Emne

humanisme

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser

Humaniora har mistet status – antallet af optagne er faldet med 25 pct. på fem år

For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?

Humanismen skal bruges mod mørkemændene – ikke mod deres kritikere

Progressive politikere og oplyste befolkninger må nu tage kampen op og forsøge at redde det, der er tilbage af klodens liv, og samtidig prioritere humanistisk dannelse over religiøse og etniske griller af enhver art. Religionerne og især islam, den yngste og vildeste af dem, må lære at stikke piben ind, lade sig civilisere, lære sig verdenshistorie og sprog, slippe kvinderne løs og åbne sig tolerant for klodens menneskelige forskelligheder, skriver Per Aage Brandt i et svar til Carsten Jensen

Det er humanismen, som har gjort dyr til ting

Menneskets forhold til at spise dyr gik først i det 20. århundrede så vidt, at selve dyret nærmest forsvandt. Det er kød fra kølemontrer, vi spiser, ikke dyr. Dette ’kød’ er resultatet af en lang historie om den vestlige verdens metafysik, som især to franske filosoffer, Élisabeth de Fontenay og Florence Burgat, har undersøgt og bragt ind i filosofiens abstrakte templer

Guddommelig teknologi

Den kunstige superintelligens er ikke virkelighed endnu, men den ideologi, der hyper den og driver den frem, påvirker økonomi, innovation og politik allerede i dag. Det er en ideologi, der rummer reminiscenser fra det 20. århundredes antihumanistiske tænkning, og derfor bør den vække bekymring og debat her og nu

EU’s flygtningepolitik skaber hård debat om medmenneskelighed i Italien

Tilstrømningen af bådflygtninge til Italien har skabt en skarp brudlinje i den offentlige debat. Nogle hævder, at den førte politik er uundgåelig, mens andre mener, at den undergraver fundamentale humanitære principper

Jeg er træt af islamsnakken

Meget tyder på, at vores Europa kan gå en islamisk fremtid i møde, men pæne mennesker og offentlige stemmer er for ængstelige til at indse og vedstå, hvad der nu nærmer sig

Georg Metz: Mordet på humanismen

Socialdemokratiets magtfulde gruppeformand jager kernevælgere ud i bundter

Carsten Jensen: Hvordan jeg lærte at elske Inger Støjberg

Verden fortjener sandheden om Danmark, og de får den ikke af regeringen, diplomaterne eller medierne. Men de får den af Inger Støjberg. Hun fortjener et ridderkors for sit visionære brud med den politiske korrekthed. Hun har for alvor placeret Danmark i den globale lortepøl

Aggressive humanister lader hånt om fællesskabet

Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem

Sider

Mest læste

  1. For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
  2. Meget tyder på, at vores Europa kan gå en islamisk fremtid i møde, men pæne mennesker og offentlige stemmer er for ængstelige til at indse og vedstå, hvad der nu nærmer sig
  3. Verden fortjener sandheden om Danmark, og de får den ikke af regeringen, diplomaterne eller medierne. Men de får den af Inger Støjberg. Hun fortjener et ridderkors for sit visionære brud med den politiske korrekthed. Hun har for alvor placeret Danmark i den globale lortepøl
  4. I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan
  5. 25 år efter sin oprindelige udgivelse fremtræder Michel Foucaults hovedværk ’Overvågning og straf’ som en eminent analyse af magtteknikker og disciplinering
  6. At læse Sartre i dag fører lige ind i de allerstørste spørgsmål om det Gode, det Onde og Frihedens etik I et berømt foredrag om "Gudsbegrebet efter Ausch-witz" (1984) diskuterer den jødiske filosof Hans Jonas, om eksistensen af en almægtig og algod Gud kan være i harmoni med nazisternes forbrydelser i koncentrationslejrene...
  7. 300 år efter Jean-Jacques Rousseaus fødsel ville den store oplysningsfilosof utvivlsomt blive grebet af lede og mismod over det moderne Europa
  8. Få har som en franske filosof Michel Foucault analyseret samfundets forhold til sine gale og vanvittige. I år er det 50-året for hans filosofiske milepæl ’Galskabens historie’