Menu
Log ind

Emne

historieskrivning

Baggrund
På søndag markeres Nazitysklands invasion af Polen med en mindehøjtidelig for de polske ofre. Det vil foregå i Warszawa, og her vil Trump være på hjemmebane, for hans USA klinger godt med PiS-leder Kaczyńskis Polen.

80 år efter Nazitysklands overfald gør Trump og Polen klar til et nyt opgør med Tyskland

Søndagens markering af 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen sætter rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært
Nyligt frigivne FBI-dokumenter indeholder foruroligende anklager mod Martin Luther King. Mest opsigtsvækkende er et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre Martin Luther King le og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde.

Når vi ophøjer Martin Luther King til helgen, risikerer vi at skade hans sag

Historierne om de store mænd er på én gang både nødvendige og problematiske. De reducerer massebevægelser til enkelte mænds bedrifter og lange, komplekse udviklinger til sort-hvide fortællinger med entydige helte og skurke.
Elever på Rysensteen Gymnasium modtager undervisning i digital dannelse fra IT-Universitetet, der har oprettet en digital dannelsespulje.

De asociale medier truer vores eftermæle

I fremtiden er vi alle evigt fordømt til at blive bedømt ud fra vores livsspor på internettet, herunder de vrængbilleder andre har skabt af os
»Det er i dén grad afsluttet,« svarer Per Øhrgaard, da Information spørger om hans engagement i Ole Wivels arkiv er afsluttet.

Ny bog om kulturikonet Ole Wivel kritiseres for at være et ’forsvarsskrift’ for hans omstridte eftermæle

Professor Per Øhrgaards længe ventede bog med breve fra forlægger Ole Wivels private arkiv har karakter af ’et forsvarsskrift’, lyder det fra to anmeldere. De mener, at Øhrgaard, som Wivel-familien har givet eksklusiv arkivadgang, søger de mest gunstige tolkninger af Wivels ungdommelige fascination af Det Tredje Rige. ’I mine øjne er sagen simpelthen bare mindre, end den er i andres,’ siger Per Øhrgaard
Danefæ
Freddy Arntsen (th.) og John Brill Engkebølle (tv.) har henholdsvis 35 og fem års erfaring med metaldetektor. I dag går de med detektorerne på en mark et hemmeligt sted på Lolland, hvor der engang lå en borg, og hvor det nu vælter op af jorden med danefæ.

Biiip! Biiip! Lyden af ædelmetal hjælper os med at sikre kulturarven

Interessen for amatørarkæologi med metaldetektor er eksploderet de seneste år. Nogle er drevet af guldfeber, men Freddy Arntsen og John Brill Engkebølle går med detektor for at sikre vores kulturarv, inden den forgår. Vi kan ikke forstå os selv, hvis vi ikke ved, hvad vi er bygget af, mener de. Men de har travlt, for fortidslevnene er truet af moderne landbrug
Når historikere og forfattere 50 år senere skal forsøge at beskrive 1968, så findes der noget, som de aldrig rigtig vil kunne forstå, hvor pertentligt nøjagtige de end måtte være i deres beskrivelser: Nemlig hvordan det var at leve præcis dengang og at se på verden med præcis den tids blikke.

Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man var der selv

1968 var ikke noget, man deltog i – det var noget, man gennemlevede, og selv de mest minutiøse historiske skildringer kan ikke indfange hele billedet
Anmeldelse
Anna von Hausswolffs har komponeret ’Dead Magic’ i sin hjemby i, Göteborg, i 2016 og indspillet albummet over ni dage i 2017 i Marmorkirken i København ved orgelet og omrigvet af et rockband.

Anna von Hausswolff blæser til stilhed med en storm af et album

Svenske Anna von Hausswolffs nye plade, ’Dead Magic’, er indspillet i Marmorkirken. Den hudfletter nutiden og er en slags rekvisitionsseddel til afdelingen for ambitiøs spiritualitet. En tredje og sidste rykker, der fortæller os, at det er på høje tid at sadle om

​​​​​​​Speers tanker i 1930‘erne

Om Speer i 1960'erne taler sandt eller ej om, hvad han tænke i 1930'erne, kan ikke slås fast – heller ikke af verdens bedste historikere.

Klummens poetik

2018 kan trods EU’s overraskende nye robusthed, men med højrefløjenes stadig mere taktfaste tramp i asfalten, betyde yderligere undergravning af Unionen, atter sætte fut i Europas krise og drage betingelserne i farlig tvivl om, hvorvidt landene forbliver i fællesskabet

Hvornår bliver et politisk symbol til historisk materiale?

Konføderationens flag vajede side om side med nynazisternes hagekors i Charlottesville. Tyskerne har forbudt hagekorset, mens sydstaternes kampflag stadig bruges af officielle instanser. Det er svært at insistere på et symbols historiske værdi i én sammenhæng, når den stadig bruges politisk i andre

Sider

Mest læste

  1. Den Kolde Krig lever og har haft det godt
    Efterkrigstidens ideologiske og militære rustningskapløb mellem Vest og Øst har frem til i dag formet politik og retorik i Danmark. Det dokumenterer indsigtsfuld ny bog
  2. Den ultimative Churchill
    Mastodontisk biografi af det tyvende århundredes mastodont
  3. Ufrivillig hovedperson i BZ-bog går i rette med Peter Øvig
    Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  4. 80 år efter Nazitysklands overfald gør Trump og Polen klar til et nyt opgør med Tyskland
    Søndagens markering af 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen sætter rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært
  5. Vi vidste, tyskerne kom, vi havde bare bedt dem om at ringe først
    Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog
  6. Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen
    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  7. Krigen der ikke måtte ske
    Her i 100-året for Første Verdenskrigs udbrud har der aldrig været stærkere bestræbelser på at komme med nye forklaringer på denne urkatastrofe i europæisk historie. To nye bøger søger henholdsvis at så tvivl om, hvorvidt Tyskland var skyld i krigen, mens en anden er et enestående pacifistisk manifest og en af de mest rystende bøger, der nogensinde er skrevet om krigen
  8. Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?
    2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige