Emne

idéhistorie

Også som podcast

Den britiske filosof Philip Goff har fundet en ny plads til mennesket i universet

Den britiske filosof Philip Goff elsker naturvidenskab, er rationalist og bekender sig til videnskabens forståelse af verden. Men han mener også, at der er bevidsthed overalt i naturen. I dette interview forklarer han, hvordan de to ting hænger sammen

Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure

Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede

Kunstner: Kulturministeriet har ikke forsømt sit forehavende under coronakrisen

Kultur er ikke kun en aften i Det Kgl. Teater eller en eftermiddag på Louisiana, men derimod også̊ politisk tænkning og idéhistorie, som påvirkes af den nuværende krise. Corona har givet kunsten mulighed for at udvikle sig, skriver cand.musicae og kunstner Kristian Marstal i dette debatindlæg

Idéhistoriker har skrevet lille og læseværdig bog om den nyeste udgave af det evige kvindehad

Mikkel Thorups bog om antifeminisme er morsom, gruopvækkende og veltimet oplysning midt i tidens diskussioner om #MeToo og ligestilling

Fra Sojourner Truth til James Baldwin: Sorte tænkere, der gav stemme til Black Lives Matter

I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter

Arven efter Hegel kan hjælpe os med at forstå vor tids klimakampe

Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik

Kommer alle gode ideer virkelig fra kristendommen?

Stjernehistorikeren Tom Holland gør i ny bog kristendommen til fundament for al vestlig tænkning. Men for at komme i mål må han definere kristendommen så vagt, at det bliver umuligt ikke at få kabalen til at gå op

Hvad søren er et menneske?

Spørgsmålet er et evigt mysterium. Mennesket forstår ikke sig selv, men forsøger konstant. I en ny bog tager Hans-Jørgen Schanz os med på en veloplagt flyvetur gennem idéhistoriens svar for at gøre os klogere

Traileren og andre ting, som filosoffen Descartes ser dem

Descartes er blevet tilskrevet sjælens løsrivelse fra legemet på en facon, som påvirker tænkningen den dag i dag. Det har næret en unødvendig konflikt mellem virkeligheden og vores opfattelse af den. Men den moderne filosofis fader kan beskrive og opfatte både planter, dyr og trailere, viser ny bog

Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’

Sider

Mest læste

  1. Den britiske filosof Philip Goff elsker naturvidenskab, er rationalist og bekender sig til videnskabens forståelse af verden. Men han mener også, at der er bevidsthed overalt i naturen. I dette interview forklarer han, hvordan de to ting hænger sammen
  2. Mikkel Thorups bog om antifeminisme er morsom, gruopvækkende og veltimet oplysning midt i tidens diskussioner om #MeToo og ligestilling
  3. Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
  4. Godt et år efter det amerikanske valg er det fortsat svært at begribe fænomenet Donald Trump. Men måske idéhistorien kan hjælpe? Ny udgivelse undersøger Trump gennem tænkernes prisme. Her er et redigeret uddrag af en analyse af Donald Trumps løgne, som Hannah Arendt ville se det
  5. Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
  6. På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  7. Spørgsmålet er et evigt mysterium. Mennesket forstår ikke sig selv, men forsøger konstant. I en ny bog tager Hans-Jørgen Schanz os med på en veloplagt flyvetur gennem idéhistoriens svar for at gøre os klogere
  8. Stjernehistorikeren Tom Holland gør i ny bog kristendommen til fundament for al vestlig tænkning. Men for at komme i mål må han definere kristendommen så vagt, at det bliver umuligt ikke at få kabalen til at gå op