste i renæssancen brugte hverdagsmagi, og det var der ikke noget kontroversielt ved. Men så kom teologerne på banen og bekendtgjorde, at al magisk praksis stammede fra Djævlen selv. Og så brød jagten på heksene ud i lys lue. Nu åbner Danmarks første heksemuseum i Ribe og fortæller om hekseprocesserne, der også er rummer en større og evigt aktuel historie om frygt
’Hexensabbat’ af Frans Francken den yngre (1610). I 15- og 1600-tallet var de fleste overbevist om, at hekse mødtes til sabbat. For at komme frem til de store fællesmøder, måtte heksene flyve, og både heksen og transportmidlet måtte først smøres med en flyvesalve, der efter sigende bestod af blandt andet fedt fra dræbte spædbørn. Til højre i billedet bliver en heks smurt med flyvesalve, mens en anden flyver op gennem skorstenen til venstre.
Anmeldelse
27. oktober 2018

Tidsskrifter: Fortiden kort fortalt

Populærgenren historiske magasiner med tilgængelige fremstillinger af historiske dramaer har det godt. I hvert fald så godt, at Bonniers to kendte udgivelser nu får konkurrence fra en stor satsning fra Politikens forlag. Den lille ny lægger ud med blandt andet Danmarks forhold til Rusland og sænkningen af flåden under den tyske besættelse
Anmeldelse
20. oktober 2018

Konservatisme til tiden

I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
Baggrund
2. juni 2018

Retten til privatliv er en historisk undtagelse, der let kan forsvinde igen

På det nye danske Center for Privacy Studies forskes i privatliv fra 1500- til 1800-tallet. Eksemplerne involverer malkning af kvinders bryster, statslig tankekontrol og fælles familieseng. Kun ved at forstå, hvordan privatlivet opstod, kan vi afgøre, om det i dag er under pres
I 1600-tallet malede kunstnere bøn i det private rum, hvor man mente distancen til Gud var kortere. Her er det ’Maria Bebudelsesdag’, hvor arkæenglen Gabriel kom til Maria i hendes kammer og bebudede Jesu fødsel, malet af flamske Pieter van Mol
Baggrund
2. juni 2018

Et liv er forbi: Ólafía Einarsdóttir

Ólafía Einarsdóttir forskede det meste af sit liv i islandske sagaer. Karrieren og kærligheden førte hende i en tidlig alder til både England, Norge, Sverige og Danmark
Ólafía Einarsdóttir forskede det meste af sit liv i islandske sagaer. Karrieren og kærligheden førte hende i en tidlig alder til både England, Norge, Sverige og Danmark
Læserbrev
26. februar 2018

Speers ruinværdi forbliver tankespind

Det må være rimeligt at konstatere, at hvis Hitlers arkitekt, Albert Speer, tænkte tanken om ruinværdi, er den forblevet tankespind
Kronik
8. september 2017

Den Russiske Revolution var fuld af tosser, klassekampe og vennetjenester

I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse
Lenin og Trotski til toårsfest for Oktoberrevolutionen i 1919. 
Baggrund
5. marts 2016

Ud med nazister og negre, ind med hash og miljø

Der var mest om marxisme i 1970’erne, og der er mest om kapitalisme nu. Men hvornår blev ordet orgasme brugt mest i Information? Avisens nye arkiv giver svaret på det hele – og måske kan det ligefrem gøre os klogere på både avisen og visse dele af historien
Hvordan var Information egentlig i gamle dage? Nu er hele avisen søgbar fra første udgivelsesdag i 1945.
Anmeldelse
24. oktober 2015

Hvordan regeres demokratier?

Den produktive franske historiker Pierre Rosanvallon har udgivet endnu et digert værk om demokrati. Denne gang handler det om den gode regering, og han spørger, hvorfor folkets styre altid ender i en stærk regeringsmagt
Interview
10. maj 2014

’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål
Forståelse. Hans Kirchhoff var i 1970’erne og 80’erne, den historiker, der for alvor gik i mod myten om det store nationale sammenhold under besættelsen. I dag er hans hjerte stadig med modstandskampen, men han har også mere forståelse for samarbejdspolitikken og dens mange dilemmaer.

Sider

  • Interview
    10. maj 2014

    ’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

    Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål
    Forståelse. Hans Kirchhoff var i 1970’erne og 80’erne, den historiker, der for alvor gik i mod myten om det store nationale sammenhold under besættelsen. I dag er hans hjerte stadig med modstandskampen, men han har også mere forståelse for samarbejdspolitikken og dens mange dilemmaer.
  • Feature
    23. juni 2020

    Alle brugte magi, indtil Djævlen kom forbi. Vi har besøgt Danmarks første heksemuseum

    De fleste i renæssancen brugte hverdagsmagi, og det var der ikke noget kontroversielt ved. Men så kom teologerne på banen og bekendtgjorde, at al magisk praksis stammede fra Djævlen selv. Og så brød jagten på heksene ud i lys lue. Nu åbner Danmarks første heksemuseum i Ribe og fortæller om hekseprocesserne, der også er rummer en større og evigt aktuel historie om frygt
    ’Hexensabbat’ af Frans Francken den yngre (1610). I 15- og 1600-tallet var de fleste overbevist om, at hekse mødtes til sabbat. For at komme frem til de store fællesmøder, måtte heksene flyve, og både heksen og transportmidlet måtte først smøres med en flyvesalve, der efter sigende bestod af blandt andet fedt fra dræbte spædbørn. Til højre i billedet bliver en heks smurt med flyvesalve, mens en anden flyver op gennem skorstenen til venstre.
  • Kronik
    9. juli 2011

    Hvem var de danske spioner?

    Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
    Svingede Stalin også taktstokken over for danske beslutningstagere?
  • Anmeldelse
    20. oktober 2018

    Konservatisme til tiden

    I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
    I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
  • Kronik
    27. september 2011

    Det jødiske folk er en myte

    Israels argumenter mod oprettelsen af en palæstinensisk stat bygger på historiefordrejning og myter, der er kreeret til at forsvare det zionistiske projekt
    Israels argumenter mod oprettelsen af en palæstinensisk stat bygger på historiefordrejning og myter, der er kreeret til at forsvare det zionistiske projekt
  • 22. oktober 2007

    Sjofle sange og smædeviser er del af Danmarks historie

    På Dansk Folkemindesamling forsker man i almindelige danskeres fortællinger. Det store forbillede er Evald Tang Kristensen, der i 1800-tallet vandrede rundt på den jyske hede og nedskrev bøndernes viser. I dag indsamler man sms'er og fodboldsange
    Evald Tang Kristensen er den store helgen i Dansk Folkemindesamling, fordi han i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet vandrede rundt på den jyske hede og indsamlede enorme mængder af folkeminder. Dette er et atelierfoto af Evald Tang Kristensen i vandrekostume. Arkiv
  • Kronik
    8. september 2017

    Den Russiske Revolution var fuld af tosser, klassekampe og vennetjenester

    I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse
    Lenin og Trotski til toårsfest for Oktoberrevolutionen i 1919. 
  • 1. marts 2001

    Intet menneskeligt er semiotikken fremmed

    Aarhus Universitet har netop lanceret en ny uddannelse i ’kognitiv semiotik’. Hermed er det blevet muligt at uddanne sig i videnskaben om betydningsdannelse