Emne

humaniora

Forkerte ledighedstal for humaniora i ministeriets guide til kommende studerende

Kort inden ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser udløb, offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en top 15 over uddannelser, der har den højeste ledighed. Særligt kandidatuddannelser på humaniora topper listen, men tallene er forkerte og misvisende, påpeger ansatte på de ledighedsramte fag

Hundredetusindvis marcherer i protest mod Trumps fornægtning af sandheden

Forskermarchens underprioritering af klimaforandring skyldes sikkert frygten for en polariserende effekt

Min uddannelse er ikke en værktøjskasse

Humanistisk videnskabelighed handler om at være i stand til at stille kvalificerede og udfoldende spørgsmål ved de selvfølgeligheder, vi bliver indplaceret i – og det kræver mere end blot at svare rigtigt på erhvervslivets kald

Kan humanister få penge fra private virksomheder og samtidig bevare deres integritet?

To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?

Vigtigt rygstød til humaniora mister pusten

I en krisetid, der skriger på forståelse af værdier, tanker og kulturer, må humaniora forsvare sin samfundsværdi. Bog nummer to fra forskningsprojektet Humanomics, der er i gang med den hidtil største kortlægning af dansk humanistisk forskning, er oplysende og rig på statistik. Men den mangler sin forgængers kritiske brod

Hvordan kan du uddanne dig til et job, der først eksisterer om 10-20 år?

Humanistiske uddannelser er et forkert sted at spare, mener forfatteren Fareed Zakaria. For det er fra de uddannelser, at vi skal uddanne til fremtidens evigt foranderlige arbejdsmarked

Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?

Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært

Fyret uden at vide hvorfor

Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring

Endnu er Polen ikke fortabt

13 små uddannelser på Københavns Universitet bliver ramt af regeringens sparekniv. En af dem er faget polsk, der til september optager nul studerende. Det ærgrer Moderne Tider – eller Czasy Współczesne, som vi ville hedde, hvis vi udkom på polsk. Polen er nemlig ud over EU’s vækstmotor og Europas krigshærgede, forpinte hjerte også smukt, sjovt og storimportør af danske varer. Kompetencer i polsk kultur og politik kan derfor være ganske værdifulde. Derfor bringer vi her en nedkogt bachelorgrad i polsk, så væsentlig viden ikke går tabt

Sider

Mest læste

  1. For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  2. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  3. Ugens gæst i Radio Informations sommerinterviewserie er David Budtz Pedersen, professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ‘Kampen om mennesket’
  4. Potentialet ved kunstig intelligens er enormt. Men vi skal sikre, at maskinerne handler i overensstemmelse med vores værdier, og derfor har vi brug for dygtige humanister
  5. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  6. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  7. Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten