Emne

idéhistorie

Essay
9. september 2017

’Kapitalen’ er en hensynsløs kritik af alt bestående

På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
Anmeldelse
10. juni 2017

Nyt storværk opruster vores viden om pædagogikkens ideer

’Pædagogikkens idehistorie’ er uomgængelig for studerende, politikere, undervisere, forskere og ikke mindst nysgerrige læsere på jagt efter gedigen viden om de omskiftelige pædagogiske ideers historie fra antikken til nutiden
Interview
4. februar 2017

De unge er ikke dovne, de er tømt for energi

Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
Om 3-400 år vil man se tilbage på vores tid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, siger Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø.
Anmeldelse
8. oktober 2016

Skal man altid betale sin gæld?

Økonomisk og moralsk gæld fletter sig ind i hinanden, mens enkeltpersoner og nationer spørger sig selv: Er skyldnere altid forpligtede på at betale gælden tilbage? En vellykket idehistorisk analyse af gæld som idé og moralitet byder sig til.
Da Bolivias præsident Evo Morales på COP15 i Købehavn i 2009 krævede, at de rige industrilande betaler en omfattende skadeserstattende klimagæld for de skader, de har påført kloden, gav det gældsmedstanden mæle. Men i den rige verden opfører de gldsramte sig stadig pænt og antaster ikke systemet.
Baggrund
16. april 2016

Statens suveræne krop

Hvis vi vil forstå den rolle, staten spiller i vores politiske horisont i dag, må vi dykke ned i 1600-tallets politiske og økonomiske tænkning. Ny idéhistorisk Ph.D-afhandling viser, hvordan læger, filosoffer og handelsmænd gennem kropsmetaforer dannede en forestilling om staten, der stadig i dag udstikker koordinaterne for vores politiske diskussioner
Anmeldelse
13. februar 2016

Åndsfællesskaber gør det ikke alene

Det nære, forpligtende samvær i de pædagogiske laboratorier styrker de studerendes evne til at lære at tænke og at forske, skriver idéhistorikeren Dorthe Jørgensen i en utidssvarende bog, der gør op med den hersende universitetspolitik, fremdriftsreformen og læringsmålstyringen af de videregående uddannelser
Anmeldelse
16. januar 2016

Teorien og den intense jagt på det virkelige liv

Berlineren, historikeren og kulturvidenskabsmanden Philipp Felsch skriver som en engel om mestertænkerne og deres hengivne læsere i slutningen af det 20. århundrede. Samfundskritik, politik, kunst og hverdagsliv hvirvles sammen i et medrivende, åndshistorisk mesterværk
Anmeldelse
15. august 2015

Vi er de 99 procent

Hvad har Det Arabiske Forår, Occupy Wall Street, fagbevægelsen i Danmark og Den Franske Revolution til fælles? De er alle sociale protestbevægelser. Ny bog kortlægger protestens anatomi
Baggrund
8. november 2014

Er frigørelsen løbet løbsk?

De sidste 300 år har været en lang kamp for individets frihed, og da Muren faldt, håbede vi på frihed for alle i en gennemdemokratiseret verden. Men nu kritiserer vestlige samtidsfortællinger al den frigørelse, som Oplysningstiden søsatte, og som moderniteten har realiseret. Kunsten indvarsler en ny fase i frihedens historie ved at spørge: Bør vi skabe et mere fællesskabsorienteret demokrati?
Frihedskamp. LechWalesa i spidsen for strejkende arbejdere på Lenin-værftet i Gdansk i 1980. Men har friheden en grænse, hvis fællesskabet skal bevares? Og kan frihed uden fælles mål føre til andet end opløsning, spørger kritikken.
Baggrund
16. august 2014

Der findes slet ikke demokratiske stater

Nogle vil altid være udelukket fra at tilhøre ’folket’, lyder det blandt andet i det idéhistoriske tidsskrift Slagmark, der stiller kritiske og velgørende spørgsmål til samtidens politiske selvfølgeligheder og minder om, at demokrati først og fremmest er magtkritik – ikke et bestemt regime
Valgret. En kvinde stemmer til Folketingsvalget den 22. oktober 1935. ’Indtil 1915 havde 85 procent af den danske befolkning i form af ’fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige’ ikke valgret til national politik,’ skriver Christina Fiig om valgretsdebatten forud for grundlovsændringen og vedtagelsen af den ’universelle valgret’ for 99 år siden.

Sider

  • Nekrolog
    13. september 2021

    Farvel til en skikkelse af et særlig format: Lars-Henrik Schmidt er død

    Med professor dr.phil. Lars-Henrik Schmidts alt for tidlige død siger det intellektuelle Danmark farvel til en tænker af den slags, man kan vente generationer på
    Lars-Henrik Schmidt var en tænker af den slags, man venter generationer på at opleve. Han er død efter kort tids sygdom, 68 år gammel.
  • Anmeldelse
    25. januar 2020

    Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

    Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
    Forlaget U Press har fejlet totalt, da der hverken er blevet læst grundig korrektur eller arbejdet intenst med manuskriptet, skriver Steen Nepper Larsen i anmeldelsen af idéhistoriker Lars-Henrik Schmidts nye bog: 'Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik'. 
  • Essay
    9. september 2017

    ’Kapitalen’ er en hensynsløs kritik af alt bestående

    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  • Kronik
    22. maj 2021

    Pelle Dragsteds socialisme er overbevisende, men den giver mig ikke lyst til at danse

    Vi lever i tider, der synes tømt for ideologi og utopier. Pelle Dragsteds nye bog rokker en smule ved stilstanden, men hvad sker der, hvis vi skubber lidt mere på og tilføjer nogle vildere drømme, spørger idéhistoriker Mikkel Thorup i denne kronik
    »Dragsteds nordiske socialisme er nutiden med lidt mere socialisme, lidt mere af det, vi kender. Det er ikke skridtet ud i det ukendte, bruddet med alt det vante, det nye samfund, år nul,« skriver Mikkel Thorup.
  • Kronik
    27. august 2020

    Arven efter Hegel kan hjælpe os med at forstå vor tids klimakampe

    Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
    Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
  • Interview
    4. februar 2017

    De unge er ikke dovne, de er tømt for energi

    Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
    Om 3-400 år vil man se tilbage på vores tid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, siger Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø.
  • Klumme
    3. juli 2021

    Glem Kierkegaard, Sartre & Co.: Klimakrisen kræver nye ideer og fortællinger

    Alle vores herskende ideer og fortællinger fremhæver mennesket som det handlende og naturen som en passiv baggrund. Vores liv med klimaforandringerne bliver derfor både uhyggeligt, men også en inspirerende opgave i at skabe en ny fortælling om verden, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
    De politiske ideer, vi er blevet dannet antager, at mennesket handler, og naturen er den underordnede, ordnede baggrund. Vi er nu på et plan, hvor det står klart, at menneskene er ikke de eneste, der handler i verden. Det er et eksistentielt anliggende, at komplekse dynamikker i naturen er forskudt og virker sammen på en måde, vi ikke kan forudsige eller overskue, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.
  • Anmeldelse
    3. april 2021

    Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure

    Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede