Menu
Log ind

Emne

humaniora

Mønsterbryderen fra Ishøj er en helt og forbillede for andre i de sociale boligbyggerier. Gør ligeså, tabernakker, står der indgraveret i den imaginære glorie undervisningsvæsnet smykker hans skurvede hoved med

Mod fremtids fjerne mål

Mønsterbryderen fra Ishøj er en helt og forbillede for andre i de sociale boligbyggerier. Gør ligeså, tabernakker, står der indgraveret i den imaginære glorie undervisningsvæsnet smykker hans skurvede hoved med

Universitetet er ikke serviceorgan

Sejlivet er fordommen om, at humaniora er verdensfjernt og ikke bidrager med noget vigtigt. Tværtimod giver humaniora samfundet mulighed for at tænke kritisk over sig selv og de værdier, det inkarnerer og i alt for stort omfang lader sig styre af

Hængemulehumanister

I debatten om antallet af humaniorastudiepladser er det hverken uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), Dansk Erhverv eller DI, der påpeger humanioras verdensfjerne irrelevans. Det klarer humanisterne helt selv

At skære i optag er ikke socialliberalt

Unge risikerer med ministerens indgreb at stå med en bachelor i hånden til sommer, som de reelt ikke kan komme videre med

’Med færre humanister ville vi have råd til bedre uddannelser’

Jo større arbejdsløshed i et fag, jo mere tiltrækkende virker studiet, lød en af de provokerende konstateringer fra formanden for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen under en debat med studerende og ansatte på Københavns Universitet

Ny videnskabskrig

Hvis store tænkere som Descartesog Kant havde levet i dag, ville de ikke have været filosoffer og samfundstænkere, men neuropsykologer, hævder evolution-spsykolog. Udsagnet rejser spørgsmål om, hvordan dialogen mellem humaniora og naturvidenskab bør være

Måske bliver humaniora en dag en anerkendt disciplin

EU-Kommissionen og de europæiske beslutningstagere har endeligt set lyset. Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske. De er menneskelige
Illustration: Katrine Bælum

Opmålingen af humaniora

Forskningsprojektet ’Humanomics’ skal kortlægge den humanistiske forskning og græn-serne for de øvrige videnskaber for at udvide vores indsigt i, hvad humaniora egentlig er for en størrelse. Det fortæller forskningsleder Frederik Stjernfelt
Skønlitteratur kan gøre lægerne bedre til at håndtere patientrelationen, mener forfatterne til ny lægefagbog, der bringer humaniora ind i faget.

Medicinstudiet uddanner læger – skønlitteratur danner dem

Ny fagbog skelner mellem lægegerning og lægekunst, men ikke mellem humaniora og medicin. Forfatterne mener, der skal undervises i begge dele, hvis lægen skal lære lægekunsten

Sider

Mest læste

  1. 34 år efter Foucaults død har vi forklaringen på hans middelalderlige spiritualitet og støtte til den islamiske oprørsbevægelse i Iran
    Michel Foucault er den filosof, som har haft størst indflydelse på tænkningen inden for humaniora gennem de sidste 50 år. Men nu 34 år efter hans død dukker der nyt materiale op af arkiverne, der forklarer hans opgør med det vestlige rationalistiske menneske og hans politiske spiritualitet
  2. Kan en computer læse Shakespeare?
    Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder
  3. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  4. Vi skal stoppe humaniora-bashing, inden vi skævvrider vores uddannelsessystem
    De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  5. Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?
    Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
  6. Har vi brug for filosoffer?
    I weekenden holdt Dansk Filosofisk Selskab Årsmøde. Under titlen ’Frihed og nødvendighed’ diskuterede fagfilosoffer fra hele landet Hegel, Kant og Hobbes – men også nødvendigheden af filosofferne i en tid hvor humanisternes fremtid er usikker
  7. Humaniora har mistet status – antallet af optagne er faldet med 25 pct. på fem år
    For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  8. Fyret uden at vide hvorfor
    Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring