Emne

humanistiske uddannelser

Kommentar
27. december 2021

Vrede studerende: ’Regionalisering’? Kald nu bare en spade for en spareøvelse

Tilbuddet om at udflytte uddannelsespladser er en skinmanøvre fra en regering, der først og fremmest er optaget af at svinge sparekniven mod en allerede ressourcedrænet uddannelsessektor, skriver talsperson for studenteraktivistgruppen ’Vrede Studerende’, Louis Bjerrum Christiansen
De humanistiske uddannelser på Københavns Universitet kan med den nyligt indgåede politiske aftale om ’regionalisering’ se frem til at blive reduceret med 40 procent i 2030, set i forhold til 2015.
Kommentar
26. november 2020

Kære virksomheder, tag i det mindste og send et afslag, når vi har søgt job hos jer

Som nyuddannede jobsøgende er vi nederst i erhvervshierarkiet. Virksomhederne behandler os efter forgodtbefindende og føler ganske enkelt ikke, de har noget moralsk ansvar for at give os klar besked, når vi har brugt tid på at søge job hos dem, skriver Daniel Emami Riis og Maja Skovgård Nielsen i dette debatindlæg
Et simpelt »har du ikke hørt fra os inden …« eller et standardiseret afslag på mail burde være et absolut minimum. Men lad for guds skyld være med at ignorere vores mails og opkald, når I skriver jeres kontaktinformationer i opslaget, skriver Daniel Emami Riis og Maja Skovgård Nielsen.
Kommentar
17. september 2020

Så længe arbejdet har guddommelig status, vil vi være ulykkelige

Vi har glemt, at arbejdsmarkedet er noget, vi har skabt for at gøre vores liv lettere og bedre. Ikke omvendt. Livet er ikke til for at optimere arbejdsmarkedet. Så længe, vi tror det, vil vi være ulykkelige – både med og uden job, skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
Vi frarøver universiteterne en af deres vigtigste opgaver som vidensinstitutioner, hvis vi bliver ved med at insistere på, at de skal indrettes efter arbejdsmarkedet, mener Mette Pugflod Madsen.
Kronik
14. september 2020

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.
Kommentar
12. marts 2020

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
Man skal ikke undre sig over den manglende tilgang af studerende til sprogstudier. Et kvikt ungt menneske kan se, at sproglig myndighed og kulturel horisont ikke regnes for noget, skriver professor emeritus Per Øhrgaard.
Kommentar
7. marts 2020

Hundredvis af sproglærere går snart på pension, og alt for få er klar til at erstatte dem

Mere end 25 procent af tysklærerne i gymnasiet er i dag er 57 år eller derover og går pension inden for de næste ti år. Hvis ikke flere unge søger ind på sproguddannelserne, vil fremtidens Danmark mangle vigtige sprogkompetencer, skriver formandskabet for Danske Universiteters Rektorkollegium og formanden for Danske Gymnasier i dette debatindlæg
Hvis vi skal bevare sprogkompetencerne i fremtidens Danmark, skal vi vende skuden nu. Vi skal have flere til at søge ind på sprogfagene, og det haster. For hvis sprogfagene først dør ud i undervisningssystemet, er det meget svært at bringe dem til live igen, skriver Anders Bjarklev, Per Michael Johansen og Birgitte Vedersø.
Klumme
5. marts 2020

Storbritannien har fået en ny syndebuk: humanister

I Storbritannien bliver statsfinansierede humanistiske kandidater kørt i stilling som yndlingsaversionen, der kan styrke koalitionen af neoliberale frimarkedsfundamentalister og reaktionære nationalister, skriver sociolog William Davies i dette debatindlæg
Den konservative chefstrateg Dominic Cummings har aldrig lagt skjult på sin foragt for humaniora. I en berygtet hvervekampagne, hvor han efterlyste dataloger og ’nørder’ til besættelse af embedsmandsstillinger i det britiske udenrigsministerium, afviste han eksplicit »kandidater i engelsk, som sludrer om Lacan ved middagsselskaber«.
Baggrund
2. december 2019

Sprogfagenes deroute fortsætter trods den store sprogsatsning

Trods en millionbevilling til at få flere til at vælge en uddannelse i sprog, må Aalborg Universitet alligevel lukke tre uddannelser i tysk og spansk. Også på Københavns Universitet har sprogfagene problemer med dalende ansøgertal. Dansk Industri advarer om, at fransk og tysk risikerer at lide en stille død, hvis ikke der bliver skredet ind politisk
Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.
Læserbrev
28. november 2019

De højeste akademiske poster er besat af et selvforgyldende pengeproletariat

Jeg forstår de unge humanisters vrede over, at de siddende dekaner og rektorer på Københavns Universitet går mere op i at skaffe flere penge end reelt at sikre høj akademisk kvalitet. Vi bør sørge for, at disse poster i stedet besættes af respekterede universitetsfolk, skriver tidligere lektor Christian Lindtner i dette debatindlæg
Klumme
15. november 2019

De studerende sidder med sorteper i finanslovsforhandlingerne

De studerende er oplagt ikke den vælgergruppe, Socialdemokratiet er mest bekymrede for at lægge sig ud med. Derfor kan finansloven meget vel ramme universiteterne, på trods af advarsler fra erhvervslivet og Socialdemokratiets løfter om det modsatte, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Universitetsstuderende ser ikke ud til at blive prioriteret af Socialdemokratiet. Tværtimod passer en ofring af de unge fint ind i den populistiske, akademikerfjendtlige retorik, som blandt andet boligminister Kaare Dybvad har båret frem, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.

Sider

  • Kronik
    20. juni 2000

    Afskaf dr. phil.-graden

    En doktordisputats er omgærdet af megen mystik - som et livsværk, der har været undervejs i årtier... Finere, ja, men er den også bedre end en ph.d.-afhandling, der afsluttes på tre år? Retfærd & Velfærd For nogle år siden indførte de danske universiteter ph...
  • Kronik
    14. september 2020

    Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

    Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
    På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.
  • Kommentar
    7. marts 2020

    Hundredvis af sproglærere går snart på pension, og alt for få er klar til at erstatte dem

    Mere end 25 procent af tysklærerne i gymnasiet er i dag er 57 år eller derover og går pension inden for de næste ti år. Hvis ikke flere unge søger ind på sproguddannelserne, vil fremtidens Danmark mangle vigtige sprogkompetencer, skriver formandskabet for Danske Universiteters Rektorkollegium og formanden for Danske Gymnasier i dette debatindlæg
    Hvis vi skal bevare sprogkompetencerne i fremtidens Danmark, skal vi vende skuden nu. Vi skal have flere til at søge ind på sprogfagene, og det haster. For hvis sprogfagene først dør ud i undervisningssystemet, er det meget svært at bringe dem til live igen, skriver Anders Bjarklev, Per Michael Johansen og Birgitte Vedersø.
  • International kommentar
    22. april 2014

    De førende tænkere er filosoffer

    Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  • Kommentar
    3. december 2010

    Det kan vi bruge humaniora til

    Den aktuelle debat om nyttige og unyttige uddannelser og den kortsigtede opdeling i fag efter økonomisk bæredygtighed og arbejdsmarkedsrelevans er absurd
  • Kommentar
    17. september 2020

    Så længe arbejdet har guddommelig status, vil vi være ulykkelige

    Vi har glemt, at arbejdsmarkedet er noget, vi har skabt for at gøre vores liv lettere og bedre. Ikke omvendt. Livet er ikke til for at optimere arbejdsmarkedet. Så længe, vi tror det, vil vi være ulykkelige – både med og uden job, skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
    Vi frarøver universiteterne en af deres vigtigste opgaver som vidensinstitutioner, hvis vi bliver ved med at insistere på, at de skal indrettes efter arbejdsmarkedet, mener Mette Pugflod Madsen.
  • 1. september 1997

    Kulturen er ikke skyld i hele kønsforskellen

    Antropologen Inge Damm gør i et og samme frejdige hug op med de humanister, der ignorerer naturen, og den kønspolitiske trend, der forklarer enhver kønsforskel som kulturelt skabt Biologien er afsættet...
  • Nyhed
    22. oktober 2011

    To fortællinger om mennesket

    Køn, religion, kunst og kultur. I 30 år var det hele blot sociale konstruktioner; et produkt af det samfund, vi levede i, var der konsensus om på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Men i dag bliver det verdensbillede slået i stykker af den nye hjerne-forskning, der med elektroder og hjernescannere giver løfter om sikker viden med overskrifter som ’Gud sidder i hjernen’. Der er udbrudt kamp om sandhederne
    Køn, religion, kunst og kultur. I 30 år var det hele blot sociale konstruktioner; et produkt af det samfund, vi levede i, var der konsensus om på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Men i dag bliver det verdensbillede slået i stykker af den nye hjerne-forskning, der med elektroder og hjernescannere giver løfter om sikker viden med overskrifter som ’Gud sidder i hjernen’. Der er udbrudt kamp om sandhederne