Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Emne

humanistiske uddannelser

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Uddannelse
5. april 2023

Humaniora er svundet til samme størrelse som i 90’erne. Nu skal uddannelserne forkortes

Humaniora uddanner i dag færre kandidater end i 90’erne på grund af dimensioneringen fra 2014. Vi står ikke umiddelbart over for humanistmangel, mener ekspert. Men det er »uklogt« at skære ned på kandidatuddannelsernes længde samtidig med dimensioneringen
Universiteterne uddanner i dag 25 procent af en ungdomsårgang, men i løbet af 2030’erne vil andelen ifølge Danske Universiteters estimater falde ned mod 20 procent.
Kommentar
9. februar 2023

På humaniorauddannelserne skal vi turde hæve ambitionerne og insistere på vores relevans

I en moderne verden, der er splittet og polariseret, har vi brug for den type tænkere, som vi humanister er. Det er, som om politikerne og samfundet har tendens til at glemme, hvor vigtigt humaniora er. Derfor er det vigtigt, at vi husker dem på det
Det bliver en kølig verden, vi får, hvis vi kun stiller spørgsmål, der kan besvares med tal, og det er en af grundene til, at der er brug for de humanistiske fag, skriver historiestuderende Katrine Schønemann i denne kommentar.
Kommentar
27. december 2021

Vrede studerende: ’Regionalisering’? Kald nu bare en spade for en spareøvelse

Tilbuddet om at udflytte uddannelsespladser er en skinmanøvre fra en regering, der først og fremmest er optaget af at svinge sparekniven mod en allerede ressourcedrænet uddannelsessektor, skriver talsperson for studenteraktivistgruppen ’Vrede Studerende’, Louis Bjerrum Christiansen
De humanistiske uddannelser på Københavns Universitet kan med den nyligt indgåede politiske aftale om ’regionalisering’ se frem til at blive reduceret med 40 procent i 2030, set i forhold til 2015.
Kommentar
26. november 2020

Kære virksomheder, tag i det mindste og send et afslag, når vi har søgt job hos jer

Som nyuddannede jobsøgende er vi nederst i erhvervshierarkiet. Virksomhederne behandler os efter forgodtbefindende og føler ganske enkelt ikke, de har noget moralsk ansvar for at give os klar besked, når vi har brugt tid på at søge job hos dem, skriver Daniel Emami Riis og Maja Skovgård Nielsen i dette debatindlæg
Et simpelt »har du ikke hørt fra os inden …« eller et standardiseret afslag på mail burde være et absolut minimum. Men lad for guds skyld være med at ignorere vores mails og opkald, når I skriver jeres kontaktinformationer i opslaget, skriver Daniel Emami Riis og Maja Skovgård Nielsen.
Kommentar
17. september 2020

Så længe arbejdet har guddommelig status, vil vi være ulykkelige

Vi har glemt, at arbejdsmarkedet er noget, vi har skabt for at gøre vores liv lettere og bedre. Ikke omvendt. Livet er ikke til for at optimere arbejdsmarkedet. Så længe, vi tror det, vil vi være ulykkelige – både med og uden job, skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
Vi frarøver universiteterne en af deres vigtigste opgaver som vidensinstitutioner, hvis vi bliver ved med at insistere på, at de skal indrettes efter arbejdsmarkedet, mener Mette Pugflod Madsen.
Kronik
14. september 2020

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.
Kommentar
12. marts 2020

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
Man skal ikke undre sig over den manglende tilgang af studerende til sprogstudier. Et kvikt ungt menneske kan se, at sproglig myndighed og kulturel horisont ikke regnes for noget, skriver professor emeritus Per Øhrgaard.
Kommentar
7. marts 2020

Hundredvis af sproglærere går snart på pension, og alt for få er klar til at erstatte dem

Mere end 25 procent af tysklærerne i gymnasiet er i dag er 57 år eller derover og går pension inden for de næste ti år. Hvis ikke flere unge søger ind på sproguddannelserne, vil fremtidens Danmark mangle vigtige sprogkompetencer, skriver formandskabet for Danske Universiteters Rektorkollegium og formanden for Danske Gymnasier i dette debatindlæg
Hvis vi skal bevare sprogkompetencerne i fremtidens Danmark, skal vi vende skuden nu. Vi skal have flere til at søge ind på sprogfagene, og det haster. For hvis sprogfagene først dør ud i undervisningssystemet, er det meget svært at bringe dem til live igen, skriver Anders Bjarklev, Per Michael Johansen og Birgitte Vedersø.
Klumme
5. marts 2020

Storbritannien har fået en ny syndebuk: humanister

I Storbritannien bliver statsfinansierede humanistiske kandidater kørt i stilling som yndlingsaversionen, der kan styrke koalitionen af neoliberale frimarkedsfundamentalister og reaktionære nationalister, skriver sociolog William Davies i dette debatindlæg
Den konservative chefstrateg Dominic Cummings har aldrig lagt skjult på sin foragt for humaniora. I en berygtet hvervekampagne, hvor han efterlyste dataloger og ’nørder’ til besættelse af embedsmandsstillinger i det britiske udenrigsministerium, afviste han eksplicit »kandidater i engelsk, som sludrer om Lacan ved middagsselskaber«.
Baggrund
2. december 2019

Sprogfagenes deroute fortsætter trods den store sprogsatsning

Trods en millionbevilling til at få flere til at vælge en uddannelse i sprog, må Aalborg Universitet alligevel lukke tre uddannelser i tysk og spansk. Også på Københavns Universitet har sprogfagene problemer med dalende ansøgertal. Dansk Industri advarer om, at fransk og tysk risikerer at lide en stille død, hvis ikke der bliver skredet ind politisk
Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.

Sider

  • Kronik
    14. september 2020

    Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

    Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
    På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.
  • 14. januar 2009

    Brug dit speciale til at få et job

    Alt for mange specialer ryger direkte ind på universitetsbibliotekernes støvede hylder. Det er både synd for samfundet og de studerende, mener Niels Borup, som har skrevet en bog om, hvordan man kan dele sit speciale med andre - og måske få et job
  • Uddannelse
    5. april 2023

    Humaniora er svundet til samme størrelse som i 90’erne. Nu skal uddannelserne forkortes

    Humaniora uddanner i dag færre kandidater end i 90’erne på grund af dimensioneringen fra 2014. Vi står ikke umiddelbart over for humanistmangel, mener ekspert. Men det er »uklogt« at skære ned på kandidatuddannelsernes længde samtidig med dimensioneringen
    Universiteterne uddanner i dag 25 procent af en ungdomsårgang, men i løbet af 2030’erne vil andelen ifølge Danske Universiteters estimater falde ned mod 20 procent.
  • Kronik
    20. juni 2000

    Afskaf dr. phil.-graden

    En doktordisputats er omgærdet af megen mystik - som et livsværk, der har været undervejs i årtier... Finere, ja, men er den også bedre end en ph.d.-afhandling, der afsluttes på tre år? Retfærd & Velfærd For nogle år siden indførte de danske universiteter ph...
  • 3. august 2000

    Den ukendte Marcel Pagnol

    Med rindende kilder af dokumentation Biografi Siger man Marcel Pagnol, tænker man måske først på Claude Berris filmatisering af hans dobbeltroman om Kilden i Provence og Manon og kilden med Yves Montands og Gérard Depardieus formidable spil, også vist i tv...
  • 1. september 1997

    Kulturen er ikke skyld i hele kønsforskellen

    Antropologen Inge Damm gør i et og samme frejdige hug op med de humanister, der ignorerer naturen, og den kønspolitiske trend, der forklarer enhver kønsforskel som kulturelt skabt Biologien er afsættet...
  • 1. marts 2001

    Intet menneskeligt er semiotikken fremmed

    Aarhus Universitet har netop lanceret en ny uddannelse i ’kognitiv semiotik’. Hermed er det blevet muligt at uddanne sig i videnskaben om betydningsdannelse
  • Kommentar
    12. marts 2020

    Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

    Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
    Man skal ikke undre sig over den manglende tilgang af studerende til sprogstudier. Et kvikt ungt menneske kan se, at sproglig myndighed og kulturel horisont ikke regnes for noget, skriver professor emeritus Per Øhrgaard.