Emne

humaniora

Ny undersøgelse: Ph.d.-studerende er nervøse for at dele deres viden i den offentlige debat

Knap hver tredje unge forsker, der har deltaget i ny undersøgelse, svarer, at de ikke udtaler sig i den offentlige debat, fordi de er bekymrede for reaktionerne. Den hårde debat om aktivistisk forskning forværrer kun tendensen, og dermed går samfundet glip af vigtig viden, mener flere forskningsaktører

Den grønne omstilling skal blive en del af alle uddannelsers pensum

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det ikke kun teknik og naturvidenskab. Humaniora og samfundsfag er centrale for at forstå, hvordan vi ændrer vores kultur og adfærd. Ingen fagligheder kan undværes eller sidde over, skriver aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse Lea Wiggen Kramhøft i dette debatindlæg

Vi skylder en hyldest til ’de lyshårede RUC-piger’, der kæmper for de svage

Gruppen af velmenende, hvide humaniorakvinder beskyldes ofte for at være privilegerede og forkælede, når de drager rundt i verden og kæmper for de svage. I hyldesttaler bliver de ofte forbigået, fordi de mangler minoritetsfaktoren. Det bør vi lave om på i år, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme

Eksperter: En bæredygtig fremtid kræver humanistisk klimaforskning

Hvis vi skal finde løsninger på klimakrisen, så kræver det bidrag fra humanistisk forskning, men Danmark halter bagefter i den humanistiske klimaforskning på grund af manglende tværfaglighed og prioritering af humaniora, mener eksperter

Bustesagen er blot seneste eksempel på, at humanisterne stikker hovedet i busken

De seneste ugers debat om busten af Frederik V afslører, hvor hårdt vi har brug for de humanistiske eksperter, hvis ikke debatter om kultur og historie skal ende i de rene banaliteter. Men humanisternes tavshed larmer – de tør ikke blande sig, skriver Anders Theis Bollmann i dette debatindlæg

Fordel klimaforskningsmidler bredere – grøn omstilling kræver mere end teknologi

Det er en forkert prioritering, at regeringens klimaforskningsmidler udelukkende går til teknologisk og naturvidenskabelig forskning, for vi kan ikke indrette et bæredygtigt samfund uden grøn forskning inden for både sociale, politiske og kulturelle forhold, skriver studerende og bestyrelsesmedlem i Frit Forum Lauge Rittmann Kjær Hansen i dette debatindlæg

Fremragende lille bog kan måske hjælpe humaniora ud af krisen

Er humaniora videnskab? I så fald hvordan? Tre intense essays leverer et stærkt, samlet argument for at regne humaniora som videnskab ved at henvise til fagenes konkrete og pragmatiske praksis

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg

Studerende: Skær i studieoptaget og geninvester besparelserne i universiteterne

Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
  2. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  3. Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
  4. Hvis vi skal finde løsninger på klimakrisen, så kræver det bidrag fra humanistisk forskning, men Danmark halter bagefter i den humanistiske klimaforskning på grund af manglende tværfaglighed og prioritering af humaniora, mener eksperter
  5. Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
  6. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  7. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik