Emne: humaniora

Seneste artikler
Leder
March for Science i Chicago.

Hundredetusindvis marcherer i protest mod Trumps fornægtning af sandheden

Forskermarchens underprioritering af klimaforandring skyldes sikkert frygten for en polariserende effekt

Min uddannelse er ikke en værktøjskasse

Humanistisk videnskabelighed handler om at være i stand til at stille kvalificerede og udfoldende spørgsmål ved de selvfølgeligheder, vi bliver indplaceret i – og det kræver mere end blot at svare rigtigt på erhvervslivets kald
To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?

Kan humanister få penge fra private virksomheder og samtidig bevare deres integritet?

To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?

Vigtigt rygstød til humaniora mister pusten

I en krisetid, der skriger på forståelse af værdier, tanker og kulturer, må humaniora forsvare sin samfundsværdi. Bog nummer to fra forskningsprojektet Humanomics, der er i gang med den hidtil største kortlægning af dansk humanistisk forskning, er oplysende og rig på statistik. Men den mangler sin forgængers kritiske brod
Steve Jobs (her til venstre under en præsentation af en Apple-computer i San Francisco i 1984) ville ikke hyre en traditionel ingeniør, siger CNN-vært og forfatter Fareed Zakaria. I stedet ville Jobs finde en kreativ mand, som kunne tænke i krydsfeltet mellem teknologi og humaniora, mener Fareed i et forsvar for humaniora.

Hvordan kan du uddanne dig til et job, der først eksisterer om 10-20 år?

Humanistiske uddannelser er et forkert sted at spare, mener forfatteren Fareed Zakaria. For det er fra de uddannelser, at vi skal uddanne til fremtidens evigt foranderlige arbejdsmarked

Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?

Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring

Fyret uden at vide hvorfor

Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring

Endnu er Polen ikke fortabt

13 små uddannelser på Københavns Universitet bliver ramt af regeringens sparekniv. En af dem er faget polsk, der til september optager nul studerende. Det ærgrer Moderne Tider – eller Czasy Współczesne, som vi ville hedde, hvis vi udkom på polsk. Polen er nemlig ud over EU’s vækstmotor og Europas krigshærgede, forpinte hjerte også smukt, sjovt og storimportør af danske varer. Kompetencer i polsk kultur og politik kan derfor være ganske værdifulde. Derfor bringer vi her en nedkogt bachelorgrad i polsk, så væsentlig viden ikke går tabt

Vi har ikke noget pengetræ i baghaven på Amager

De samme politikere og meningsdannere, der i årevis har skreget på effektivitet og relevans i humaniora, kalder det nu en national katastrofe, at vi stopper optaget til græsk og 12 andre små fag. Enig! Men hvor skal pengene ellers komme fra?

Sider

Mest læste

  1. Forskermarchens underprioritering af klimaforandring skyldes sikkert frygten for en polariserende effekt
  2. To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?
  3. Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
  4. Når humanister begynder at måle deres værd efter, om deres uddannelser lever op til erhvervslivets krav, er det et tegn på, at humaniora ikke længere formår at beskytte det, der gør studierne væsentlige: Evnen til at udfordre de selvfølgeligheder, vi bliver præsenteret for i samfundet
  5. I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  6. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  7. Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
  8. Samtidig med at universiteterne efter sommerferien kommer til at uddanne færre humanister, er der stigende efterspørgsel på medarbejdere med humanistiske kompetencer i det private erhvervsliv. Ny bog klarlægger, hvordan bløde videnskaber kan skabe vækst i erhvervslivet