Emne

humanisme

Humanister blandt de borgerlige i Norge viser vejen i forhold til børn af IS-krigere

Norges borgerlige statsminister Erna Solberg skubbede sit skrøbelige regeringssamarbejde ud over kanten til fordel for et humanistisk princip om, at børn af IS-krigere ikke selv vælger deres forældre

Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte

Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg

Fire EU-lande har taget det måske mest humane skridt, vi har set på flygtningeområdet i årevis

En midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem Italien, Malta, Frankrig og Tyskland kan vise vejen mod fælles løsninger på et område, som har splittet EU. Det er en mulighed for at stoppe den uværdige behandling af flygtninge og migranter, som krydser Middelhavet

Racisterne tabte valget, men vil vi sammenholdet, kan vi ikke hvile på laurbærrene

Det var en sejr, at valget kom til at handle så meget om klima. Men vi må ikke glemme alle dem, der stemte for at deportere en hel befolkningsgruppe, skriver medicinstuderende Zainab Nasrati i dette debatindlæg.

Danske børn i Syrien skal ikke straffes for deres forældres forbrydelser

Det er en afskyelig handling at rejse til Syrien og kæmpe for dødskulten Islamisk Stat. Men Danmark må som en civiliseret retsstat besinde sig på at beskytte de børn med dansk statsborgerskab, der er fanget under miserable forhold i lejre for formodede IS-støtter

Efter 23 år i Danmark kæmper jeg stadig for at bevise, at jeg også er et menneske

I udlændingedebatten lyder det nærmest, som om det er kriminelt at søge om asyl. Flygtninge bliver ikke betragtet som ligeværdige mennesker i de lande, hvor de søger beskyttelse, skriver den tidligere flygtning, Mustafa Kemal Topal, i dette debatindlæg

Døde den europæiske humanisme i bestræbelsen på at lukke de ydre grænser?

Antallet af såkaldt ’uregelmæssige ankomster’ til Europa er styrtdykket siden flygtningekrisen i 2015. EU har sat hårdt ind med militære operationer og tvivlsomme aftaler med autoritære regimer. Spørgsmålet er, om prisen for de lukkede grænser har været den europæiske humanisme?

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser

Humaniora har mistet status – antallet af optagne er faldet med 25 pct. på fem år

For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?

Humanismen skal bruges mod mørkemændene – ikke mod deres kritikere

Progressive politikere og oplyste befolkninger må nu tage kampen op og forsøge at redde det, der er tilbage af klodens liv, og samtidig prioritere humanistisk dannelse over religiøse og etniske griller af enhver art. Religionerne og især islam, den yngste og vildeste af dem, må lære at stikke piben ind, lade sig civilisere, lære sig verdenshistorie og sprog, slippe kvinderne løs og åbne sig tolerant for klodens menneskelige forskelligheder, skriver Per Aage Brandt i et svar til Carsten Jensen

Sider

Mest læste

  1. At læse Sartre i dag fører lige ind i de allerstørste spørgsmål om det Gode, det Onde og Frihedens etik I et berømt foredrag om "Gudsbegrebet efter Ausch-witz" (1984) diskuterer den jødiske filosof Hans Jonas, om eksistensen af en almægtig og algod Gud kan være i harmoni med nazisternes forbrydelser i koncentrationslejrene...
  2. I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan
  3. Cesare Beccarias banebrydende værk om forbrydelse og straf i fornem dansk genudgivelse HISTORIE 1700-tallets vandskel mellem middelalderens og oplysningstidens samfundsopfattelse giver sig måske tydeligst til kende i fænomener som forbrydelse og straf...
  4. 25 år efter sin oprindelige udgivelse fremtræder Michel Foucaults hovedværk ’Overvågning og straf’ som en eminent analyse af magtteknikker og disciplinering
  5. Den canadiske filosof Charles Taylor har skrevet et storværk om moderniteten og religion, som i omfang, overblik og format er en næsten ufattelig intellektuel præstation
  6. Få har som en franske filosof Michel Foucault analyseret samfundets forhold til sine gale og vanvittige. I år er det 50-året for hans filosofiske milepæl ’Galskabens historie’
  7. Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg
  8. En overset og uforstået tænker. Sådan betegner de nye franske filosoffers evige bannerfører Henri-Bernhard Levy eksistentialismens fader, Jean Paul Sartre. 20 år efter sin død og langt inde sin delvise glemsel fortjener Sartre ikke alene at blive læst...