Emne

humaniora

Endnu er Polen ikke fortabt

13 små uddannelser på Københavns Universitet bliver ramt af regeringens sparekniv. En af dem er faget polsk, der til september optager nul studerende. Det ærgrer Moderne Tider – eller Czasy Współczesne, som vi ville hedde, hvis vi udkom på polsk. Polen er nemlig ud over EU’s vækstmotor og Europas krigshærgede, forpinte hjerte også smukt, sjovt og storimportør af danske varer. Kompetencer i polsk kultur og politik kan derfor være ganske værdifulde. Derfor bringer vi her en nedkogt bachelorgrad i polsk, så væsentlig viden ikke går tabt

Vi har ikke noget pengetræ i baghaven på Amager

De samme politikere og meningsdannere, der i årevis har skreget på effektivitet og relevans i humaniora, kalder det nu en national katastrofe, at vi stopper optaget til græsk og 12 andre små fag. Enig! Men hvor skal pengene ellers komme fra?

'Mennesket fremstår som et centralt væsen, som konstant befinder sig på kanten af sig selv'

I den antropocæne tidsalder har den menneskelige aktivitet en kolossal indflydelse på verdens beskaffenhed. Men det mægtiggjorte menneske føler sig ofte afmægtigt, og det er nødvendigt med en radikal ændring i tænke- og handlemåden, proklamerer otte humanistiske forskere

Hvem har brug for græsk?

Københavns Universitet risikerer at bortkaste en intellektuel arv, der misundes af mange universiteter verden over

Fremtidens humanister skal turde teknologien

Hvis humaniora skal have relevans i det 21. århundrede, må den i langt højere grad knytte an til den moderne teknologi og levere eksperimentelle løsninger på praktiske problemer

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Lukningen af sprogfag vil føre til økonomisk såvel som åndelig fattigdom, lyder kritikken fra Det Danske Akademi

Brev til en ung universitetskollega

Sammen med studerende og andre lærere skal du finde fælles modstandsformer mod angrebet på humaniora. Jeg vil bruge mig selv som et historisk eksempel på udviklingen på universitetet. Et eksempel på, at det har været anderledes og derfor kan blive det igen

Pust til ilden, inden det er for sent

Humanioras krise ligger ikke i selve faglighederne – de skal nok overleve. Krisen ligger i selve den magtforskydning, der finder sted inden for konkurrencestatens rammer. Humanioras karakter gør den sårbar over for det rum af selektive hovsaløsninger, beslutningstagerne befinder sig i

Skal humaniora handle om samfundet?

Den ’samfundsmæssige vending’ i dansk humaniora, som den nye bog ’Kampen om disciplinerne’ hævder har fundet sted, har affødt megen debat og blandede reaktioner. Vi har spurgt tre erfarne forskere fra et af humanioras kernefag, litteraturstudiet, hvor samfundsdrejet deres hjørne af de humanistiske videnskaber er og bør være. Konklusion? Ikke særligt samfundsdrejet

Humanister i erhvervslivet vinder frem

Samtidig med at universiteterne efter sommerferien kommer til at uddanne færre humanister, er der stigende efterspørgsel på medarbejdere med humanistiske kompetencer i det private erhvervsliv. Ny bog klarlægger, hvordan bløde videnskaber kan skabe vækst i erhvervslivet

Sider

Mest læste

  1. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  2. Ugens gæst i Radio Informations sommerinterviewserie er David Budtz Pedersen, professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ‘Kampen om mennesket’
  3. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  4. For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  5. I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  6. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  7. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Potentialet ved kunstig intelligens er enormt. Men vi skal sikre, at maskinerne handler i overensstemmelse med vores værdier, og derfor har vi brug for dygtige humanister