Menu
Log ind

Emne

humaniora

Michel Foucault er nok den franske filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen ved de humanvidenskabelige fag de seneste 50 år. Men netop nu, 34 år efter hans død, er der dukket nyt materiale op af arkiverne, som afgørende belyser hans kritiske projekt.

34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran

Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet

Menneskelig intelligens i algoritmens tidsalder

Christian Madsbjerg leverer et læseværdigt forsvar for menneskelig tænkning i en tid, hvor big data og maskinlæring er højeste mode. Men han glemmer, at det bedste forsvar for menneskelig intelligens også indebærer at anerkende, hvor maskinfolket har ret

Rapport: De kunstneriske uddannelser bør samles i én institution

De kunstneriske uddannelser udfordres af international konkurrence og besparelser. Derfor bør uddannelserne samle kræfterne i én national institution, lyder det i en ny rapport bestilt af Kulturministeriet

Forkerte ledighedstal for humaniora i ministeriets guide til kommende studerende

Kort inden ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser udløb, offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en top 15 over uddannelser, der har den højeste ledighed. Særligt kandidatuddannelser på humaniora topper listen, men tallene er forkerte og misvisende, påpeger ansatte på de ledighedsramte fag
March for Science i Chicago.

Hundredetusindvis marcherer i protest mod Trumps fornægtning af sandheden

Forskermarchens underprioritering af klimaforandring skyldes sikkert frygten for en polariserende effekt

Selvfølgelig skal humaniora instrumentaliseres

Læserbrev

Min uddannelse er ikke en værktøjskasse

Humanistisk videnskabelighed handler om at være i stand til at stille kvalificerede og udfoldende spørgsmål ved de selvfølgeligheder, vi bliver indplaceret i – og det kræver mere end blot at svare rigtigt på erhvervslivets kald
To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?

Kan humanister få penge fra private virksomheder og samtidig bevare deres integritet?

To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?

Vigtigt rygstød til humaniora mister pusten

I en krisetid, der skriger på forståelse af værdier, tanker og kulturer, må humaniora forsvare sin samfundsværdi. Bog nummer to fra forskningsprojektet Humanomics, der er i gang med den hidtil største kortlægning af dansk humanistisk forskning, er oplysende og rig på statistik. Men den mangler sin forgængers kritiske brod
Steve Jobs (her til venstre under en præsentation af en Apple-computer i San Francisco i 1984) ville ikke hyre en traditionel ingeniør, siger CNN-vært og forfatter Fareed Zakaria. I stedet ville Jobs finde en kreativ mand, som kunne tænke i krydsfeltet mellem teknologi og humaniora, mener Fareed i et forsvar for humaniora.

Hvordan kan du uddanne dig til et job, der først eksisterer om 10-20 år?

Humanistiske uddannelser er et forkert sted at spare, mener forfatteren Fareed Zakaria. For det er fra de uddannelser, at vi skal uddanne til fremtidens evigt foranderlige arbejdsmarked

Sider

Mest læste

  1. 34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran
    Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  2. Kan en computer læse Shakespeare?
    Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder
  3. Har vi brug for filosoffer?
    I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  4. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  5. Vi skal stoppe humaniora-bashing, inden vi skævvrider vores uddannelsessystem
    De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  6. Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?
    Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
  7. Humaniora har mistet status – antallet af optagne er faldet med 25 pct. på fem år
    For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  8. Fyret uden at vide hvorfor
    Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring