Emne

hjerneforskning

Naturvidenskab
2. oktober 2021

Din oplevelse af verden er måske en kontrolleret hallucination

Bevidstheden er en gåde, der har optaget tænkere i årtusinder, men først i de seneste årtier er neurovidenskaben for alvor trådt ind i kampen for at forklare det hidtil uforklarlige: Hvorfor oplever vi overhovedet noget?
Bevidstheden er en gåde, der har optaget tænkere i årtusinder, men først i de seneste årtier er neurovidenskaben for alvor trådt ind i kampen for at forklare det hidtil uforklarlige: Hvorfor oplever vi overhovedet noget?
Interview
21. februar 2020

Al verdens flimmer smadrer ikke kunsten. Men vi bør nok bruge mere end 28 sekunder pr. værk

Vores hjerner tilpasser sig hele tiden, siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, så selv om vi oplever vores virkelighed som mere kaotisk og flimrende end nogensinde, skal hjernerne nok sortere i vigtige og mindre vigtige indtryk. Men, siger han i denne afslutning af vores artikelserie om moderne hjerner: Stor kunst kræver, at man sætter sig ned og fordyber sig – hvis man altså vil have den store oplevelse
»Kunst leger i virkeligheden med det, vores hjerner er skabt til – nemlig at forsøge at sørge for, at der er så lidt støj som muligt. Vores hjerner skal af med støjen, så de kan beskæftige sig med det vigtigste, men kunst bliver ved med at støje,« siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust.
Feature
3. januar 2020

Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen

Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
Baggrund
22. marts 2019

Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre
Cirklen af ældre må udvides, da mange i dag vil deltage i erindringsdansen. Flere rykker selv deres stol tilbage. »Flot,« roser Anne-Mette Egvang, som er afdelingsleder på Strandmarkshave og instruktør i erindringsdans: »Det er god benmotion«. Erindringsdansen vækker ikke kun minder, men giver også motion, motoriske færdigheder og kropskontakt, som kan være en sjældenhed for de ældre, der ofte har mistet deres ægtefælle.
Klumme
22. marts 2019

Selv om mine sambatrin er meget lidt latino, er dans et effektivt kulturkick

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Hun danser sig gennem fjerde uge og oplever, hvordan chasséer og piruetter gavner både krop og sjæl
Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Hun danser sig gennem fjerde uge og oplever, hvordan chasséer og piruetter gavner både krop og sjæl
Anmeldelse
16. marts 2019

’Drenge er bedre til at lege med Lego’ og andet psykoævl, Gina Rippons bog slår ihjel

Hjerneforskeren Gina Rippons bog om, hvorfor menneskehjerner ikke har kønsspecifikke træk, er både fremragende videnskabsformidling og et større og mere potent slag for ligestilling end nok så mange feministiske manifester
Hvad holder små piger mest af? Da jeg var barn, foretrak jeg altid Lego frem for dukker, skriver Rachel Cooke i forbidnelse med anmeldelsen af den nye bog 'The Gendered Brain'.
Interview
9. juni 2018

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
Diskussionen går ikke på, om man bør undlade at spærre psykopater inde, men mere om hvorvidt de fortjener en almindelig straf – som jo indbefatter dårligere vilkår end andre borgere, siger Rune Klingenberg.
Baggrund
23. april 2018

Deprimerede robotter gemmer på nye erkendelser om psykisk sundhed

Det lyder måske absurd, at kunstige intelligenssystemer kan rammes af ’depression’, men selv om de ikke lider i menneskelig forstand, kan de fortælle os meget om dysfunktionelle menneskehjerner
Baggrund
23. april 2018

Hjernekonservering er tættere på virkeliggørelse – men ønsker vi virkelig det?

Vi mennesker er så meget mere end informationsindholdet i vores hjerner – forestil dig at blive genoplivet om århundreder i en ny kunstig krop, men uden din fortids familie og venner
Vi mennesker er så meget mere end informationsindholdet i vores hjerner – forestil dig at blive genoplivet om århundreder i en ny kunstig krop, men uden din fortids familie og venner
Anmeldelse
21. april 2018

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket

Sider

  • Kronik
    5. oktober 2011

    Reklamer jagter vores hjerner

    Flere og flere reklamer er forsynet med lyd og billeder, der bevæger sig. Uanset om vi vil det eller ej, sniger de sig ind i vores hjerner, som fra urtiden er programmeret til at reagere på den slags sansepåvirkning. Fred er blevet en luksus, kun de færreste har adgang til
    Når Irmahønen lægger sine blinkende æg, kan vi ikke lade være at følge med.
  • 30. maj 2008

    Hurtigere, højere, stærkere ...og klogere med smart drugs

    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
    Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  • 18. oktober 2003

    Født til at blive bøsse

    Hvordan kan det være, at nogen tiltrækkes erotisk af deres kønsfæller? Forskerne jagter fortsat svaret på homoseksualitetens gåde. Et af de nyeste orskningsresultater synes at underbygge tesen om, at bøsser og lesbiske tillægger sig deres seksuelle orientering allerede i fostertilstanden
  • Baggrund
    8. december 2012

    Afhængig kan du kun være på livstid

    Misbrug er ikke noget, alle og enhver kan slippe ud af. 10 procent af befolkningen er fra naturens hånd udstyret med en hjerne, der giver dem lyst til vanedannende stimulanser som spil, alkohol og cigaretter. De kan lære at kontrollere deres afhængighed – men ikke slippe af med den
    »Mit store idol er læge, forfatter og debattør Tage Voss, som blev ved med at inhalere, til han var 90. Hans leveråd var, at så længe, man gjorde ting med måde, var det fi nt. Han lavede en forening, Hensynsfulde rygere. Han nød sine cigarer og stod ved det.« »Nikotin virker koncentrationsfremmende på mig. Jeg lever efter et system, hvor jeg belønner mig selv med en smøg. Mange ikkerygere har det vel sådan med kaff e. Jeg har prøvet at vende mig af med at ryge ved hjælp af nikotinplastre, men det er uhyggeligt svært at dosere. Jeg har også forsøgt mig med de her pæne nicorette-produkter, men jeg får vældigt ondt i halsen af dem,« siger Anders Kjærulff, journalist og nikotinafhængig.
  • 27. oktober 1997

    Intelligens i havet

    Mange mennesker betages af delfiner. Delfiner har haft betydning for mennesket fra de tidligste tider, ikke blot som fangstdyr men også som natursymbol Delfiner Delfinerne, der hører til hvalerne, er sociale dyr med store, højt udviklede hjerner...
  • 20. december 2006

    Gud findes

    I modsætning til julemanden findes Gud. I hvert fald som samtalepartner i den menneskelige hjerne. Det viser et forskningsprojekt, hvor indremissionske unge har ladet deres hjerne scanne, mens de beder til Gud
  • Kronik
    1. september 2007

    Gud bevist eller modbevist?

    Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes
    At man ved at se på noget vanvittig kompliceret i naturen, f.eks. DNA, intuitivt kan konkludere, at det må være skabt på overnaturlig vis, er det rene vås. For hvorfor udelukke naturlige forklaringer?
  • 27. august 2001

    Aber, mennesker og rettigheder

    30 års forskning i abers bevidsthed har vist, at de ikke deler vores selvbevidsthed. Derfor kan det forsvares stadig at bruge dem som forsøgsdyr