Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

historieskrivning

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Kommentar
1. februar 2022

Når historien bliver et propagandaredskab, skabes evige fjender og evig krig

Den officielle historieskrivning søges i mange lande nøje formet efter propagandaformål, men de foretrukne narrativer varierer: Kina foretrækker en fortælling om ydmygelser og oprejsning, Rusland en heroisk historie om triumf og storhed, skriver forfatter Ian Buruma i denne kommentar
Stalins fødselsdag med en ceremoni i Moskva. Ruslands præsident Vladimir Putin er et eksempel på ønsket om at kontrollere den historiske fortælling: Stalinismens rædsler nedtones, det russiske folks heroiske sejr over fascismen i Anden Verdenskrig fremhæves.
Anmeldelse
8. januar 2022

Skal man knæle, når man hører Kristi navn? Det spørgsmål var med til at antænde Den Engelske Borgerkrig

Det kan virke sælsomt at gå i krig over, hvilken retning alterbordet skal vende. Men stridigheder om den slags spørgsmål var et vigtigt bagtæppe for Den Engelske Borgerkrig, hvis årsager bliver oprullet og nuanceret i en vægtig ny bog
Milton understreger, at den engelske reformation var særlig, fordi den fra starten var blevet fastsat ved lov, og fordi monarken officielt var kirkens overhoved.
Anmeldelse
28. maj 2021

Gry Jexens ’Kvinde, kend din historie’ er oplagt som konfirmationsgave fra den seje faster

’Kvinde, kend din historie’ har en formidlingsmæssigt vigtig plads, men fungerer bedre som protest og podcast end som bog
Historiker Gry Jexen udkommer nu med ’Kvinde, kend din historie’ i bogform.
Kronik
3. maj 2021

Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon

Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
Interview
13. august 2020

En fiktionsinstruktør og en historiker mødes, og gode skænderier opstår

Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles
Der er stor forskel på en historisk biografi og et fiktionsværk, er filminstruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard enige om. Men spørgsmålet om, hvor meget man kan man tillade sig at fortolke og fortælle fiktive historier om virkelige mennesker, har ført de to mennesker ind i intense skænderier.
Læserbrev
3. august 2020

Lad os bevare statuer af fortidens magthavere

Spørgsmålet om, hvorvidt statuer skal fjernes har i den seneste tid været diskuteret i hele verden. Også i Danmark har det givet anledning til debat. Men statuerne bør ikke fjernes, da de både viser os fortidens værdier og repræsenterer smukt håndværk, skriver kunstner Bjørn Poulsen i dette debatindlæg
Kommentar
2. juli 2020

Riv statuerne af koloniherrer og slavehandlere ned – og send dem på museum

Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg
Hans Egede-statue i København er blevet bemalet af aktivister, mens statuer af slavehandlere og koloniherrer i andre lande er blevet revet ned. ’Nedrivningen af monumenterne er, som mange ellers påstår, ikke med til at ’slette historien’. Vi har tværtimod lige nu nogle vigtige samtaler om historien, som forhåbentligt kan bidrage til den antiracistiske kamp,’ skriver forfatterne i dette debatindlæg.
Klumme
27. juni 2020

Center for Vild Analyse: Bare rolig – vi piller ikke ved din historie. Vi smider bare dine statuer i havnen

Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst
Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst
Baggrund
27. juni 2020

Som historiestuderende ville Putin være havnet på dumpeniveau

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremlægger i et amerikansk tidsskrift, hvad han kalder ’den sande lære om Anden Verdenskrig’. Men som historiestuderende ville Putins evne til at reflektere bredt, forstå en kontekst og gå kritisk til kilderne bringe ham i alvorlig fare for at dumpe, skriver historiker ved Institut for Militærhistorie Niels Bo Poulsen
Putin bruger ikke anledningen til at søge forsoning med det Østeuropa, som sovjettiden undertrykte. Og heller ikke til at gøre op med den religiøse mytologisering af krigen.
Klumme
26. juni 2020

Boris Johnson siger, vi ikke skal redigere i fortiden. Men vi har løjet om den i årtier

Nedrivninger af statuer er ifølge den britiske premierminister Boris Johnson en form for historieforfalskning, men britiske regeringer har gjort sig skyld i langt værre forsøg på at redigere i nationens blodige fortid som kolonimagt, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
Hvor mange har hørt om de koncentrationslejre, som den britiske kolonimagt gjorde brug af i 1950’ernes Kenya? Da kikuyu-folket krævede stjålne landområder tilbage, blev næsten en million kikuyuer gennet ind i lejre. Tusinder – måske titusinder – af fanger omkom. Nogle døde af sult, andre blev tævet til døde eller brændt levende. I mange år blev historien systematisk tildækket med løgne fra de britiske myndigheder. Men i 2012 opdagede man et arkiv, som det britiske udenrigsministerium indtil da havde gemt af vejen.

Sider

  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
  • Kronik
    3. maj 2021

    Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon

    Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
    Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  • 13. april 2002

    Løgnen om Cap Arcona

    Den 3. maj 1945 døde over 7.000 kz-fanger i verdens største skibskatastrofe. Ombord på den tidligere tyske luksusliner Cap Arcona blev de bombet af englænderne, netop som de troede, at de var reddet. Efter deres død blev de igen ofre – denne gang for en løgnagtig historieskrivning
  • Kommentar
    18. februar 2017

    I Rusland findes fremtiden ikke

    Når russerne vil forstå andres politiske ståsted eller forklare deres eget, sker det sjældent med henvisning til liberalisme, konservatisme eller socialisme. I det russiske politiske landskab er sådanne ord næsten uden betydning, og man taler i stedet om holdningen til Stalin eller Gorbatjov, til Sovjetunionens sammenbrud eller halvfemsernes reformer. Og fremtiden, den findes slet ikke
    Historien spiller en central rolle i den offentlige debat i Rusland. På billedet fra den 9. maj 2014 deltager Putin i en parade på Krim for at markere den dag, Rusland vandt over Nazi-Tyskland i Den Store Fædrelandskrig.
  • Interview
    27. oktober 2016

    Ufrivillig hovedperson i BZ-bog går i rette med Peter Øvig

    Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
    Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  • Anmeldelse
    28. maj 2021

    Gry Jexens ’Kvinde, kend din historie’ er oplagt som konfirmationsgave fra den seje faster

    ’Kvinde, kend din historie’ har en formidlingsmæssigt vigtig plads, men fungerer bedre som protest og podcast end som bog
    Historiker Gry Jexen udkommer nu med ’Kvinde, kend din historie’ i bogform.
  • International kommentar
    31. december 2013

    Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?

    2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige
  • Anmeldelse
    7. juni 2014

    Konkurrence-statens arkæologi

    Ove K. Pedersen kortlægger i en ny bog konkurrencestatens arkæologi. Gennem historiske studier af velfærdsstatens tilblivelse viser bogen, hvordan friheden til at tage arbejde skaber individet, markedet og staten og lægger grundstenen til nutidens konkurrencestat
    Fri. Historien om det moderne Danmark er historien om frigørelse fra pligtarbejde og arbejdstvang, om at blive herre over sit eget arbejde. Her er det B&W-arbejdere, der sidst i 1960’erne holder fyraften.