Emne

humanisme

Det er humanismen, som har gjort dyr til ting

Menneskets forhold til at spise dyr gik først i det 20. århundrede så vidt, at selve dyret nærmest forsvandt. Det er kød fra kølemontrer, vi spiser, ikke dyr. Dette ’kød’ er resultatet af en lang historie om den vestlige verdens metafysik, som især to franske filosoffer, Élisabeth de Fontenay og Florence Burgat, har undersøgt og bragt ind i filosofiens abstrakte templer

Guddommelig teknologi

Den kunstige superintelligens er ikke virkelighed endnu, men den ideologi, der hyper den og driver den frem, påvirker økonomi, innovation og politik allerede i dag. Det er en ideologi, der rummer reminiscenser fra det 20. århundredes antihumanistiske tænkning, og derfor bør den vække bekymring og debat her og nu

EU’s flygtningepolitik skaber hård debat om medmenneskelighed i Italien

Tilstrømningen af bådflygtninge til Italien har skabt en skarp brudlinje i den offentlige debat. Nogle hævder, at den førte politik er uundgåelig, mens andre mener, at den undergraver fundamentale humanitære principper

Jeg er træt af islamsnakken

Meget tyder på, at vores Europa kan gå en islamisk fremtid i møde, men pæne mennesker og offentlige stemmer er for ængstelige til at indse og vedstå, hvad der nu nærmer sig

Georg Metz: Mordet på humanismen

Socialdemokratiets magtfulde gruppeformand jager kernevælgere ud i bundter

Carsten Jensen: Hvordan jeg lærte at elske Inger Støjberg

Verden fortjener sandheden om Danmark, og de får den ikke af regeringen, diplomaterne eller medierne. Men de får den af Inger Støjberg. Hun fortjener et ridderkors for sit visionære brud med den politiske korrekthed. Hun har for alvor placeret Danmark i den globale lortepøl

Aggressive humanister lader hånt om fællesskabet

Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem

Uberettiget borgerlig selvtilfredshed

Per Stig Møller udråber endnu engang sig selv til humanisten i 70’ernes debat-Danmark. Men han gør sig både skyldig i fejlslutninger og kreativ historieskrivning
11 Spørgsmål

»Man kan godt være humanist og venstreorienteret«

»I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«

Vi har glemt, hvordan vi rummer det, vi ikke kan lide

Det er blevet almindeligt at udskamme og dehumanisere de anderledes. Hver sommer bryder forhudsdebatten ud igen og ærgrelsen over, at ’Hitler desværre ikke fik gasset jøderne færdigt’ luftes. Resten af året er det muslimerne, der skal sendes hjem. Det danske ’vi’ bliver mindre og mindre

Sider

Mest læste

  1. Thriller. Det er de kvaliteter, alle ved, Søren Kragh-Jacobsen besidder, der lyser klarest i hans stjernespækkede overvågningsthriller 'Det som ingen ved' - som nu hans humanisme og føling for almindelige menneskers kvaler
  2. En overset og uforstået tænker. Sådan betegner de nye franske filosoffers evige bannerfører Henri-Bernhard Levy eksistentialismens fader, Jean Paul Sartre. 20 år efter sin død og langt inde sin delvise glemsel fortjener Sartre ikke alene at blive læst...
  3. I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan
  4. I udlændingedebatten lyder det nærmest, som om det er kriminelt at søge om asyl. Flygtninge bliver ikke betragtet som ligeværdige mennesker i de lande, hvor de søger beskyttelse, skriver den tidligere flygtning, Mustafa Kemal Topal, i dette debatindlæg
  5. Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg
  6. I denne måned ville den franske filosof Emmanuel Levinas være fyldt hundrede år. Arrangementer verden over vil i årets løb fejre ham som en af det 20. århundredes mest markante tænkere - som også Søren Krarup kunne lære noget af
  7. Få har som en franske filosof Michel Foucault analyseret samfundets forhold til sine gale og vanvittige. I år er det 50-året for hans filosofiske milepæl ’Galskabens historie’
  8. Jean-Paul Sartre fylder 100 år i år, han er kommet på museum. Og måske er det der, han hører hjemme?