Emne

historieskrivning

Artikler
Essay
10. september 2022

En krigsherre fra middelalderen har fået en central plads i Putins omskrivning af russisk historie

Kreml er i gang med en omfattende ’specialoperation’ rettet mod russernes historiske erindring. Den giver middelalderen en helt særlig rolle og ophøjer dystre skikkelser som krigsherren Aleksandr Nevskij og tsar Ivan den Grusomme. Formålet er klart: At legitimere Putins despoti og den neoimperialistiske angrebskrig i Ukraine
Kreml er i gang med en omfattende ’specialoperation’ rettet mod russernes historiske erindring. Den giver middelalderen en helt særlig rolle og ophøjer dystre skikkelser som krigsherren Aleksandr Nevskij og tsar Ivan den Grusomme. Formålet er klart: At legitimere Putins despoti og den neoimperialistiske angrebskrig i Ukraine
Kommentar
1. februar 2022

Når historien bliver et propagandaredskab, skabes evige fjender og evig krig

Den officielle historieskrivning søges i mange lande nøje formet efter propagandaformål, men de foretrukne narrativer varierer: Kina foretrækker en fortælling om ydmygelser og oprejsning, Rusland en heroisk historie om triumf og storhed, skriver forfatter Ian Buruma i denne kommentar
Stalins fødselsdag med en ceremoni i Moskva. Ruslands præsident Vladimir Putin er et eksempel på ønsket om at kontrollere den historiske fortælling: Stalinismens rædsler nedtones, det russiske folks heroiske sejr over fascismen i Anden Verdenskrig fremhæves.
Anmeldelse
8. januar 2022

Skal man knæle, når man hører Kristi navn? Det spørgsmål var med til at antænde Den Engelske Borgerkrig

Det kan virke sælsomt at gå i krig over, hvilken retning alterbordet skal vende. Men stridigheder om den slags spørgsmål var et vigtigt bagtæppe for Den Engelske Borgerkrig, hvis årsager bliver oprullet og nuanceret i en vægtig ny bog
Milton understreger, at den engelske reformation var særlig, fordi den fra starten var blevet fastsat ved lov, og fordi monarken officielt var kirkens overhoved.
Anmeldelse
28. maj 2021

Gry Jexens ’Kvinde, kend din historie’ er oplagt som konfirmationsgave fra den seje faster

’Kvinde, kend din historie’ har en formidlingsmæssigt vigtig plads, men fungerer bedre som protest og podcast end som bog
Historiker Gry Jexen udkommer nu med ’Kvinde, kend din historie’ i bogform.
Kronik
3. maj 2021

Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon

Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
Interview
13. august 2020

En fiktionsinstruktør og en historiker mødes, og gode skænderier opstår

Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles
Der er stor forskel på en historisk biografi og et fiktionsværk, er filminstruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard enige om. Men spørgsmålet om, hvor meget man kan man tillade sig at fortolke og fortælle fiktive historier om virkelige mennesker, har ført de to mennesker ind i intense skænderier.
Læserbrev
3. august 2020

Lad os bevare statuer af fortidens magthavere

Spørgsmålet om, hvorvidt statuer skal fjernes har i den seneste tid været diskuteret i hele verden. Også i Danmark har det givet anledning til debat. Men statuerne bør ikke fjernes, da de både viser os fortidens værdier og repræsenterer smukt håndværk, skriver kunstner Bjørn Poulsen i dette debatindlæg
Kommentar
2. juli 2020

Riv statuerne af koloniherrer og slavehandlere ned – og send dem på museum

Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg
Hans Egede-statue i København er blevet bemalet af aktivister, mens statuer af slavehandlere og koloniherrer i andre lande er blevet revet ned. ’Nedrivningen af monumenterne er, som mange ellers påstår, ikke med til at ’slette historien’. Vi har tværtimod lige nu nogle vigtige samtaler om historien, som forhåbentligt kan bidrage til den antiracistiske kamp,’ skriver forfatterne i dette debatindlæg.
Klumme
27. juni 2020

Center for Vild Analyse: Bare rolig – vi piller ikke ved din historie. Vi smider bare dine statuer i havnen

Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst
Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst
Baggrund
27. juni 2020

Som historiestuderende ville Putin være havnet på dumpeniveau

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremlægger i et amerikansk tidsskrift, hvad han kalder ’den sande lære om Anden Verdenskrig’. Men som historiestuderende ville Putins evne til at reflektere bredt, forstå en kontekst og gå kritisk til kilderne bringe ham i alvorlig fare for at dumpe, skriver historiker ved Institut for Militærhistorie Niels Bo Poulsen
Putin bruger  ikke anledningen til at søge forsoning med det Østeuropa, som sovjettiden undertrykte. Og heller ikke til at gøre op med den religiøse mytologisering af krigen.

Sider

  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
  • Kronik
    3. maj 2021

    Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon

    Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
    Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  • Anmeldelse
    3. april 2013

    Tyskernes krig

    Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
    Foto fra filmen: ZDF/David Slama
  • Interview
    4. maj 2011

    De danske frivillige i allieret tjeneste hives frem af glemslen

    Henved 1.000 danskere meldte sig frivilligt til de allierede styrker under Anden Verdenskrig, men de har ingen betydning haft for danskernes kollektive erindring. I en ny bog fortæller museumsinspektør Jakob Sørensen om en gruppe danskere, der stod meget alene både under og efter krigen
    Dansk frivillige står i geled foran Det Danske Råds hus i Pont Street i London ved kongens 73 års fødselsdag.
  • Kronik
    27. juni 2014

    Putin har bygget det evige Rusland

    Putin har med stor succes skabt en sammenhængende historie- eller erindringspolitik i Rusland. Her knyttes det evige Rusland knyttes sammen med den stærke, autoritære stat, som er i stand til at bøje alle individuelle viljer, så de går op i en højere national enhed
    Ruslands præsident Vladimir Putin har bragt sammenhængskraften tilbage til den russiske historiefortælling. Her markerer han 73-året for Nazitysklands besættelse af Sovjetunionen i 1941 foran Den Ukendte Soldats Grav i Moskva.
  • Anmeldelse
    28. maj 2021

    Gry Jexens ’Kvinde, kend din historie’ er oplagt som konfirmationsgave fra den seje faster

    ’Kvinde, kend din historie’ har en formidlingsmæssigt vigtig plads, men fungerer bedre som protest og podcast end som bog
    Historiker Gry Jexen udkommer nu med ’Kvinde, kend din historie’ i bogform.
  • Baggrund
    7. december 2012

    Knausgård udfordrer historikeres dæmonisering af Hitler

    I ’Min Kamp’ kritiserer romanforfatteren Karl Ove Knausgård flere generationers historikere for at tegne et usagligt billede af Adolf Hitler. De ser hele hans liv i lyset af det, han skulle blive. Knausgård er selv dykket ned i kilderne, og en dansk historiker medgiver, at Knausgård har ret i sin kritik. Selv undgår Knausgård både fordømmelse og forherligelse i sit Hitler-portræt og kommer måske tættere på, end nogen anden før ham har gjort
    Hitler. Hvordan beskriver man Hitlers ungdom, når hovedformålet er at portrættere nyere europæisk histories mest foragtede diktator? Ifølge forfatteren Karl Ove Knausgård gør man det typisk ved at skildre ham, som om han var født med viljen til at udslette det jødiske folk.
  • Essay
    10. september 2022

    En krigsherre fra middelalderen har fået en central plads i Putins omskrivning af russisk historie

    Kreml er i gang med en omfattende ’specialoperation’ rettet mod russernes historiske erindring. Den giver middelalderen en helt særlig rolle og ophøjer dystre skikkelser som krigsherren Aleksandr Nevskij og tsar Ivan den Grusomme. Formålet er klart: At legitimere Putins despoti og den neoimperialistiske angrebskrig i Ukraine
    Kreml er i gang med en omfattende ’specialoperation’ rettet mod russernes historiske erindring. Den giver middelalderen en helt særlig rolle og ophøjer dystre skikkelser som krigsherren Aleksandr Nevskij og tsar Ivan den Grusomme. Formålet er klart: At legitimere Putins despoti og den neoimperialistiske angrebskrig i Ukraine