Emne

Højreradikalisme

Det alternative højre taler populærkulturens sprog

Den nye højrefløjsbevægelse ’alt-right’ – det alternative højre – går ikke op i økonomi ligesom traditionelle borgerlige. De anser derimod race, køn og etnicitet som definerende for den politiske kamp. Derved omfavner de en identitetspolitik, som ellers har været venstrefløjens domæne

Højreradikalismen er blevet mainstream

Fascismens tankegods vinder igen frem i Europa. Mange af trækkene er de samme som for knap 100 år siden, men mens fascisterne dengang var erklæret antidemokratiske, forsøger mange af de nye bevægelser at indtage rollen som ’de sande demokrater’

Sider

Mest læste

  1. 89.000 betjente er sat i beredskab i Frankrig, hvor de voldsomme uroligheder ventes at tage til i weekenden. Imens er højreradikale kræfter ved at overtage styringen med protestbevægelsen De Gule Veste, advarer en af 1968-ungdomsoprørets frontfigurer
  2. For præcis et år siden tordnede Alternative für Deutschland ind i den tyske forbundsdag, og siden er det i takt med den tyske regerings kriser vokset til Tysklands næststørste parti i ny meningsmåling. Men AfD befinder sig i en dybt bekymrende radikalisering, mener den afhoppede partisoldat Franziska Schreiber, som med sin nye bog ’Inside AfD’ har rystet den tyske regering
  3. Hvad nu, hvis mænd tilslutter sig grupper på den yderste højrefløj på grund af et giftigt maskulinitetsideal og ikke racistisk ideologi?
  4. De sidste øjenvidner til nazisternes voldsorgier mod de tyske jøder i Krystalnatten den 9. november 1938 er ved at være væk. Samtidig er der igen begyndt at komme politikere i Forbundsdagen, der relativerer denne del af den tyske historie. Med den hårde tone risikerer vi hurtigt komme til at opleve fascistiske tilstande igen, mener holocaustekspert
  5. Med livstidsdommen til nynazisten Beate Zschäpe sluttede Tysklands største retssag i nyere tid. Men den tyske efterretningstjenestes rolle i, at terrorcellen NSU kunne dræbe ni migranter, er langt fra opklaret, mener advokaten Mehmet Daimagüler. Han kæmper fortsat for opklaring – og et opgør med den institutionelle racisme i Tyskland
  6. Rasmus Paludan og Stram Kurs repræsenterer ikke de marginaliseredes oprør mod eliten. Tværtimod har de ideer, de står for, fået massiv eksponering i årevis, og er blevet aktivt understøttet af store dele af den danske medieverden, skriver Rune Møller Stahl i denne kommentar
  7. DF’s mandatsamarbejde i EU-Parlamentet betyder, at en stemme på DF også er en stemme for, at udvalgsposter, formandskaber og ordførerhverv i parlamentet tilfalder DF’s partnere: Racister, ekstremister, demagoger og putinister. Plus nogle, der oveni er fascister
  8. Fascismens tankegods vinder igen frem i Europa. Mange af trækkene er de samme som for knap 100 år siden, men mens fascisterne dengang var erklæret antidemokratiske, forsøger mange af de nye bevægelser at indtage rollen som ’de sande demokrater’