Emne

hjerneforskning

Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre

Selv om mine sambatrin er meget lidt latino, er dans et effektivt kulturkick

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Hun danser sig gennem fjerde uge og oplever, hvordan chasséer og piruetter gavner både krop og sjæl

’Drenge er bedre til at lege med Lego’ og andet psykoævl, Gina Rippons bog slår ihjel

Hjerneforskeren Gina Rippons bog om, hvorfor menneskehjerner ikke har kønsspecifikke træk, er både fremragende videnskabsformidling og et større og mere potent slag for ligestilling end nok så mange feministiske manifester

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om

Deprimerede robotter gemmer på nye erkendelser om psykisk sundhed

Det lyder måske absurd, at kunstige intelligenssystemer kan rammes af ’depression’, men selv om de ikke lider i menneskelig forstand, kan de fortælle os meget om dysfunktionelle menneskehjerner

Hjernekonservering er tættere på virkeliggørelse – men ønsker vi virkelig det?

Vi mennesker er så meget mere end informationsindholdet i vores hjerner – forestil dig at blive genoplivet om århundreder i en ny kunstig krop, men uden din fortids familie og venner

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket

Ny bog: Hjernen, jeg’et og den hjernedøde neurocentrisme

I sin seneste bog afliver den tyske filosofiprofessor Markus Gabriel enhver tro på, at naturvidenskaben og især hjerneforskningen skulle være – eller blive – i stand til at give en fuldstændig forklaring af det menneskelige selv og alt, hvad dertil hører af bevidsthed, fornuft og frihed

Tetris gør dig klogere, mindre stresset og spejler dit moderne liv. Og du kan ikke stoppe igen

På lørdag bliver europamesterskaberne i det 30 år gamle computerspil Tetris afholdt i København. Vi præsenterer alle de hjerne-og samfundsteorier, du skal kende for at kunne kloge dig på det hektiske spil med de farverige brikker i frit fald

Et menneske er mere end kemien i sin hjerne

Der er et tiltagende fokus på biomedicinske forklaringer af følelseslivet og psykisk lidelse. Det giver udtryk for, at vi er slaver af vores biologi og uden medindflydelse, og det medvirker til en form for magtesløshed. Men psykiske lidelser kan ikke reduceres til neurokemiske processer

Sider

Mest læste

  1. Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt ændre vores oplevelse af livet. Sådan siger psykolog Erik Hoffmann, der har studeret hjernen det meste af sit liv
  2. Flere og flere reklamer er forsynet med lyd og billeder, der bevæger sig. Uanset om vi vil det eller ej, sniger de sig ind i vores hjerner, som fra urtiden er programmeret til at reagere på den slags sansepåvirkning. Fred er blevet en luksus, kun de færreste har adgang til
  3. Paprika Steen putter sig overraskende i dynen på Gasværket, hvor Albee får en ny og interessant drejning. Mod fremtiden
  4. En mystisk kløe rammer titusinder over hele verden. Er der tale om en hidtil ukendt epidemi eller om massehysteri?
  5. Hjerneforskeren Gina Rippons bog om, hvorfor menneskehjerner ikke har kønsspecifikke træk, er både fremragende videnskabsformidling og et større og mere potent slag for ligestilling end nok så mange feministiske manifester
  6. Mange mennesker betages af delfiner. Delfiner har haft betydning for mennesket fra de tidligste tider, ikke blot som fangstdyr men også som natursymbol Delfiner Delfinerne, der hører til hvalerne, er sociale dyr med store, højt udviklede hjerner...
  7. Hvordan kan det være, at nogen tiltrækkes erotisk af deres kønsfæller? Forskerne jagter fortsat svaret på homoseksualitetens gåde. Et af de nyeste orskningsresultater synes at underbygge tesen om, at bøsser og lesbiske tillægger sig deres seksuelle orientering allerede i fostertilstanden
  8. I modsætning til julemanden findes Gud. I hvert fald som samtalepartner i den menneskelige hjerne. Det viser et forskningsprojekt, hvor indremissionske unge har ladet deres hjerne scanne, mens de beder til Gud