Efterkrigstidens ideologiske og militære rustningskapløb mellem Vest og Øst har frem til i dag formet politik og retorik i Danmark. Det dokumenterer indsigtsfuld ny bog
Det virker som om, vi er blevet berøvet vores fremtid og nu i stedet synes dømt til at leve i gentagelsernes tid: nationalstaternes genkomst, Brexit, Trump og vores egen regering, der fører politik ud fra fortidige værdier og dyder
Når russerne vil forstå andres politiske ståsted eller forklare deres eget, sker det sjældent med henvisning til liberalisme, konservatisme eller socialisme. I det russiske politiske landskab er sådanne ord næsten uden betydning, og man taler i stedet om holdningen til Stalin eller Gorbatjov, til Sovjetunionens sammenbrud eller halvfemsernes reformer. Og fremtiden, den findes slet ikke
Adolf Hitlers ’Mein Kampf’ er genudgivet på tysk i en særlig kritisk udgave. Og lad det være sagt med det samme: En kommenteret udgave er helt i strid med ånden i nazismen, førerprincippet og Hitlers selvforståelse
Handlingsplaner for fire svenske kulturmuseer har sparket en debat i gang om, hvorvidt museerne er i fare for at blive ideologiske værktøjer for politisk korrekthed. I Norge og Danmark pippes der også lidt om emnet, men i Sverige gives der hals
Hvad gør jeg, når Peter Øvig Knudsen ringer på døren og vil have mig med? Måske skal jeg komme den akavede situation i forkøbet og overlade materialet til Bent Jensen. For selv om min fortid har stof til både roman, erindringer og lyrik, er det ikke sikkert, jeg selv lige får tid til at gøre noget ved det
Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
I Danmarkshistorien bliver modstandshelte hyldet, mens koloniherrer og AndenVerdenskrigs menneskesmuglere fortrænges. Historieskrivning handler om både politik og identitet, og dermed kan det være direkte farligt at grave i fortiden. Måske er sandheden endda ikke altid det bedste
Woodrow Wilson regnes for en af USA’s største præsidenter, og derfor bærer flere stolte institutioner hans navn. Med urette, mener studenteraktivister, for Wilson genindførte også racesegregation
