Emne

historieskrivning

Nyt magasin sætter fokus på kvindehistorie

Det nye magasin Historiskan vil slå et slag for ’ligestillet historieskrivning’. Det populærvidenskabelige bidrag til kvindehistorie falder på et tørt sted, omend man skal være varsom med at ville bruge historieskrivning til bestemte formål – hvor fornuftige de formål end er

Minefelt

Nuanceringen af besættelsestidens historie har bidraget positivt til et mere kritisk syn på dansk fortid, men det skal selvfølgelig ikke resultere i, at modstandskampen ikke tilkendes den ære, den fortjener.

Krigen, der frigjorde Indien

Ny bog viser, hvordan Indiens erfaringer under Anden Verdenskrig gjorde en ende på briternes kolonistyre

Fornem forskning og formidling

Femte og sidste bind af ’Dansk skolehistorie’ præsenterer sig som et frugtbart resultat af et tværvidenskabeligt samarbejde. Det slidstærke kultur- og samtidshistoriske værk ægger læserne til medtænkning

Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier

Historieforfalskning på Statens Museum for Kunst

Udstillingen ’What’s Happening?’ er udtryk for en institutionel fascisme, der i øjeblikket rider den danske kunstinstitution som en mare. (Hvide) mandlige kunstnere udelades, fordi de ikke passer ind i en nyfeministisk skabelon

Modstandsbevægelser og frihedskampe

Før og siden. Og nu? Samt lidt om min fasters grønne tidsskrift: ’Frie Ord’

Den befriede Luther

Tysk historieprofessor forsøger at nærme sig Luther ad historisk og sekulariseret vej uden heltedyrkelse eller det modsatte, og det lykkes til fulde

Den rastløse Dinesen

Tom Buk-Swienty driver i anden del om kaptajn Wilhelm Dinesen fortsat stålsat historien frem mod sin tragiske afslutning i den mesterlige beretning

Bevisets stilling

Forsøget på at påvise danske SS-frivilliges deltagelse i de tyske forbrydelser på Østfronten i 1941-45 overbeviser ikke

Sider

Mest læste

  1. Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
  2. Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  3. Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  4. Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles
  5. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  6. Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog
  7. Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg
  8. Her i 100-året for Første Verdenskrigs udbrud har der aldrig været stærkere bestræbelser på at komme med nye forklaringer på denne urkatastrofe i europæisk historie. To nye bøger søger henholdsvis at så tvivl om, hvorvidt Tyskland var skyld i krigen, mens en anden er et enestående pacifistisk manifest og en af de mest rystende bøger, der nogensinde er skrevet om krigen