Menu
Log ind

Emne

hjerneforskning

»Kunst leger i virkeligheden med det, vores hjerner er skabt til – nemlig at forsøge at sørge for, at der er så lidt støj som muligt. Vores hjerner skal af med støjen, så de kan beskæftige sig med det vigtigste, men kunst bliver ved med at støje,« siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust.

Al verdens flimmer smadrer ikke kunsten. Men vi bør nok bruge mere end 28 sekunder pr. værk

Vores hjerner tilpasser sig hele tiden, siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, så selv om vi oplever vores virkelighed som mere kaotisk og flimrende end nogensinde, skal hjernerne nok sortere i vigtige og mindre vigtige indtryk. Men, siger han i denne afslutning af vores artikelserie om moderne hjerner: Stor kunst kræver, at man sætter sig ned og fordyber sig – hvis man altså vil have den store oplevelse
Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift

Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen

Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
Cirklen af ældre må udvides, da mange i dag vil deltage i erindringsdansen. Flere rykker selv deres stol tilbage. »Flot,« roser Anne-Mette Egvang, som er afdelingsleder på Strandmarkshave og instruktør i erindringsdans: »Det er god benmotion«. Erindringsdansen vækker ikke kun minder, men giver også motion, motoriske færdigheder og kropskontakt, som kan være en sjældenhed for de ældre, der ofte har mistet deres ægtefælle.

Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre
Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Hun danser sig gennem fjerde uge og oplever, hvordan chasséer og piruetter gavner både krop og sjæl

Selv om mine sambatrin er meget lidt latino, er dans et effektivt kulturkick

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Hun danser sig gennem fjerde uge og oplever, hvordan chasséer og piruetter gavner både krop og sjæl
Hvad holder små piger mest af? Da jeg var barn, foretrak jeg altid Lego frem for dukker, skriver Rachel Cooke i forbidnelse med anmeldelsen af den nye bog 'The Gendered Brain'.

’Drenge er bedre til at lege med Lego’ og andet psykoævl, Gina Rippons bog slår ihjel

Hjerneforskeren Gina Rippons bog om, hvorfor menneskehjerner ikke har kønsspecifikke træk, er både fremragende videnskabsformidling og et større og mere potent slag for ligestilling end nok så mange feministiske manifester
Diskussionen går ikke på, om man bør undlade at spærre psykopater inde, men mere om hvorvidt de fortjener en almindelig straf – som jo indbefatter dårligere vilkår end andre borgere, siger Rune Klingenberg.

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om

Deprimerede robotter gemmer på nye erkendelser om psykisk sundhed

Det lyder måske absurd, at kunstige intelligenssystemer kan rammes af ’depression’, men selv om de ikke lider i menneskelig forstand, kan de fortælle os meget om dysfunktionelle menneskehjerner
Vi mennesker er så meget mere end informationsindholdet i vores hjerner – forestil dig at blive genoplivet om århundreder i en ny kunstig krop, men uden din fortids familie og venner

Hjernekonservering er tættere på virkeliggørelse – men ønsker vi virkelig det?

Vi mennesker er så meget mere end informationsindholdet i vores hjerner – forestil dig at blive genoplivet om århundreder i en ny kunstig krop, men uden din fortids familie og venner

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket
Mennesket, som Gabriel ser det, er ikke primært et fysisk produkt, der bevidstløst må adlyde naturens kausalitet på samme måde, som en skakbrik er prædetermineret af spillereglerne for et spil skak. I modsætning til skakbrikken kan mennesket nemlig forholde sig til sin egen eksistens og handle.

Ny bog: Hjernen, jeg’et og den hjernedøde neurocentrisme

I sin seneste bog afliver den tyske filosofiprofessor Markus Gabriel enhver tro på, at naturvidenskaben og især hjerneforskningen skulle være – eller blive – i stand til at give en fuldstændig forklaring af det menneskelige selv og alt, hvad dertil hører af bevidsthed, fornuft og frihed

Sider

Mest læste

  1. Mysteriet om 'morgellons kløe'
    En mystisk kløe rammer titusinder over hele verden. Er der tale om en hidtil ukendt epidemi eller om massehysteri?
  2. Musik på hjernen: Derfor danser vi til Pharrell og græder til sangene fra Titanic
    Tag på rejse gennem hjernefolder og frontallapper og se, hvad der sker i hjernen, når vi hører musik
  3. Født til at blive bøsse
    Hvordan kan det være, at nogen tiltrækkes erotisk af deres kønsfæller? Forskerne jagter fortsat svaret på homoseksualitetens gåde. Et af de nyeste orskningsresultater synes at underbygge tesen om, at bøsser og lesbiske tillægger sig deres seksuelle orientering allerede i fostertilstanden
  4. Hurtigere, højere, stærkere ...og klogere med smart drugs
    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  5. Gud bevist eller modbevist?
    Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes
  6. Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker
    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
  7. Et menneske er mere end kemien i sin hjerne
    Der er et tiltagende fokus på biomedicinske forklaringer af følelseslivet og psykisk lidelse. Det giver udtryk for, at vi er slaver af vores biologi og uden medindflydelse, og det medvirker til en form for magtesløshed. Men psykiske lidelser kan ikke reduceres til neurokemiske processer
  8. Friheden til at være menneske
    På trods af arbejdspladsernes officielle kerneværdier som frihed til selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet, selvforvaltende teams og personlig ansvarlighed er virkeligheden en stadigt større umyndiggørelse - fagligt som menneskeligt