Konføderationens flag vajede side om side med nynazisternes hagekors i Charlottesville. Tyskerne har forbudt hagekorset, mens sydstaternes kampflag stadig bruges af officielle instanser. Det er svært at insistere på et symbols historiske værdi i én sammenhæng, når den stadig bruges politisk i andre
Politik interesserer som sådan ikke idehistorikeren Carl Müller Frøland, som er aktuel med bogen ’Nazismens idéunivers’. Her er det romantik, naturdæmoni og blodmystik, der fænger
Efterkrigstidens ideologiske og militære rustningskapløb mellem Vest og Øst har frem til i dag formet politik og retorik i Danmark. Det dokumenterer indsigtsfuld ny bog
Det virker som om, vi er blevet berøvet vores fremtid og nu i stedet synes dømt til at leve i gentagelsernes tid: nationalstaternes genkomst, Brexit, Trump og vores egen regering, der fører politik ud fra fortidige værdier og dyder
Når russerne vil forstå andres politiske ståsted eller forklare deres eget, sker det sjældent med henvisning til liberalisme, konservatisme eller socialisme. I det russiske politiske landskab er sådanne ord næsten uden betydning, og man taler i stedet om holdningen til Stalin eller Gorbatjov, til Sovjetunionens sammenbrud eller halvfemsernes reformer. Og fremtiden, den findes slet ikke
Adolf Hitlers ’Mein Kampf’ er genudgivet på tysk i en særlig kritisk udgave. Og lad det være sagt med det samme: En kommenteret udgave er helt i strid med ånden i nazismen, førerprincippet og Hitlers selvforståelse
Handlingsplaner for fire svenske kulturmuseer har sparket en debat i gang om, hvorvidt museerne er i fare for at blive ideologiske værktøjer for politisk korrekthed. I Norge og Danmark pippes der også lidt om emnet, men i Sverige gives der hals
Hvad gør jeg, når Peter Øvig Knudsen ringer på døren og vil have mig med? Måske skal jeg komme den akavede situation i forkøbet og overlade materialet til Bent Jensen. For selv om min fortid har stof til både roman, erindringer og lyrik, er det ikke sikkert, jeg selv lige får tid til at gøre noget ved det
De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
'De 141 dage' var en arbejdskonflikt, der handlede så meget om politik, at Overdanmark gjorde alt for at glemme den bagefter. Men den er faktisk værd at huske på
Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremlægger i et amerikansk tidsskrift, hvad han kalder ’den sande lære om Anden Verdenskrig’. Men som historiestuderende ville Putins evne til at reflektere bredt, forstå en kontekst og gå kritisk til kilderne bringe ham i alvorlig fare for at dumpe, skriver historiker ved Institut for Militærhistorie Niels Bo Poulsen
