Emne

humaniora

Kritik af lavt optag på humaniora

Selvom der i år samlet set er blevet optaget flere studerende på de videregående uddannelser, er der optaget tre procent færre studerende på de humanistiske studier. Det er dybt problematisk, lyder det fra universitetsverdenen og Danske Studerendes Fællesråd

Brugbar humaniora

Det er vigtigt at understrege, at videnskaben skal meget mere end blot det at løse konkrete udfordringer for samfundet og erhvervslivet. Der er brug for grundforskning inden for alle discipliner – forskning, som kan give resultater, som man ikke vidste, at man ledte efter.

Humaniora er meget mere, end vi tror

Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik

Fra sproget og rummet til stedet

Vi lever ikke i et tomrum, men i rum og på steder, gennemstrømmet af kvalitative forbindelser og betydninger. I en tid præget af politisk kortåndet humaniora-bashing er det balsam for sjælen at læse en forskningstung antologi om den topologiske vending, rumerfaringer, heterogene rum og dobbeltsenge, børn slet ikke kan lade være med at hoppe i

Har vi brug for filosoffer?

I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker

Ansatte underviser mest på humaniora og samfundsvidenskab

De ansatte på humaniora og samfunds-videnskab underviser i gennemsnit langt mere end deres kolleger på natur og teknik, viser en undersøgelse lavet blandt mere end 12.000 danske universitetsansatte. Ifølge Dansk Magisterforening punkterer det skrønen om, at de ansatte på humaniora underviser for lidt

At leve en andens drøm

Fra ’The Italian Job’ til Sofie Carsten Nielsen: Vi folder drømmens faner sammen

Ekspertviden kan man ikke google sig til

Føres dimensioneringsplan ud i livet, udtørrer vigtige videnskilder. Hvem skal f.eks. tale med fulde russiske kaptajner i Øresund eller fastslå, om der tales russisk med ukrainsk eller russisk accent på lydoptagelser fra Ukraine, hvis vi beskærer faget russisk?

Mod fremtids fjerne mål

Mønsterbryderen fra Ishøj er en helt og forbillede for andre i de sociale boligbyggerier. Gør ligeså, tabernakker, står der indgraveret i den imaginære glorie undervisningsvæsnet smykker hans skurvede hoved med

Universitetet er ikke serviceorgan

Sejlivet er fordommen om, at humaniora er verdensfjernt og ikke bidrager med noget vigtigt. Tværtimod giver humaniora samfundet mulighed for at tænke kritisk over sig selv og de værdier, det inkarnerer og i alt for stort omfang lader sig styre af

Sider

Mest læste

  1. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  2. Ugens gæst i Radio Informations sommerinterviewserie er David Budtz Pedersen, professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ‘Kampen om mennesket’
  3. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  4. I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  5. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  6. For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  7. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Potentialet ved kunstig intelligens er enormt. Men vi skal sikre, at maskinerne handler i overensstemmelse med vores værdier, og derfor har vi brug for dygtige humanister