Emne

hjemmepleje

Artikler
23. juni 2007

Holstebro-strejkerne breder sig

Over hele landet sluttede plejepersonale sig i går til de strejkende i Holstebro med krav om 'mere i løn og flere hænder'. Vi har ikke set noget lignende i mere end 15 år siger, FOA-København
Plejepersonale over hele landet demonstrerer. Kravene lyder på mere i løn og bedre arbejdsvilkår. Arbejdsnedlæggelserne ventes at fortsætte i næste uge.
11. august 2006

Udsigter

En hel måneds opsamlede solenergi brager ned over landskabet i det nordlige Midtjylland. Det er betydeligt pænere end Jesper Langballes fjæs på tv for en halv time siden. Han har fået en agurk galt i halsen ved tanken om, at udviste flygtningefamilier, der med det samme skal læsses på et hurtigtgående fly hjem til Kandahar, Bagdad eller Beirut, måske kunne få et par kvadratmeter ekstra at muntre sig på oppe i Brovst, indtil flyet letter...
21. januar 2006

Sag om 'hvid' hjemmepleje i Aalborg

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) vil have undersøgt, om Aalborg Kommunes praksis i hjemmeplejen er i strid med reglerne om forskelsbehandling. Dermed fortsætter sagen om såkaldt hvid hjemmehjælp i kommunerne...
12. september 2005

S-opbakning til gavmildhed

Tidligere top-ministre støtter Helle Thorning-Schmidts kurs med at betale mindre gæld af og bruge pengene på velfærd. Billedet af Fogh som hulemand fremmanes igen
14. februar 2005

Tag temperaturen på sygefraværet

arbejdsmarkedet af Claus Andersen IT-underviser Jeg så et citat fra 1800-tallet hos fysioterapeuten forleden. Der stod: »Hvis ikke du sætter tid af til kropslig aktivitet, må du før eller siden sætte tid af til sygdom«...
7. februar 2005

Annelise arbejder fuld tid i hjemmeplejen uden løn

Annelise Frederiksen er uddannet social- og sundhedshjælper. Alligevel får hun ikke andet end kontanthjælp for at arbejde på fuld tid i hjemmeplejen i Nykøbing Falster
4. februar 2005

Universitas Morsiana

Udeblivelsen af de store spørgsmål i valgkampen tydeliggør oplysningens tilbageslag. Vælgerne er blevet en almue, der stemmer på grundlag af følelse fremfor fornuft. Forfatter Jens Smærup Sørensen forklarer det med en frygt for globaliseringen. Men snart bliver vi nødt til at vågne op og tage konsekvensen af, at vi ikke længere er et mægtigt kongerige, men i stedet en region i en globaliseret verden
25. september 2004

Resultatstaten

Socialt set Informations kronik den 10. september med Søren Blak Hjorthøjs erfaringer fra det praktiske arbejde i hjemmeplejen på Vesterbro under overskriften ’Hjælp, hjælp, hjemmehjælp’ er så stærk og opsigtsvækkende i sin stilfærdigt afdækkende dokumentation, at den burde tilstilles medlemmerne af regeringens velfærdskommission...
Kronik
10. september 2004

Hjælp, hjælp, hjemmehjælp

Efter omlægninger i foråret skraber plejeservicen bunden, og de, der skal hjælpe, bryder selv sammen. Dagsaktuel rapport fra Vesterbro
18. september 2003

Kunstigt åndedræt til hjemmeservice

Dansk Folkeparti åbner for at droppe besparelse på hjemmeservice. Besparelsen vil ramme hundredevis af ansatte og børnefamilier

Sider

  • Reportage
    18. juli 2023

    Sosu-assistent Anne-Marie Nedergaard er et lille hospital og et menneske

    Hun tæller piller, tager urinprøver og giver sondemad. Hun fløjter, mens hun smører madder og opbygger tillid. Kom med sosu-assistenten på arbejde
    Hun tæller piller, tager urinprøver og giver sondemad. Hun fløjter, mens hun smører madder og opbygger tillid. Kom med sosu-assistenten på arbejde
  • 27. maj 2006

    En arbejdsdag i ældreplejen

    De fleste mennesker ville løbe skrigende bort fra et job i den danske ældrepleje. Det er kun pligtopfyldende, underkuede kvinder i 45-65 års alderen, man kan byde det job, skriver dagens kronikør. Hun arbejder selv i hjemmeplejen og på plejehjem og gennemgår her en ganske almindelig arbejdsdag
  • Kronik
    28. juli 2010

    Hjemmeplejens status og kultur

    TV 2's optagelser om svigt i hjemmeplejen var oprørende. Det var enkeltsager, men hvorfor finder det overhovedet sted? Afspejler det dovenskab, kynisme eller udbrændthed i omsorgsfagene? Eller fortæller det om et fag præget af belastninger, tidspres og lavstatus? Det fortæller i hvert fald, at nogle medarbejdere udvikler en privat subkultur
    De timer, som husmorafløseren før i tiden lagde i det enkelte hjem, er nu fordelt og planlagt, så flest mulige borgere kan få den bedst mulig service.
  • Kronik
    25. februar 2010

    Omfattende registrering i hjemmeplejen har konsekvenser

    Hjemmehjælpere får dårlig samvittighed over for de ældre og føler mistillid fra ledelse og politikere, grundet en stor grad af registrering og kontrol af deres arbejdsopgaver. De ældre lader til at betale prisen
    Et af de grundlæggende spørgsmål, som vi ofte stillede os selv, var, om det er muligt at skemalægge omsorgsarbejde. Det rungende svar må være et nej, skriver dagens kronikører.
  • Kommentar
    21. august 2023

    Daginstitutionerne har ikke længere monopol på børnefællesskabet

    Argumentet for at have børn i daginstitution, frem for at passe dem hjemme, har været børnefællesskabet – men nu kan spirende fællesskaber for hjemmepassere udfordre vores syn på børns optimale dagligdag
    Børn har brug for voksne, der har tid til at sætte rammen og lære dem at udveksle og skabe gode relationer med hinanden. Den tid har man i legegrupper og foreninger for hjemmepassede børn, skriver Natasja Windfeld.
  • 7. februar 2005

    Annelise arbejder fuld tid i hjemmeplejen uden løn

    Annelise Frederiksen er uddannet social- og sundhedshjælper. Alligevel får hun ikke andet end kontanthjælp for at arbejde på fuld tid i hjemmeplejen i Nykøbing Falster
  • Baggrund
    7. marts 2016

    ’Nogle gange keder de sig så meget, at de trykker på alarmen’

    Selv om Joan Krogs besøg hos Næstveds ældre borgere er korte, er hun et højdepunkt i deres hverdag. Information har været med hende på arbejde
    Joan Krog går en tur med Alice rundt om kakkelbordet for at få benene i gang. 
 Karen Lambrecht (t.h.) er 95 år. Hun begyndte at få hjemmehjælp sidste år.
  • 15. marts 2007

    Pas på pengene!

    MAN KAN HÅBE, at fondene fremover vil skabe rammer og muligheder for et pluralistisk kulturliv, frem for at interessere sig for, hvad der opstår inden for rammerne. Altså bruge kræfterne på enkelte, store, bæredygtige projekter og ikke blande sig for meget i resten. Går fondene for meget i detaljer, får vi mængder af små taknemmelige sølvskilte og alt for meget af den kedsommelige pænhed, som alt for ofte følger med mange penge. Gør de ikke, får vi mangfoldighed til glæde for alle. Hvad vi får lige nu, aner imidlertid ingen – for ingen har overblik