Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

historieskrivning

Der er stor forskel på en historisk biografi og et fiktionsværk, er filminstruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard enige om. Men spørgsmålet om, hvor meget man kan man tillade sig at fortolke og fortælle fiktive historier om virkelige mennesker, har ført de to mennesker ind i intense skænderier.

En fiktionsinstruktør og en historiker mødes, og gode skænderier opstår

Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles

Lad os bevare statuer af fortidens magthavere

Spørgsmålet om, hvorvidt statuer skal fjernes har i den seneste tid været diskuteret i hele verden. Også i Danmark har det givet anledning til debat. Men statuerne bør ikke fjernes, da de både viser os fortidens værdier og repræsenterer smukt håndværk, skriver kunstner Bjørn Poulsen i dette debatindlæg
Hans Egede-statue i København er blevet bemalet af aktivister, mens statuer af slavehandlere og koloniherrer i andre lande er blevet revet ned. ’Nedrivningen af monumenterne er, som mange ellers påstår, ikke med til at ’slette historien’. Vi har tværtimod lige nu nogle vigtige samtaler om historien, som forhåbentligt kan bidrage til den antiracistiske kamp,’ skriver forfatterne i dette debatindlæg.

Riv statuerne af koloniherrer og slavehandlere ned – og send dem på museum

Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg
Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst

Center for Vild Analyse: Bare rolig – vi piller ikke ved din historie. Vi smider bare dine statuer i havnen

Hvad nu hvis man i en hel by holdt op med at have statuer om fortiden og dens glorværdige foregangsmænd? Måske kunne der blive plads til noget mere futuristisk kunst
Putin bruger ikke anledningen til at søge forsoning med det Østeuropa, som sovjettiden undertrykte. Og heller ikke til at gøre op med den religiøse mytologisering af krigen.

Som historiestuderende ville Putin være havnet på dumpeniveau

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremlægger i et amerikansk tidsskrift, hvad han kalder ’den sande lære om Anden Verdenskrig’. Men som historiestuderende ville Putins evne til at reflektere bredt, forstå en kontekst og gå kritisk til kilderne bringe ham i alvorlig fare for at dumpe, skriver historiker ved Institut for Militærhistorie Niels Bo Poulsen
Hvor mange har hørt om de koncentrationslejre, som den britiske kolonimagt gjorde brug af i 1950’ernes Kenya? Da kikuyu-folket krævede stjålne landområder tilbage, blev næsten en million kikuyuer gennet ind i lejre. Tusinder – måske titusinder – af fanger omkom. Nogle døde af sult, andre blev tævet til døde eller brændt levende. I mange år blev historien systematisk tildækket med løgne fra de britiske myndigheder. Men i 2012 opdagede man et arkiv, som det britiske udenrigsministerium indtil da havde gemt af vejen.

Boris Johnson siger, vi ikke skal redigere i fortiden. Men vi har løjet om den i årtier

Nedrivninger af statuer er ifølge den britiske premierminister Boris Johnson en form for historieforfalskning, men britiske regeringer har gjort sig skyld i langt værre forsøg på at redigere i nationens blodige fortid som kolonimagt, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
I søndags smed demonstranter statuen af Edward Colston, der var slavehandler og tjente stort på det, i havnen i Bristol i England.

Når statuer ødelægges, gentænkes historien

Statuer af slavehandlere og andre racister bør ikke bare blive stående
Fra toppen af Lenin-mausolæet overværede den daværende sovjetiske førstesekretær Nikita Khrusjtjov 1. maj-paraden i 1960 rulle hen over Den Røde Plads i Moskva, da han blev orienteret om, at det nu var lykkedes for USSR at nedskyde et amerikansk spionfly.

Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien

Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig
Information fik lavet en mindeplade i anledningen af afslutningen på det forgangne årti.

Så gik den ikke længere

2010’erne var et årti fyldt med smertelige erkendelser. Dem skal vi bruge det næste årti til at handle på
Baggrund
På søndag markeres Nazitysklands invasion af Polen med en mindehøjtidelig for de polske ofre. Det vil foregå i Warszawa, og her vil Trump være på hjemmebane, for hans USA klinger godt med PiS-leder Kaczyńskis Polen.

80 år efter Nazitysklands overfald gør Trump og Polen klar til et nyt opgør med Tyskland

Søndagens markering af 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen sætter rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært

Sider

Mest læste

  1. Tyskernes krig
    Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  2. Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen
    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  3. Reformer islamforskningen
    Islam har ingen tradition for kritik af sin egen blakkede, imperialistiske fortid, mener dagens kronikør. Men en sådan kritik er nødvendig som modtræk til islamismens nye imperialistiske ambition, og derfor må islamforskningen reformeres
  4. Ufrivillig hovedperson i BZ-bog går i rette med Peter Øvig
    Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  5. Vi vidste, tyskerne kom, vi havde bare bedt dem om at ringe først
    Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog
  6. ’Det er bare en fed historie’
    Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
  7. Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?
    2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige
  8. De myrdede kvinders by
    Hvordan kan man undlade at bruge 300 sider på at beskrive det ene mord efter det andet? Roberto Bolaños roman ’2666’ er med sit fokus på massemord af unge kvinder i Mexico samtidshistorie og samtidig et verdenslitterært værk, der udkom på dansk tidligere på måneden