Emne

idéhistorie

Anmeldelse
30. maj 2020

Hvad søren er et menneske?

Spørgsmålet er et evigt mysterium. Mennesket forstår ikke sig selv, men forsøger konstant. I en ny bog tager Hans-Jørgen Schanz os med på en veloplagt flyvetur gennem idéhistoriens svar for at gøre os klogere
Schanz, der i 1970’erne begyndte som hardcore marxismeudlægger, synes på sine ældre dage at have fundet et nyt gebet: den folkelige lille bog om et stort emne.
Anmeldelse
16. maj 2020

Traileren og andre ting, som filosoffen Descartes ser dem

Descartes er blevet tilskrevet sjælens løsrivelse fra legemet på en facon, som påvirker tænkningen den dag i dag. Det har næret en unødvendig konflikt mellem virkeligheden og vores opfattelse af den. Men den moderne filosofis fader kan beskrive og opfatte både planter, dyr og trailere, viser ny bog
Anmeldelse
25. januar 2020

Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
Forlaget U Press har fejlet totalt, da der hverken er blevet læst grundig korrektur eller arbejdet intenst med manuskriptet, skriver Steen Nepper Larsen i anmeldelsen af idéhistoriker Lars-Henrik Schmidts nye bog: 'Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik'. 
Anmeldelse
31. august 2019

Filosofi: Hvor sidder viljen?

I ’En lille bog om viljen’ skriver filosoffen Ole Thyssen om viljen i et eksistensfilosofisk perspektiv. Udvalgte stumper af viljens idéhistorie og skitser til en aktuel og genkendelig filosofi om viljen får mæle. Bogen er velskrevet og tankevækkende, men også lidt for let og selvforvisset
Anmeldelse
22. september 2018

Verden eksisterer ikke!?

I sin underholdende og til tider hæsblæsende Spiegel-bestseller, ’Hvorfor verden ikke findes’, forsøger Markus Gabriel at overbevise os om, at ’verden’ slet ikke findes. Undervejs kommer vi i høj fart omkring bl.a. hekse, det fysiske univers, The Muppet Show, vulkanen Vesuv, materialisme, tv-serien Seinfeld og en eftertrykkelig metafysikkritik
Anmeldelse
22. september 2018

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser
Baggrund
14. september 2018

»Økonomi er ikke anvendt matematik – det er socialvidenskab«

Økonomien er en kampplads for ideer, ikke en teknisk disciplin. Men det opdager vi kun, hvis vi beskuer faget fra et idéhistorisk perspektiv, hvor den økonomiske teori viser sig som konfliktfuld intellektuel debat frem for endegyldig enhedsvidenskab. Kun ved at studere den økonomiske teoris historie bliver det klart, at der intet definitivt er ved tingenes nuværende tilstand
Hverken på Københavns Universitet eller Aarhus Universitet bliver de bachelorstuderende i økonomi grundigt indført i den økonomiske teoris idéhistorie. Her studerende på Københavns Universitet.
Klumme
18. august 2018

Har vi passeret ’the point of no return’ på vej mod klimakatastrofen?

Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder
Analyse
18. maj 2018

Der skal noget til for at overgå Platon i politisk urimelige tiltag, som omhandler børn. Men regeringen er ikke bleg for at gøre forsøget

Børn ned til etårsalderen skal lære om det danske samfunds værdier og traditioner, men ministeren forsikrede på Twitter om, at børnene stadig vil få lov til at sove middagslur
Modsat Mai Mercado havde Platon så meget rygrad, at han lod sin håbløse løsning gælde for alle – og i særdeleshed dem, der styrede staten.
Anmeldelse
18. november 2017

Løgnens mester. Hannah Arendt læser Trump

Godt et år efter det amerikanske valg er det fortsat svært at begribe fænomenet Donald Trump. Men måske idéhistorien kan hjælpe? Ny udgivelse undersøger Trump gennem tænkernes prisme. Her er et redigeret uddrag af en analyse af Donald Trumps løgne, som Hannah Arendt ville se det

Sider

  • Nekrolog
    13. september 2021

    Farvel til en skikkelse af et særlig format: Lars-Henrik Schmidt er død

    Med professor dr.phil. Lars-Henrik Schmidts alt for tidlige død siger det intellektuelle Danmark farvel til en tænker af den slags, man kan vente generationer på
    Lars-Henrik Schmidt var en tænker af den slags, man venter generationer på at opleve. Han er død efter kort tids sygdom, 68 år gammel.
  • Anmeldelse
    25. januar 2020

    Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

    Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
    Forlaget U Press har fejlet totalt, da der hverken er blevet læst grundig korrektur eller arbejdet intenst med manuskriptet, skriver Steen Nepper Larsen i anmeldelsen af idéhistoriker Lars-Henrik Schmidts nye bog: 'Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik'. 
  • Essay
    9. september 2017

    ’Kapitalen’ er en hensynsløs kritik af alt bestående

    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  • Kronik
    27. august 2020

    Arven efter Hegel kan hjælpe os med at forstå vor tids klimakampe

    Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
    Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
  • Kronik
    22. maj 2021

    Pelle Dragsteds socialisme er overbevisende, men den giver mig ikke lyst til at danse

    Vi lever i tider, der synes tømt for ideologi og utopier. Pelle Dragsteds nye bog rokker en smule ved stilstanden, men hvad sker der, hvis vi skubber lidt mere på og tilføjer nogle vildere drømme, spørger idéhistoriker Mikkel Thorup i denne kronik
    »Dragsteds nordiske socialisme er nutiden med lidt mere socialisme, lidt mere af det, vi kender. Det er ikke skridtet ud i det ukendte, bruddet med alt det vante, det nye samfund, år nul,« skriver Mikkel Thorup.
  • Klumme
    3. juli 2021

    Glem Kierkegaard, Sartre & Co.: Klimakrisen kræver nye ideer og fortællinger

    Alle vores herskende ideer og fortællinger fremhæver mennesket som det handlende og naturen som en passiv baggrund. Vores liv med klimaforandringerne bliver derfor både uhyggeligt, men også en inspirerende opgave i at skabe en ny fortælling om verden, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
    De politiske ideer, vi er blevet dannet antager, at mennesket handler, og naturen er den underordnede, ordnede baggrund. Vi er nu på et plan, hvor det står klart, at menneskene er ikke de eneste, der handler i verden. Det er et eksistentielt anliggende, at komplekse dynamikker i naturen er forskudt og virker sammen på en måde, vi ikke kan forudsige eller overskue, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.
  • Anmeldelse
    3. april 2021

    Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure

    Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede
  • Anmeldelse
    22. september 2018

    Verden eksisterer ikke!?

    I sin underholdende og til tider hæsblæsende Spiegel-bestseller, ’Hvorfor verden ikke findes’, forsøger Markus Gabriel at overbevise os om, at ’verden’ slet ikke findes. Undervejs kommer vi i høj fart omkring bl.a. hekse, det fysiske univers, The Muppet Show, vulkanen Vesuv, materialisme, tv-serien Seinfeld og en eftertrykkelig metafysikkritik