Emne

historieskrivning

Krigen der ikke måtte ske

Her i 100-året for Første Verdenskrigs udbrud har der aldrig været stærkere bestræbelser på at komme med nye forklaringer på denne urkatastrofe i europæisk historie. To nye bøger søger henholdsvis at så tvivl om, hvorvidt Tyskland var skyld i krigen, mens en anden er et enestående pacifistisk manifest og en af de mest rystende bøger, der nogensinde er skrevet om krigen

Generalerne udkæmpede fortidens krige

1914 er år nul i en lang krisepræget periode for Europa, som først sluttede med Berlin-murens fald, siger forfatteren Adam Hochschild. I sin bog ’Aldrig mere krig’ vurderer han, at Første Verdenskrig måske kunne have været undgået, hvis folk havde frygtet krigen så intenst, som vi siden lærte at frygte atombomben

Europa gik ikke bevidstløst i krig

Den britiske historiker Hew Strachan kiggede forbi Information for at fortælle, hvorfor tesen om, at tyskerne var skyld i Første Verdenskrig, er forkert, og at der skulle være en direkte sammenhæng mellem Første og Anden Verdenskrig grundlæggende er forkert

Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?

2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige

Metode

Netop fordi Søren Mørch har skrevet en bog, der ligger i stakke rundtomkring hos boghandlerne og kommer til at få langt større udbredelse end noget akademisk forskningsprojekt nogensinde ville få, burde kreditering, kildehenvisning og notetapparat være i orden

Læserne spørger: Bent Jensen

»Jeg er ikke ’helt ude på højrefløjen’, men har flyttet mig fra venstre til midten ...«

Den falske frihed

Anne Applebaum skriver i sit store værk om Jerntæppet overbevisende om forudsætningerne for et systems endelige sammenbrud og skildrer den nationale kompleksitet af landene bag tæppet

I kaptajnens fodspor

Tom Buk-Swienty bruger dagbøger, malerier, breve og ikke mindst sig selv, når han som reportagejournalist rejser tilbage i tiden. Arbejdet med sin nye bog om den krigsentusiastiske danske kaptajn Dinesen bragte ham hele vejen fra de midtjyske godser til Schweiz, hvor han med gamle kort og et videokamera i hånden fulgte i hælene på sin hovedperson. Information er gået tæt på forfatterens metode

Kafka gik rundt og var forelsket

Hvad lavede Thomas Mann, Sigmund Freud, Gabrielle ’Coco’ Chanel, Josef Stalin, Albert Einstein og Franz Kafka på samme tid i 1913? Det spørger den tyske forfatter og kunsthistoriker Florian Illies om i sin nye bog ’1913. Århundredets sommer’, der er et tværsnit gennem det skæbnesvangre år før Første Verdenskrig. En forklaring på denne bogs enorme succes er ifølge forfatteren selv, at den måde at beskrive historien i dens samtidighed ligner vores egen fragmenterede tid

En historie om mord

De seneste år har skandinaviske kriminalromaner i stigende grad inddraget historiske perioder og virkelige mord som bagtæppe for blodige historier. Dermed er de med til at forme vores kollektive erindring. Men er krimierne dermed ansvarlige for, hvor korrekt de beskriver historien, og hvor langt kan forfatterne gå, når de sammenblander historisk fakta med fiktion?

Sider

Mest læste

  1. Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
  2. Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  3. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  4. Steven Spielbergs nye film om Abraham Lincolns kamp for at få slaveriet ophævet gennem en forfatningsændring i Kongressen giver ifølge historikeren Eric Foner et fortegnet billede af præsidentens betydning i det lange historiske forløb
  5. Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
  6. Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog
  7. Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg
  8. Instruktør Christina Rosendahl og historiker Bo Lidegaard deler fascinationen af den egenrådige diplomat Henrik Kauffmann, som Rosendahl skildrer i sin nye film ’Vores mand i Amerika’. Bo Lidegaard var historisk konsulent på filmen, og de viste sig at være dybt uenige om, hvordan historien om Kauffmann skal fortælles