Emne

historieskrivning

Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien

Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig

Så gik den ikke længere

2010’erne var et årti fyldt med smertelige erkendelser. Dem skal vi bruge det næste årti til at handle på
Baggrund

80 år efter Nazitysklands overfald gør Trump og Polen klar til et nyt opgør med Tyskland

Søndagens markering af 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen sætter rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært

Når vi ophøjer Martin Luther King til helgen, risikerer vi at skade hans sag

Historierne om de store mænd er på én gang både nødvendige og problematiske. De reducerer massebevægelser til enkelte mænds bedrifter og lange, komplekse udviklinger til sort-hvide fortællinger med entydige helte og skurke.

De asociale medier truer vores eftermæle

I fremtiden er vi alle evigt fordømt til at blive bedømt ud fra vores livsspor på internettet, herunder de vrængbilleder andre har skabt af os

Ny bog om kulturikonet Ole Wivel kritiseres for at være et ’forsvarsskrift’ for hans omstridte eftermæle

Professor Per Øhrgaards længe ventede bog med breve fra forlægger Ole Wivels private arkiv har karakter af ’et forsvarsskrift’, lyder det fra to anmeldere. De mener, at Øhrgaard, som Wivel-familien har givet eksklusiv arkivadgang, søger de mest gunstige tolkninger af Wivels ungdommelige fascination af Det Tredje Rige. ’I mine øjne er sagen simpelthen bare mindre, end den er i andres,’ siger Per Øhrgaard
Danefæ

Biiip! Biiip! Lyden af ædelmetal hjælper os med at sikre kulturarven

Interessen for amatørarkæologi med metaldetektor er eksploderet de seneste år. Nogle er drevet af guldfeber, men Freddy Arntsen og John Brill Engkebølle går med detektor for at sikre vores kulturarv, inden den forgår. Vi kan ikke forstå os selv, hvis vi ikke ved, hvad vi er bygget af, mener de. Men de har travlt, for fortidslevnene er truet af moderne landbrug

Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man var der selv

1968 var ikke noget, man deltog i – det var noget, man gennemlevede, og selv de mest minutiøse historiske skildringer kan ikke indfange hele billedet
Anmeldelse

Anna von Hausswolff blæser til stilhed med en storm af et album

Svenske Anna von Hausswolffs nye plade, ’Dead Magic’, er indspillet i Marmorkirken. Den hudfletter nutiden og er en slags rekvisitionsseddel til afdelingen for ambitiøs spiritualitet. En tredje og sidste rykker, der fortæller os, at det er på høje tid at sadle om

​​​​​​​Speers tanker i 1930‘erne

Om Speer i 1960'erne taler sandt eller ej om, hvad han tænke i 1930'erne, kan ikke slås fast – heller ikke af verdens bedste historikere.

Sider

Mest læste

  1. Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  2. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  3. Putin har med stor succes skabt en sammenhængende historie- eller erindringspolitik i Rusland. Her knyttes det evige Rusland knyttes sammen med den stærke, autoritære stat, som er i stand til at bøje alle individuelle viljer, så de går op i en højere national enhed
  4. Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
  5. Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  6. Først lancerede den tyske venstrefløj ideen og senere har de britiske EU kritikere fulgt op - nemlig, at EU i virkeligheden er baseret på Hitlers stormagtdrømme. Siden er der blevet spekuleret i, hvem det er, der trækker i trådene bag kulisserne i dagens EU - om det er den logeagtige sammenslutning Bilderberg eller Den Trilaterale Kommision, der også består af magtfulde mennesker?
  7. I dag er det 250 år siden Ludvig Holberg døde. Ængstelsen for det fremmede, som ikke er nogen nyhed i Danmark, hvor nationale og kristne fordomme er stærke selv uden Søren Krarups bistand, får hos Holberg sin tidlige religionskritiske analyse på psykologisk grundlag
  8. 2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige