Emne

hjerneforskning

Al verdens flimmer smadrer ikke kunsten. Men vi bør nok bruge mere end 28 sekunder pr. værk

Vores hjerner tilpasser sig hele tiden, siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, så selv om vi oplever vores virkelighed som mere kaotisk og flimrende end nogensinde, skal hjernerne nok sortere i vigtige og mindre vigtige indtryk. Men, siger han i denne afslutning af vores artikelserie om moderne hjerner: Stor kunst kræver, at man sætter sig ned og fordyber sig – hvis man altså vil have den store oplevelse

Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen

Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift

Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre

Selv om mine sambatrin er meget lidt latino, er dans et effektivt kulturkick

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Hun danser sig gennem fjerde uge og oplever, hvordan chasséer og piruetter gavner både krop og sjæl

’Drenge er bedre til at lege med Lego’ og andet psykoævl, Gina Rippons bog slår ihjel

Hjerneforskeren Gina Rippons bog om, hvorfor menneskehjerner ikke har kønsspecifikke træk, er både fremragende videnskabsformidling og et større og mere potent slag for ligestilling end nok så mange feministiske manifester

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om

Deprimerede robotter gemmer på nye erkendelser om psykisk sundhed

Det lyder måske absurd, at kunstige intelligenssystemer kan rammes af ’depression’, men selv om de ikke lider i menneskelig forstand, kan de fortælle os meget om dysfunktionelle menneskehjerner

Hjernekonservering er tættere på virkeliggørelse – men ønsker vi virkelig det?

Vi mennesker er så meget mere end informationsindholdet i vores hjerner – forestil dig at blive genoplivet om århundreder i en ny kunstig krop, men uden din fortids familie og venner

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket

Ny bog: Hjernen, jeg’et og den hjernedøde neurocentrisme

I sin seneste bog afliver den tyske filosofiprofessor Markus Gabriel enhver tro på, at naturvidenskaben og især hjerneforskningen skulle være – eller blive – i stand til at give en fuldstændig forklaring af det menneskelige selv og alt, hvad dertil hører af bevidsthed, fornuft og frihed

Sider

Mest læste

  1. London rammes ikke længere af dræbertåge, og ozonhullet bliver mindre. Det kan nytte at kæmpe for miljøforbedringer
  2. Flere og flere reklamer er forsynet med lyd og billeder, der bevæger sig. Uanset om vi vil det eller ej, sniger de sig ind i vores hjerner, som fra urtiden er programmeret til at reagere på den slags sansepåvirkning. Fred er blevet en luksus, kun de færreste har adgang til
  3. En mystisk kløe rammer titusinder over hele verden. Er der tale om en hidtil ukendt epidemi eller om massehysteri?
  4. Køn, religion, kunst og kultur. I 30 år var det hele blot sociale konstruktioner; et produkt af det samfund, vi levede i, var der konsensus om på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Men i dag bliver det verdensbillede slået i stykker af den nye hjerne-forskning, der med elektroder og hjernescannere giver løfter om sikker viden med overskrifter som ’Gud sidder i hjernen’. Der er udbrudt kamp om sandhederne
  5. Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes
  6. Fremtidens krig er spooky. For mens forskere på den ene side kan nå til enighed om, at krig i høj grad vender tilbage til middelalderlige tilstande med småkrige og krige i byzoner, hvor smart elektronisk isenkram ikke er meget bevendt, er teknologien på den anden side ved at overhale os indenom...
  7. Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  8. Vingummigrøn absint, svampe, ecstasy, knytnæver og kærlighed udgør de faste holdepunkter i en rejse gennem virkelighedens og drømmenes København i en ny ungdomsroman af debutanten Ronnie Andersen. Dette er historien om en ungdom på stoffer