Emne

humaniora

Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?

Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært

Fyret uden at vide hvorfor

Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring

Endnu er Polen ikke fortabt

13 små uddannelser på Københavns Universitet bliver ramt af regeringens sparekniv. En af dem er faget polsk, der til september optager nul studerende. Det ærgrer Moderne Tider – eller Czasy Współczesne, som vi ville hedde, hvis vi udkom på polsk. Polen er nemlig ud over EU’s vækstmotor og Europas krigshærgede, forpinte hjerte også smukt, sjovt og storimportør af danske varer. Kompetencer i polsk kultur og politik kan derfor være ganske værdifulde. Derfor bringer vi her en nedkogt bachelorgrad i polsk, så væsentlig viden ikke går tabt

Vi har ikke noget pengetræ i baghaven på Amager

De samme politikere og meningsdannere, der i årevis har skreget på effektivitet og relevans i humaniora, kalder det nu en national katastrofe, at vi stopper optaget til græsk og 12 andre små fag. Enig! Men hvor skal pengene ellers komme fra?

'Mennesket fremstår som et centralt væsen, som konstant befinder sig på kanten af sig selv'

I den antropocæne tidsalder har den menneskelige aktivitet en kolossal indflydelse på verdens beskaffenhed. Men det mægtiggjorte menneske føler sig ofte afmægtigt, og det er nødvendigt med en radikal ændring i tænke- og handlemåden, proklamerer otte humanistiske forskere

Hvem har brug for græsk?

Københavns Universitet risikerer at bortkaste en intellektuel arv, der misundes af mange universiteter verden over

Fremtidens humanister skal turde teknologien

Hvis humaniora skal have relevans i det 21. århundrede, må den i langt højere grad knytte an til den moderne teknologi og levere eksperimentelle løsninger på praktiske problemer

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Lukningen af sprogfag vil føre til økonomisk såvel som åndelig fattigdom, lyder kritikken fra Det Danske Akademi

Brev til en ung universitetskollega

Sammen med studerende og andre lærere skal du finde fælles modstandsformer mod angrebet på humaniora. Jeg vil bruge mig selv som et historisk eksempel på udviklingen på universitetet. Et eksempel på, at det har været anderledes og derfor kan blive det igen

Pust til ilden, inden det er for sent

Humanioras krise ligger ikke i selve faglighederne – de skal nok overleve. Krisen ligger i selve den magtforskydning, der finder sted inden for konkurrencestatens rammer. Humanioras karakter gør den sårbar over for det rum af selektive hovsaløsninger, beslutningstagerne befinder sig i

Sider

Mest læste

  1. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  2. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  3. Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  4. I sin bog ’Human – På sporet af det menneskelige’ forsøger forfatter Thomas Thaulov Raab at besvare spørgsmålet: Hvad gør os til mennesker? Forfatteren er misundelsesværdigt alvidende, og entusiasmen og fortællelysten smitter af, så man uanset baggrund vil komme klogere ud på den anden side. Bogens svaghed er, at den ikke holder sig til sit overordnede tema, og de fleste kapitler kunne med fordel være kortet ned
  5. Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
  6. Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
  7. I den antropocæne tidsalder har den menneskelige aktivitet en kolossal indflydelse på verdens beskaffenhed. Men det mægtiggjorte menneske føler sig ofte afmægtigt, og det er nødvendigt med en radikal ændring i tænke- og handlemåden, proklamerer otte humanistiske forskere
  8. I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker