Emne

humaniora

Klumme
9. august 2022

Humaniora bliver kun for de rige, hvis universiteterne fortsætter deres nyttemoral

Universiteterne prioriterer deres fag ud fra en nyttemoral, som ikke bidrager til at fremme social lighed mellem samfundsklasserne. Uddannelse er således en af de væsentligste udtryk for klasseopdeling, og på samme tid et middel til at opløse det
Universiteterne prioriterer deres fag ud fra en nyttemoral, som ikke bidrager til at fremme social lighed mellem samfundsklasserne. Uddannelse er således en af de væsentligste udtryk for klasseopdeling, og på samme tid et middel til at opløse det
Leder
10. februar 2022

I stedet for at forlade udflytningsaftale burde Enhedslisten og Alternativet kæmpe for at reducere skaden

Det kan ikke komme bag på Enhedslisten og Alternativet, at udflytningsaftalen ser ud til at ende i en uddannelsesmassakre for universiteterne. I stedet for at smutte ud ad bagdøren nu bør de to partier blive og kæmpe for at minimere aftalens skadelige konsekvenser
Der var protester foran Christiansborg på dagen, hvor landets videregående uddannelser skulle sende deres planer for udflytning til ministeriet.
Interview
20. december 2021

Studerende om udflytningsplan: »Det er antividen, antiakademisk, antiunge og antistorby«

Regeringens udflytningsplan har endnu ikke ført til de store studenterprotester på Københavns Universitet, der står til at skære knap 1.600 studiepladser væk de kommende år. Men de kommer, når først det bliver klart for de studerende, at udflytningsplanen bare er en ny måde at skære ned på uddannelse, mener fire studerende involveret i modstanden
I anledning af en voksende vrede mod udflytningsplanerne har Information samlet fire studerende fra tre forskellige fakulteter på KUA til en kop kaffe og en snak om konsekvenserne. Fra venstre er det tyskstuderende Cathrine Døssing, sundhedsinformatikstuderende Mathilde Elsig og bagerst agronomstuderende Camilla Rød Hvilsom. Foran hende Kamilla Mønsted, som læser husdyrvidenskab.
Kronik
2. december 2021

Der er brug for humanistisk og samfundsvidenskabelig ekspertise i klimakampen

Humaniora og samfundsvidenskab bør inddrages på lige fod med naturvidenskaben i klimakampen. Det er nødvendigt, for at vi kan skabe retfærdige, kulturelt og moralsk acceptable ændringer og bevare den brede folkelige klimastøtte, skriver professor Lene Koch i denne kronik
Klimakrisen har som forskningsfelt længe været anført af naturvidenskaberne. Men når den nye globale dagsorden skal udformes, er det nødvendigt, at humaniora og samfundsvidenskab inddrages på lige fod, skriver professor Lene Koch i denne kronik.
Læserbrev
1. december 2021

Vi får en civilisationsløs verden uden danske værdier, hvis ikke vi bevarer humaniora

Vi skal stoppe besparelserne på humaniora. For uden humaniora vil vi ikke have nogen danske værdier. Ingen historie. Ingen kunst. Intet sprog. Ingen civilisation. Og dermed ingen værdier, og intet som er dansk, skriver studerende Feline Falck Christens i dette debatindlæg
Leder
21. oktober 2021

1.590 nedlagte studiepladser er et varsel om, hvor stor skade udflytningsaftalen kan gøre på universiteterne

Der skal nedlægges 1.590 studiepladser på Københavns Universitet som følge af den politiske udflytningsaftale, og de færreste vil formentlig genopstå i provinsen. Det understreger, hvor store konsekvenser udflytningsaftalen risikerer at få for diversiteten og kvaliteten af universiteternes uddannelser og forskningsmiljøer
640 skal nedlægges alene på Det Humanistiske Fakultet på København Universitet. Det vil uundgåeligt svække diversiteten og kvaliteten af både uddannelser og forskning.
Fakta
16. oktober 2021

Københavns Universitet skal nedlægge knap 1.600 studiepladser: »Jeg ville ønske, vi ikke skulle ud i det her«

Humaniora rammes hårdest i den plan, som Københavns Universitet har fremlagt som følge af den politiske aftale om udflytning af uddannelser. Universitetets prorektor for uddannelse frygter både for forskningsmiljøerne, og at mange af de nedlagte studiepladser ikke opstår igen uden for hovedstaden
»Vi er nødt til at udmønte den politiske aftale og har forsøgt at lægge os op ad dens kriterier. Og det ender så, som det gør for humaniora,« siger Københavns Universitets prorektor for uddannelse, Bente Stallknecht.
Kommentar
8. september 2021

Coronakrisen har pludselig gjort min humaniorauddannelse relevant

Flere gange er humaniorauddannelserne blevet udskældt i medierne for at være ubrugelige, og jeg har også ofte selv undret mig over, hvorfor jeg valgte en humanistisk uddannelse. Men i dag har coronakrisen gjort min uddannelse mere relevant end nogensinde før, skriver iværksætter og humaniorauddannede Jonathan Løw
Kommentar
23. august 2021

På Det Humanistiske Fakultet skal man lære at føle skyld

Det er selvpineri og intellektuel fallit, hvis al undervisning om kulturmøder skal munde ud i den konklusion, at andres elendighed først og fremmest skyldes vestlig kulturel indblanding, skriver studerende Martin Eskildsen i dette debatindlæg
Jeg postulerer ikke, at man ikke lærer noget på de kurser, der udbydes på humaniora. For det gør man. Men jeg oplever, at man især skal lære at føle skyld og skam over andres elendighed, skriver Martin Eskildsen.
Forskning
21. juni 2021

Ny undersøgelse: Ph.d.-studerende er nervøse for at dele deres viden i den offentlige debat

Knap hver tredje unge forsker, der har deltaget i ny undersøgelse, svarer, at de ikke udtaler sig i den offentlige debat, fordi de er bekymrede for reaktionerne. Den hårde debat om aktivistisk forskning forværrer kun tendensen, og dermed går samfundet glip af vigtig viden, mener flere forskningsaktører
»Hvis der er politiske spørgsmål i min forskning, ville jeg nok overveje det to gange, før jeg udtalte mig i den brede offentlighed om det,« siger Luisa Hedler, forperson for ph.d.-foreningen PAND.

Sider

  • Baggrund
    25. januar 2021

    Eksperter: En bæredygtig fremtid kræver humanistisk klimaforskning

    Hvis vi skal finde løsninger på klimakrisen, så kræver det bidrag fra humanistisk forskning, men Danmark halter bagefter i den humanistiske klimaforskning på grund af manglende tværfaglighed og prioritering af humaniora, mener eksperter
    Laksefiskeriet i Japan hænger tæt sammen med kampen for at opbygge en moderne japansk nation, og dermed har de drømme og ideer påvirket vandkvaliteten i Japans floder og farvande helt op til i dag, forklarer Heather Anne Swanson. Hun er lektor i antropologi og leder af Center for Miljøhumaniora på Aarhus Universitet og en af de få humanistiske forskere, der har fået penge til at forske i klima.
  • Essay
    2. marts 2018

    34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran

    Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
    Michel Foucault er nok den franske filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen ved de humanvidenskabelige fag de seneste 50 år. Men netop nu, 34 år efter hans død, er der dukket nyt materiale op af arkiverne, som afgørende belyser hans kritiske projekt.
  • Baggrund
    18. marts 2015

    Har vi brug for filosoffer?

    I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
    I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  • Kronik
    14. september 2020

    Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

    Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
    På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.
  • Interview
    20. december 2021

    Studerende om udflytningsplan: »Det er antividen, antiakademisk, antiunge og antistorby«

    Regeringens udflytningsplan har endnu ikke ført til de store studenterprotester på Københavns Universitet, der står til at skære knap 1.600 studiepladser væk de kommende år. Men de kommer, når først det bliver klart for de studerende, at udflytningsplanen bare er en ny måde at skære ned på uddannelse, mener fire studerende involveret i modstanden
    I anledning af en voksende vrede mod udflytningsplanerne har Information samlet fire studerende fra tre forskellige fakulteter på KUA til en kop kaffe og en snak om konsekvenserne. Fra venstre er det tyskstuderende Cathrine Døssing, sundhedsinformatikstuderende Mathilde Elsig og bagerst agronomstuderende Camilla Rød Hvilsom. Foran hende Kamilla Mønsted, som læser husdyrvidenskab.
  • Anmeldelse
    25. juli 2015

    Humaniora er meget mere, end vi tror

    Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
    Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
  • Nyhed
    8. marts 2013

    Medicinstudiet uddanner læger – skønlitteratur danner dem

    Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
    Skønlitteratur kan gøre lægerne bedre til at håndtere patientrelationen, mener forfatterne til ny lægefagbog, der bringer humaniora ind i faget.
  • Anmeldelse
    20. april 2018

    ’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

    Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
    Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse