Emne

højrefløjen

Artikler
Leder
2. november 2021

Japans regeringsparti vinder igen, men med et kontroversielt løfte om at fordoble militærbudgettet

Fumio Kishida vandt søndagens parlamentsvalg i Japan. Han tilhører en moderat fløj i regeringspartiet LDP, men i dag er det ikke muligt at lede partiet uden accept fra den revisionistiske højrefløj, der kræver et stærkere militær og en mindre pacifistisk forfatning
Japan lægger op til en markant stigning i forsvarsudgifterne. De udgør i dag omkring én procent af det japanske bruttonationalprodukt, men bør ifølge den nyvalgte regering stige til op mod to procent.
Idédebat
16. oktober 2021

En politisk klovn eller farlig demagog? Éric Zemmour både fascinerer og foruroliger Frankrig

Præsident Macrons mulige hovedrival ved næste års franske valg er fortaler for ’en reaktionær revolution’ – men der er delte meninger om, hvorvidt Éric Zemmour er et medieskabt blålys eller en alvorlig udfordrer, som opfanger vælgerimpulser, andre helst overhører
Hvad end man mener om Éric Zemmours anskuelser, så har han et enormt publikum.
Langsomme samtaler
1. oktober 2021

»Vi bestemmer ikke længere selv vores skæbne, vi er blevet tilskuere i Kinas drama«

De store coronahjælpepakker var ifølge økonomihistoriker Adam Tooze revolutionære i deres virkemidler, men dybt konservative i deres mål. I denne langsomme samtale fortæller han om den økonomiske verdensorden, klimaforandringerne og Vesten som en provins i verden
De store coronahjælpepakker var ifølge økonomihistoriker Adam Tooze revolutionære i deres virkemidler, men dybt konservative i deres mål. I denne langsomme samtale fortæller han om den økonomiske verdensorden, klimaforandringerne og Vesten som en provins i verden
Kommentar
18. august 2021

Højrefløjens kritik af »identitetspolitisk forskning« er ensporet og intellektuelt doven

Vi mangler en oplyst debat om, hvordan forskning forvaltes, for der er problemer – bare ikke med aktivistisk eller pseudovidenskabelig forskning, som højrefløjen ihærdigt vil bilde os ind, skriver studerende Mikkel-Theis Paulsen i dette debatindlæg
Forskere i køn, race og identitet føler, at de må udøve selvcensur. Baggrunden er, at den socialdemokratiske forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i en dialog med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er begyndt at kritisere bestemte akademiske forskningsfelter og kalder dem »uvidenskabelige«.
Kronik
11. februar 2021

Identitetspolitikken har fanget højre- og venstrefløjen i en verden uden sandheder

Både den radikale højrefløjs konspirationsteorier og den yderste venstrefløjs ’wokeness’-kultur kan spores tilbage til identitetspolitikkens opgør med den objektive sandhed. Konsekvensen er, at man aldrig kan bruge fornuften til at overbevise fløjene om, at de tager fejl, skriver lektor Niels Buur Hansen i dette debatindlæg
Både den radikale højrefløjs konspirationsteorier og den yderste venstrefløjs ’wokeness’-kultur kan spores tilbage til identitetspolitikkens opgør med den objektive sandhed. Konsekvensen er, at man aldrig kan bruge fornuften til at overbevise fløjene om, at de tager fejl, skriver lektor Niels Buur Hansen i dette debatindlæg
Kommentar
29. oktober 2020

Det havde vakt ramaskrig på højrefløjen, hvis mænd med anden etnisk baggrund var krænkerne

Højrefløjen havde forlangt massive stramninger, og kaldt det for ’indvandrernes kultur’, hvis krænkerne var af anden etnisk baggrund. Men da det ikke er virkeligheden, er højrefløjen tavs og mener i de fleste tilfælde ikke, at vi har et problem med sexisme, skriver socialpædagog Nahid Riazi i dette debatindlæg
Interview
29. august 2020

»Det, som kaldes fascisme i dag, var sund fornuft i 1950’ernes Danmark,« siger Kim Møller fra Uriasposten

Er det sandt, at en stank af 1930’erne har spredt sig på den moderne højrefløj? Kim Møller driver den højreradikale blog Uriasposten og bliver stemplet som nazist en gang i timen. Vi har bedt ham tage Theodor Adornos fascisttest fra 1947 for at se, om der er noget om snakken
Kim Møller, der driver den højreradikale blog Uriasposten, scorer 13,6 procent over gennemsnittet på Adornos fascisttest.
Feature
18. juli 2020

NATO og mindre stat har før samlet blå blok. Nu drukner det politiske projekt i fløjkrige

Opbakningen til de borgerlige partier har længe været faldende, og flere taler om en historisk krise. En gennemgang af blå bloks op- og nedture siden efterkrigstiden viser, at det er blevet sværere at samles om et borgerligt projekt, som der er kommet flere partier til på højrefløjen
De borgerlige partier havde det også svært i 1950’erne og 1960’erne, der var domineret af Socialdemokratiet. Men modsat hvad skulle tro, var det faktisk under en kortvarig borgerlig regering – dog med en radikal statsminister – at vi så frigivelsen af billedpornografien, lempelsen af abortlovgivningen og en markant vækst i de offentlige udgifter. Det var naturligvis til stor skuffelse for mange borgerlige vælgere, der vendte de blå partier ryggen. Her er det gruppe borgerlige unge, der i 1969 demonstrerer mod billedpornografien.
Kronik
16. juli 2020

Regeringen fik os sikkert gennem første fase, men genåbningen har mindet om absurd teater

Lige så glade, vi skal være for, at regering og myndigheder har fået os sikkert igennem krisens første faser, lige så kritiske skal vi være over for de valg, der er truffet under genåbningsfasen – og den fortælling, at havde det ikke været for (velfærds)staten, var Danmark nok endt som Italien, skriver Tommy Ahlers i denne kronik i serien ’Hvad er de blå vrede over?’
’Coronakrisen har været en drøj omgang for enhver liberal, mens den for Socialdemokratiet og venstrefløjen har udgjort en gylden mulighed for at konsolidere staten som altoverskyggende politisk projekt,’ skriver Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, i denne kronik.
Læserbrev
10. juli 2020

De borgerlige kæmper for at opretholde et samfund, som kun tilgodeser dem selv

Borgerlige og konservative debattører promoverer et forældet verdenssyn ved at kritisere mennesker, som har en anden holdning end den, der tilgodeser dem. Det er ikke bare selvisk, det er også dem, med deres forsnævrede verdenssyn, som er en trussel for samfundet, skriver antropolog Ala Jamal Zareini i dette debatindlæg

Sider

  • Interview
    11. august 2018

    Chang Fricks drøm er at smadre de svenske medier. Det går ret godt

    Chang Frick er en magtfaktor på den svenske højrefløj og danner fronten i en intens Trump-lignende kamp om den offentlige mening – til trods for at han bliver forsøgt udskammet som højrepopulist. Selv siger han, at hans journalistik er punk, og blandt hovedfjenderne er det store svenske dagblad Dagens Nyheter. Information har fulgt med ham til udkantssverige for at hente en stak dokumenter fra en anonym kilde
    Fra sit kontor kan Chang Frick overvåge det meste af den svenske debat på et utal af chatvinduer på sin computer. Og hvis ikke han lige tjekker netdebatten, ringer mobilen. Så er det kæresten, der skal vide, hvilke regninger hun skal betale.
  • Toårsdagen
    6. januar 2023

    Efterdønningerne fra stormløb på Kongressen påvirker stadig det politiske landskab i USA

    Demokraterne og republikanerne har hver deres version af, hvad der skete på den traumatiske dag, hvorfor og hvem der bærer ansvaret. Den manglende konsensus om den historiske begivenhed har båret ved til polariseringen i Washington, D.C.
    Medlemmer af en højreradikal militsgruppe hjælper en Trump-støtte, der er blevet ramt af tåregas, væk under stormen på Kongressen den 6. januar 2021.
  • 1. februar 2003

    Tysklands bombede byer

    En ny bog om de allieredes bombekrig mod tyske byer under Anden Verdenskrig har bragt sindene i kog i Tyskland og Storbritannien. I dag kan det dårligt skade at blive mindet om, at bomber også rammer små børn, når de falder på forbryderstater
  • 12. november 2004

    Myten om '68

    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  • Interview
    14. januar 2023

    Netanyahus regering efterlader Israels nye arabiske allierede i en akavet situation

    Under stor bevågenhed i 2020 indgik en række arabiske regimer normaliseringsaftaler med Israel. Med Netanyahus nye stærkt højreorienterede regering tyder meget på, at de arabiske regimer nu vil tænke sig om en ekstra gang af frygt for befolkningernes reaktion
    Israels sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvirs besøg i Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem – islams tredjehelligste sted efter Mekka og Medina – skete trods advarsler fra kolleger i parlamentet samt fra palæstinensere, som alle understregede, at et besøg i moskeen ville fremkalde en reaktion.
  • Langsomme samtaler
    8. januar 2022

    Ibram X. Kendi: Hvis du vil bekæmpe racisme, skal du ikke se andre mennesker som racister

    Hvis man vil bekæmpe racisme i samfundet, må man starte med at kritisere sig selv, forklarer den indflydelsesrige amerikanske forsker og aktivist, Ibram X. Kendi, der også fortæller, hvorfor det ikke giver mening at kalde andre mennesker for racister
    Hvis man vil bekæmpe racisme i samfundet, må man starte med at kritisere sig selv, forklarer 
den indflydelsesrige amerikanske forsker og aktivist, Ibram X. Kendi, der også fortæller, hvorfor det ikke giver mening at kalde andre mennesker for racister
  • Baggrund
    11. april 2019

    Indien går til valg. Her er nogle af de vigtigste fakta

    De første valgsteder åbner i Indien torsdag, men de sidste lukker først om 39 dage. Valg i Indien er en gigantisk demokratisk øvelse og kan være lige dele fascinerende og forvirrende – vi har samlet nogle af de vigtigste fakta
    De første valgsteder åbner i Indien torsdag, men de sidste lukker først om 39 dage. Valg i Indien er en gigantisk demokratisk øvelse og kan være lige dele fascinerende og forvirrende – vi har samlet nogle af de vigtigste fakta
  • Læserbrev
    6. marts 2010
    Søren Gosvig Olesen regner det for stærkt usandsynligt, at et råbehoved som Adolf Hitler igen vil kunne komme til magten i vores del af verden, men alligevel er der ifølge filosoffen god grund til bekymring på demokratiets vegne.