Emne

historieskrivning

Når vi ophøjer Martin Luther King til helgen, risikerer vi at skade hans sag

Historierne om de store mænd er på én gang både nødvendige og problematiske. De reducerer massebevægelser til enkelte mænds bedrifter og lange, komplekse udviklinger til sort-hvide fortællinger med entydige helte og skurke.

De asociale medier truer vores eftermæle

I fremtiden er vi alle evigt fordømt til at blive bedømt ud fra vores livsspor på internettet, herunder de vrængbilleder andre har skabt af os

Ny bog om kulturikonet Ole Wivel kritiseres for at være et ’forsvarsskrift’ for hans omstridte eftermæle

Professor Per Øhrgaards længe ventede bog med breve fra forlægger Ole Wivels private arkiv har karakter af ’et forsvarsskrift’, lyder det fra to anmeldere. De mener, at Øhrgaard, som Wivel-familien har givet eksklusiv arkivadgang, søger de mest gunstige tolkninger af Wivels ungdommelige fascination af Det Tredje Rige. ’I mine øjne er sagen simpelthen bare mindre, end den er i andres,’ siger Per Øhrgaard
Danefæ

Biiip! Biiip! Lyden af ædelmetal hjælper os med at sikre kulturarven

Interessen for amatørarkæologi med metaldetektor er eksploderet de seneste år. Nogle er drevet af guldfeber, men Freddy Arntsen og John Brill Engkebølle går med detektor for at sikre vores kulturarv, inden den forgår. Vi kan ikke forstå os selv, hvis vi ikke ved, hvad vi er bygget af, mener de. Men de har travlt, for fortidslevnene er truet af moderne landbrug

Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man var der selv

1968 var ikke noget, man deltog i – det var noget, man gennemlevede, og selv de mest minutiøse historiske skildringer kan ikke indfange hele billedet
Anmeldelse

Anna von Hausswolff blæser til stilhed med en storm af et album

Svenske Anna von Hausswolffs nye plade, ’Dead Magic’, er indspillet i Marmorkirken. Den hudfletter nutiden og er en slags rekvisitionsseddel til afdelingen for ambitiøs spiritualitet. En tredje og sidste rykker, der fortæller os, at det er på høje tid at sadle om

​​​​​​​Speers tanker i 1930‘erne

Om Speer i 1960'erne taler sandt eller ej om, hvad han tænke i 1930'erne, kan ikke slås fast – heller ikke af verdens bedste historikere.

Klummens poetik

2018 kan trods EU’s overraskende nye robusthed, men med højrefløjenes stadig mere taktfaste tramp i asfalten, betyde yderligere undergravning af Unionen, atter sætte fut i Europas krise og drage betingelserne i farlig tvivl om, hvorvidt landene forbliver i fællesskabet

Hvornår bliver et politisk symbol til historisk materiale?

Konføderationens flag vajede side om side med nynazisternes hagekors i Charlottesville. Tyskerne har forbudt hagekorset, mens sydstaternes kampflag stadig bruges af officielle instanser. Det er svært at insistere på et symbols historiske værdi i én sammenhæng, når den stadig bruges politisk i andre

Frølands idehistorie gør alle ideer grå og alle nazister lige brune

Politik interesserer som sådan ikke idehistorikeren Carl Müller Frøland, som er aktuel med bogen ’Nazismens idéunivers’. Her er det romantik, naturdæmoni og blodmystik, der fænger

Sider

Mest læste

  1. Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
  2. Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  3. Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  4. Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles
  5. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  6. Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog
  7. Her i 100-året for Første Verdenskrigs udbrud har der aldrig været stærkere bestræbelser på at komme med nye forklaringer på denne urkatastrofe i europæisk historie. To nye bøger søger henholdsvis at så tvivl om, hvorvidt Tyskland var skyld i krigen, mens en anden er et enestående pacifistisk manifest og en af de mest rystende bøger, der nogensinde er skrevet om krigen
  8. Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg