Emne

Højskolesangbog

Højskolesangbogen indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er

Selve tanken om en kanon er ekstremt normativ og indskrænkende i forhold til, hvad fællessang er og kan. Derfor er det en god idé med en åben database, skriver højskolelærer Kasper Brinck Kristensen i dette debatindlæg. 

Henrik Marstal: Højskolesangbogens nationalt-kristne fællesskab er stadig attraktivt

Sangbogens nationalt-kristne fællesskab er slet ikke forældet, og overvægten af mandlige bidragydere kunne ikke være meget anderledes. Men hver og en af disse sange bør vejes på en guldvægt, hvis bogens legitimitet skal bevares i den nye udgave, skriver Henrik Marstal i dette debatindlæg.

Nationale, kristne højskolesange lærer eleverne om vores historie

Drop Højskolesangbogen, opfordrer forstanderen på Krabbesholm Højskole. Men de gamle kristne og nationale sange kan sagtens vedkomme unge højskoleelever og lære dem om det, der har formet generationerne før os, skriver sognepræst i dette debatindlæg

Drop Højskolesangbogen

Mere end 40 procent af sangene i Højskolesangbogen er religiøse og cirka en tredjedel har fædrelandet og modersmålet som tema. Det er på høje tid at droppe sangbogen, der vil have folk til at dreje nakken af led for hele tiden at kigge tilbage, skriver højskoleforstander Kurt Finsten i dette debatindlæg

Højskolesange skal bedømmes på mere end tekstens indhold

Jeg har ikke noget problem med en sang, der handler om ramadan. Men det kan ikke være tekstens indhold alene, der afgør, om sangen skal i højskolesangbogen. Sangen skal være egnet til fællessang, og dens tekst og melodi skal give hinanden noget, skriver musiklærer Merete Wendler i dette debatindlæg

Hvad skal det unge, det tidstypiske og de ’gakkede sangarter’ i Højskolesangbogen?

Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå

Vi har talt med fire entusiaster om højskolesangbogen: »Sangteksterne sætter ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark«

Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?

Georg Metz: Sangene i Højskolesangbogen handler i oprivende grad om jøder

Nu gentager danske muslimer jødernes succes i kampen om stammens sjæl

Højskoleforstander: Muslimsk højskolesang er også for os danskere, der ikke er muslimer

Den muslimske højskolesang skal ikke kun med i Højskolesangbogen, fordi den afspejler samfundets mangfoldighed. Den skal også med for alle os, der ikke deler den muslimske tro, så vi danskere lærer hinanden bedre at kende, skriver højskoleforstander Sascha Qvortrup

Det vil klæde Højskolesangbogen med en ramadansang

Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok

Sider

Mest læste

  1. I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
  2. Mere end 40 procent af sangene i Højskolesangbogen er religiøse og cirka en tredjedel har fædrelandet og modersmålet som tema. Det er på høje tid at droppe sangbogen, der vil have folk til at dreje nakken af led for hele tiden at kigge tilbage, skriver højskoleforstander Kurt Finsten i dette debatindlæg
  3. Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok
  4. Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?
  5. Jeg har ikke noget problem med en sang, der handler om ramadan. Men det kan ikke være tekstens indhold alene, der afgør, om sangen skal i højskolesangbogen. Sangen skal være egnet til fællessang, og dens tekst og melodi skal give hinanden noget, skriver musiklærer Merete Wendler i dette debatindlæg
  6. Nu gentager danske muslimer jødernes succes i kampen om stammens sjæl
  7. Den muslimske højskolesang skal ikke kun med i Højskolesangbogen, fordi den afspejler samfundets mangfoldighed. Den skal også med for alle os, der ikke deler den muslimske tro, så vi danskere lærer hinanden bedre at kende, skriver højskoleforstander Sascha Qvortrup
  8. Drop Højskolesangbogen, opfordrer forstanderen på Krabbesholm Højskole. Men de gamle kristne og nationale sange kan sagtens vedkomme unge højskoleelever og lære dem om det, der har formet generationerne før os, skriver sognepræst i dette debatindlæg