I en sær verden kommer en fremmed til byen, og det får snakken til at gå. Pludselig genopstår nordisk mytologi og skovvækster som den rene horror. ’Rygtet’ er mere rædselskartotek end roman, men det er kun godt
Ubehag og klichéfremstillinger af sort lidelse fletter sig om hinanden i et middelmådigt og uinteressant-forvirrende debutantbud på en ellers fascinerende, vred og vigtig genre: black horror
Den engelske tekstilhorrorfilm ’In Fabric’, der har premiere på streaming, er ikke bare en fortælling, der taler direkte til underbevidstheden. Det er også en undersøgelse af vores narkotiske forhold til mode og forbrug og vores dybe fremmedgørelse i et stadig mere maskinelt samfund
H.P. Lovecraft har fået en sen og overvældende anerkendelse for et forfatterskab, der først var usynligt, siden marginaliseret og nu i disse år massivt til stede som inspiration for tv-serier, film og litteratur. Hans komplette fiktionsværk er nu blevet oversat til dansk
Kim Leine skifter spor med sin nye, groteske horrorroman, der er mere kulørt og overfladisk end pirrende og uhyggelig. Et markant dyk i forfatterskabet
Man har aldrig lyst til at være i en film af fransk films drilske djævleyngel, Gaspar Noé. Heller ikke i arthousehorroreksperimentet ’Climax’, der lader unge dansere selvudslette på LSD en mareridtsk nat, som hverken de – eller publikum – kan slippe væk fra. Det bør man både hade og takke Noé for
Radiohead-frontmanden Thom Yorke forhekser sin lytter med repetitive klaverstykker, dødsrallende hvisken og musikalsk magi på soundtracket til Luca Guadagninos genindspilning af horrorfilmen ’Suspiria’
Ensomhed, mobning og voldsom død. Det er ikke temaer, vi bryder os om at tænke på i forbindelse med vores børn. Den grafiske roman ’Thornhill’ minder os på formmæssig original vis om, at det findes
Yorgos Lanthimos’ stilrene og stilfærdige horrorfilm ’The Killing of a Sacred Deer’ gør en sorgramt teenagedreng til udgangspunkt for en voldsom destruktiv kraft
Ubehag og klichéfremstillinger af sort lidelse fletter sig om hinanden i et middelmådigt og uinteressant-forvirrende debutantbud på en ellers fascinerende, vred og vigtig genre: black horror
I en sær verden kommer en fremmed til byen, og det får snakken til at gå. Pludselig genopstår nordisk mytologi og skovvækster som den rene horror. ’Rygtet’ er mere rædselskartotek end roman, men det er kun godt
Kim Leine skifter spor med sin nye, groteske horrorroman, der er mere kulørt og overfladisk end pirrende og uhyggelig. Et markant dyk i forfatterskabet
H.P. Lovecraft har fået en sen og overvældende anerkendelse for et forfatterskab, der først var usynligt, siden marginaliseret og nu i disse år massivt til stede som inspiration for tv-serier, film og litteratur. Hans komplette fiktionsværk er nu blevet oversat til dansk
Angsten fra 1979 er svær at genfinde i Ridley Scotts første fuldbyrdede tilbagevenden til Alien-bæstet – siden hans første skelsættende film, ’Alien’ fra 1979. Det er en skidt retur til hans mesterlige fortid. Tynget af mekanisk horror og sågar fjollet action. Og så handler den i øvrigt mest om kunstig intelligens
Hvorfor kan så mange mennesker godt lide at se gyserfilm, selv om de bliver skræmt fra vid og sans? Og hvad kan den stadigt mere populære filmgenre egentlig bruges til? I morgen begynder den årlige gyserfilmfestival Blodig Weekend i Cinemateket i København
Man har aldrig lyst til at være i en film af fransk films drilske djævleyngel, Gaspar Noé. Heller ikke i arthousehorroreksperimentet ’Climax’, der lader unge dansere selvudslette på LSD en mareridtsk nat, som hverken de – eller publikum – kan slippe væk fra. Det bør man både hade og takke Noé for
