Emne

humaniora

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg

Studerende: Skær i studieoptaget og geninvester besparelserne i universiteterne

Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg

»Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere

»Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

Videnskab: Mennesket foldet ud som en schweizerkniv

I sin bog ’Human – På sporet af det menneskelige’ forsøger forfatter Thomas Thaulov Raab at besvare spørgsmålet: Hvad gør os til mennesker? Forfatteren er misundelsesværdigt alvidende, og entusiasmen og fortællelysten smitter af, så man uanset baggrund vil komme klogere ud på den anden side. Bogens svaghed er, at den ikke holder sig til sit overordnede tema, og de fleste kapitler kunne med fordel være kortet ned

Kan en computer læse Shakespeare?

Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser

Sider

Mest læste

  1. Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
  2. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  3. Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
  4. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  5. Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
  6. Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  7. I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  8. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse