Emne

humaniora

Skal humaniora handle om samfundet?

Den ’samfundsmæssige vending’ i dansk humaniora, som den nye bog ’Kampen om disciplinerne’ hævder har fundet sted, har affødt megen debat og blandede reaktioner. Vi har spurgt tre erfarne forskere fra et af humanioras kernefag, litteraturstudiet, hvor samfundsdrejet deres hjørne af de humanistiske videnskaber er og bør være. Konklusion? Ikke særligt samfundsdrejet

Humanister i erhvervslivet vinder frem

Samtidig med at universiteterne efter sommerferien kommer til at uddanne færre humanister, er der stigende efterspørgsel på medarbejdere med humanistiske kompetencer i det private erhvervsliv. Ny bog klarlægger, hvordan bløde videnskaber kan skabe vækst i erhvervslivet

Kritik af lavt optag på humaniora

Selvom der i år samlet set er blevet optaget flere studerende på de videregående uddannelser, er der optaget tre procent færre studerende på de humanistiske studier. Det er dybt problematisk, lyder det fra universitetsverdenen og Danske Studerendes Fællesråd

Brugbar humaniora

Det er vigtigt at understrege, at videnskaben skal meget mere end blot det at løse konkrete udfordringer for samfundet og erhvervslivet. Der er brug for grundforskning inden for alle discipliner – forskning, som kan give resultater, som man ikke vidste, at man ledte efter.

Humaniora er meget mere, end vi tror

Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik

Fra sproget og rummet til stedet

Vi lever ikke i et tomrum, men i rum og på steder, gennemstrømmet af kvalitative forbindelser og betydninger. I en tid præget af politisk kortåndet humaniora-bashing er det balsam for sjælen at læse en forskningstung antologi om den topologiske vending, rumerfaringer, heterogene rum og dobbeltsenge, børn slet ikke kan lade være med at hoppe i

Har vi brug for filosoffer?

I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker

Ansatte underviser mest på humaniora og samfundsvidenskab

De ansatte på humaniora og samfunds-videnskab underviser i gennemsnit langt mere end deres kolleger på natur og teknik, viser en undersøgelse lavet blandt mere end 12.000 danske universitetsansatte. Ifølge Dansk Magisterforening punkterer det skrønen om, at de ansatte på humaniora underviser for lidt

At leve en andens drøm

Fra ’The Italian Job’ til Sofie Carsten Nielsen: Vi folder drømmens faner sammen

Ekspertviden kan man ikke google sig til

Føres dimensioneringsplan ud i livet, udtørrer vigtige videnskilder. Hvem skal f.eks. tale med fulde russiske kaptajner i Øresund eller fastslå, om der tales russisk med ukrainsk eller russisk accent på lydoptagelser fra Ukraine, hvis vi beskærer faget russisk?

Sider

Mest læste

  1. Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
  2. Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
  3. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  4. Samtidig med at universiteterne efter sommerferien kommer til at uddanne færre humanister, er der stigende efterspørgsel på medarbejdere med humanistiske kompetencer i det private erhvervsliv. Ny bog klarlægger, hvordan bløde videnskaber kan skabe vækst i erhvervslivet
  5. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  6. For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  7. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  8. I sin bog ’Human – På sporet af det menneskelige’ forsøger forfatter Thomas Thaulov Raab at besvare spørgsmålet: Hvad gør os til mennesker? Forfatteren er misundelsesværdigt alvidende, og entusiasmen og fortællelysten smitter af, så man uanset baggrund vil komme klogere ud på den anden side. Bogens svaghed er, at den ikke holder sig til sit overordnede tema, og de fleste kapitler kunne med fordel være kortet ned