Emne

historieskrivning

Gry Jexens ’Kvinde, kend din historie’ er oplagt som konfirmationsgave fra den seje faster

’Kvinde, kend din historie’ har en formidlingsmæssigt vigtig plads, men fungerer bedre som protest og podcast end som bog

Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon

Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik

En fiktionsinstruktør og en historiker mødes, og gode skænderier opstår

Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles

Lad os bevare statuer af fortidens magthavere

Spørgsmålet om, hvorvidt statuer skal fjernes har i den seneste tid været diskuteret i hele verden. Også i Danmark har det givet anledning til debat. Men statuerne bør ikke fjernes, da de både viser os fortidens værdier og repræsenterer smukt håndværk, skriver kunstner Bjørn Poulsen i dette debatindlæg

Riv statuerne af koloniherrer og slavehandlere ned – og send dem på museum

Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg

Center for Vild Analyse: Bare rolig – vi piller ikke ved din historie. Vi smider bare dine statuer i havnen

Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst

Som historiestuderende ville Putin være havnet på dumpeniveau

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremlægger i et amerikansk tidsskrift, hvad han kalder ’den sande lære om Anden Verdenskrig’. Men som historiestuderende ville Putins evne til at reflektere bredt, forstå en kontekst og gå kritisk til kilderne bringe ham i alvorlig fare for at dumpe, skriver historiker ved Institut for Militærhistorie Niels Bo Poulsen

Boris Johnson siger, vi ikke skal redigere i fortiden. Men vi har løjet om den i årtier

Nedrivninger af statuer er ifølge den britiske premierminister Boris Johnson en form for historieforfalskning, men britiske regeringer har gjort sig skyld i langt værre forsøg på at redigere i nationens blodige fortid som kolonimagt, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg

Når statuer ødelægges, gentænkes historien

Statuer af slavehandlere og andre racister bør ikke bare blive stående

Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien

Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig

Sider

Mest læste

  1. Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  2. ’Kvinde, kend din historie’ har en formidlingsmæssigt vigtig plads, men fungerer bedre som protest og podcast end som bog
  3. Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  4. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  5. Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  6. 2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige
  7. Henved 1.000 danskere meldte sig frivilligt til de allierede styrker under Anden Verdenskrig, men de har ingen betydning haft for danskernes kollektive erindring. I en ny bog fortæller museumsinspektør Jakob Sørensen om en gruppe danskere, der stod meget alene både under og efter krigen
  8. 'De 141 dage' var en arbejdskonflikt, der handlede så meget om politik, at Overdanmark gjorde alt for at glemme den bagefter. Men den er faktisk værd at huske på