Emne

humaniora

Hængemulehumanister

I debatten om antallet af humaniorastudiepladser er det hverken uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), Dansk Erhverv eller DI, der påpeger humanioras verdensfjerne irrelevans. Det klarer humanisterne helt selv

At skære i optag er ikke socialliberalt

Unge risikerer med ministerens indgreb at stå med en bachelor i hånden til sommer, som de reelt ikke kan komme videre med

’Med færre humanister ville vi have råd til bedre uddannelser’

Jo større arbejdsløshed i et fag, jo mere tiltrækkende virker studiet, lød en af de provokerende konstateringer fra formanden for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen under en debat med studerende og ansatte på Københavns Universitet

Ny videnskabskrig

Hvis store tænkere som Descartesog Kant havde levet i dag, ville de ikke have været filosoffer og samfundstænkere, men neuropsykologer, hævder evolution-spsykolog. Udsagnet rejser spørgsmål om, hvordan dialogen mellem humaniora og naturvidenskab bør være

Måske bliver humaniora en dag en anerkendt disciplin

EU-Kommissionen og de europæiske beslutningstagere har endeligt set lyset. Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske. De er menneskelige

Opmålingen af humaniora

Forskningsprojektet ’Humanomics’ skal kortlægge den humanistiske forskning og græn-serne for de øvrige videnskaber for at udvide vores indsigt i, hvad humaniora egentlig er for en størrelse. Det fortæller forskningsleder Frederik Stjernfelt

Medicinstudiet uddanner læger – skønlitteratur danner dem

Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten

Sider

Mest læste

  1. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  2. Ugens gæst i Radio Informations sommerinterviewserie er David Budtz Pedersen, professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ‘Kampen om mennesket’
  3. Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  4. I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  5. Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten
  6. For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  7. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Potentialet ved kunstig intelligens er enormt. Men vi skal sikre, at maskinerne handler i overensstemmelse med vores værdier, og derfor har vi brug for dygtige humanister