Emne

idéhistorie

Interview
30. juni 2014

Vækstkritikken er halvhjertet

Forbrugertræthed er måske nok en ny tendens. Men vi er ikke kommet ud over vækstlogikken, når det handler om de menneskelige ressourcer. Selv tilhængere af antivækst ligger under for, at kroppen og selvet skal perfektioneres i det uendelige, mener idéhistoriker Simon Axø
Forbrugertræthed er måske nok en ny tendens. Men vi er ikke kommet ud over vækstlogikken, når det handler om de menneskelige ressourcer. Selv tilhængere af antivækst ligger under for, at kroppen og selvet skal perfektioneres i det uendelige, mener idéhistoriker Simon Axø
Baggrund
21. maj 2014

Den, der vil være regent, skal kunne regere sig selv

Politikere bliver målt op mod antikke idealer, når deres private liv kommer i søgelyset. Men de gør selv ondt værre og får i en vis grad også lov til at slippe af sted med overforbrug
Lars Løkke Rasmussen er kommet i politisk modvind, efter det er kommet frem at hans parti har betalt for tøj for 152.000 kroner og en ferierejse for formandens kone og søn
Anmeldelse
29. marts 2014

Kritiske ståsteder holder ikke evigt

Det århusianske idéhistoriske tidsskrift Slagmark stiller kritiske spørgsmål til sin egen eksistensberettigelse og til samtiden: Hvad er idéhistorie, og hvordan kan den bedrives?
Begreber. Begreber som natur, køn, oplysning, oprør, samfund, økonomi og viden har ikke været brugt på samme måde i år 1500, 1700, 1914 eller 2014. ’Revolution’ som den så ud i Paris i 1789. Ill. Musee Carnavalet, Paris

Sider

  • Nekrolog
    13. september 2021

    Farvel til en skikkelse af et særlig format: Lars-Henrik Schmidt er død

    Med professor dr.phil. Lars-Henrik Schmidts alt for tidlige død siger det intellektuelle Danmark farvel til en tænker af den slags, man kan vente generationer på
    Lars-Henrik Schmidt var en tænker af den slags, man venter generationer på at opleve. Han er død efter kort tids sygdom, 68 år gammel.
  • Anmeldelse
    25. januar 2020

    Lars-Henrik Schmidts potentielt originale bog er smækfyldt med fejl

    Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et digert værk: Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik. Det indeholder tilløb til originale samtidskritiske tanker; men det burde ikke have været udgivet i sin nuværende form. Med andre ord: en ren ’ommer’
    Forlaget U Press har fejlet totalt, da der hverken er blevet læst grundig korrektur eller arbejdet intenst med manuskriptet, skriver Steen Nepper Larsen i anmeldelsen af idéhistoriker Lars-Henrik Schmidts nye bog: 'Det sociales ABC. Principper i socialanalytisk samtidsdiagnostik'. 
  • Essay
    9. september 2017

    ’Kapitalen’ er en hensynsløs kritik af alt bestående

    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  • Kronik
    22. maj 2021

    Pelle Dragsteds socialisme er overbevisende, men den giver mig ikke lyst til at danse

    Vi lever i tider, der synes tømt for ideologi og utopier. Pelle Dragsteds nye bog rokker en smule ved stilstanden, men hvad sker der, hvis vi skubber lidt mere på og tilføjer nogle vildere drømme, spørger idéhistoriker Mikkel Thorup i denne kronik
    »Dragsteds nordiske socialisme er nutiden med lidt mere socialisme, lidt mere af det, vi kender. Det er ikke skridtet ud i det ukendte, bruddet med alt det vante, det nye samfund, år nul,« skriver Mikkel Thorup.
  • Kronik
    27. august 2020

    Arven efter Hegel kan hjælpe os med at forstå vor tids klimakampe

    Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
    Da Hegel døde, delte hans tilhængere sig i to grupper: de konservative gammelhegelianere og de revolutionære unghegelianere. Deres kampe kan vi bruge til at forstå, hvad der sker mellem generationerne i klimakampen, skriver filosofihistoriker Magnus Møller Ziegler i denne kronik
  • Interview
    4. februar 2017

    De unge er ikke dovne, de er tømt for energi

    Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
    Om 3-400 år vil man se tilbage på vores tid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, siger Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø.
  • Klumme
    3. juli 2021

    Glem Kierkegaard, Sartre & Co.: Klimakrisen kræver nye ideer og fortællinger

    Alle vores herskende ideer og fortællinger fremhæver mennesket som det handlende og naturen som en passiv baggrund. Vores liv med klimaforandringerne bliver derfor både uhyggeligt, men også en inspirerende opgave i at skabe en ny fortælling om verden, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
    De politiske ideer, vi er blevet dannet antager, at mennesket handler, og naturen er den underordnede, ordnede baggrund. Vi er nu på et plan, hvor det står klart, at menneskene er ikke de eneste, der handler i verden. Det er et eksistentielt anliggende, at komplekse dynamikker i naturen er forskudt og virker sammen på en måde, vi ikke kan forudsige eller overskue, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.
  • Anmeldelse
    3. april 2021

    Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure

    Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede