Emne

idéhistorie

Glem Kierkegaard, Sartre & Co.: Klimakrisen kræver nye ideer og fortællinger

Alle vores herskende ideer og fortællinger fremhæver mennesket som det handlende og naturen som en passiv baggrund. Vores liv med klimaforandringerne bliver derfor både uhyggeligt, men også en inspirerende opgave i at skabe en ny fortælling om verden, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme

Pelle Dragsteds socialisme er overbevisende, men den giver mig ikke lyst til at danse

Vi lever i tider, der synes tømt for ideologi og utopier. Pelle Dragsteds nye bog rokker en smule ved stilstanden, men hvad sker der, hvis vi skubber lidt mere på og tilføjer nogle vildere drømme, spørger idéhistoriker Mikkel Thorup i denne kronik
Også som podcast

Den britiske filosof Philip Goff har fundet en ny plads til mennesket i universet

Den britiske filosof Philip Goff elsker naturvidenskab, er rationalist og bekender sig til videnskabens forståelse af verden. Men han mener også, at der er bevidsthed overalt i naturen. I dette interview forklarer han, hvordan de to ting hænger sammen

Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure

Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede

Kunstner: Kulturministeriet har ikke forsømt sit forehavende under coronakrisen

Kultur er ikke kun en aften i Det Kgl. Teater eller en eftermiddag på Louisiana, men derimod også̊ politisk tænkning og idéhistorie, som påvirkes af den nuværende krise. Corona har givet kunsten mulighed for at udvikle sig, skriver cand.musicae og kunstner Kristian Marstal i dette debatindlæg

Idéhistoriker har skrevet lille og læseværdig bog om den nyeste udgave af det evige kvindehad

Mikkel Thorups bog om antifeminisme er morsom, gruopvækkende og veltimet oplysning midt i tidens diskussioner om #MeToo og ligestilling

Fra Sojourner Truth til James Baldwin: Sorte tænkere, der gav stemme til Black Lives Matter

I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter

Arven efter Hegel kan hjælpe os med at forstå vor tids klimakampe

Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik

Kommer alle gode ideer virkelig fra kristendommen?

Stjernehistorikeren Tom Holland gør i ny bog kristendommen til fundament for al vestlig tænkning. Men for at komme i mål må han definere kristendommen så vagt, at det bliver umuligt ikke at få kabalen til at gå op

Hvad søren er et menneske?

Spørgsmålet er et evigt mysterium. Mennesket forstår ikke sig selv, men forsøger konstant. I en ny bog tager Hans-Jørgen Schanz os med på en veloplagt flyvetur gennem idéhistoriens svar for at gøre os klogere

Sider

Mest læste

  1. Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
  2. Alle vores herskende ideer og fortællinger fremhæver mennesket som det handlende og naturen som en passiv baggrund. Vores liv med klimaforandringerne bliver derfor både uhyggeligt, men også en inspirerende opgave i at skabe en ny fortælling om verden, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
  3. Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede
  4. Vi lever i tider, der synes tømt for ideologi og utopier. Pelle Dragsteds nye bog rokker en smule ved stilstanden, men hvad sker der, hvis vi skubber lidt mere på og tilføjer nogle vildere drømme, spørger idéhistoriker Mikkel Thorup i denne kronik
  5. Den britiske filosof Philip Goff elsker naturvidenskab, er rationalist og bekender sig til videnskabens forståelse af verden. Men han mener også, at der er bevidsthed overalt i naturen. I dette interview forklarer han, hvordan de to ting hænger sammen
  6. Økonomien er en kampplads for ideer, ikke en teknisk disciplin. Men det opdager vi kun, hvis vi beskuer faget fra et idéhistorisk perspektiv, hvor den økonomiske teori viser sig som konfliktfuld intellektuel debat frem for endegyldig enhedsvidenskab. Kun ved at studere den økonomiske teoris historie bliver det klart, at der intet definitivt er ved tingenes nuværende tilstand
  7. I sin underholdende og til tider hæsblæsende Spiegel-bestseller, ’Hvorfor verden ikke findes’, forsøger Markus Gabriel at overbevise os om, at ’verden’ slet ikke findes. Undervejs kommer vi i høj fart omkring bl.a. hekse, det fysiske univers, The Muppet Show, vulkanen Vesuv, materialisme, tv-serien Seinfeld og en eftertrykkelig metafysikkritik
  8. På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie