Emne

identitet

Dansker med polske rødder: »Jeg får ofte smidt en håndværkerjoke i fjæset«

Det er trættende, at der er folk, der synes, at de har lov til at vurdere, dømme og bestemme over mine livsstilsvalg, hvis jeg vil kalde mig selv for dansker

Et liv er forbi: Libby Arcel elskede samtaler om det at være til som menneske

Det danske stød blev blidere, når Libby Arcel talte: Hun var både græsk og dansk og brugte sine to kulturer til at skabe sin identitet og til at kæmpe for udsatte kvinder

Det moderne menneske skal lære at acceptere døden

Vi ved godt, at vi og vores kære skal dø, men vi vil ikke acceptere det og søger med alle midler at undgå døden. Døden er det moderne samfunds sidste store tabu. Men først når vi accepterer vores dødelighed, kan vi leve frit og lykkeligt, hævder en ualmindeligt vedkommende og opbyggelig filosofibog, der vil lære os at leve med døden

Center for Vild Analyse: Overraskende klicheer

Om klicheens omfangslogiske status

Lad os fremelske det uperfekte

Jeg blev chokeret, da jeg fandt ud af, at det overrasker folk, hvordan pigerne i DR3-dokumentaren »De perfekte piger« har det

Jeg ved, du elsker mig. Men kan du lide mig?

Tror du virkelig, man bliver fri, bare fordi man knuser sin far og vælter sin mor som livets autoriteter? En ny amerikansk film udstiller det klassiske frigørelsesdramas banalitet

Åh, hvor er det svært at være ungarer

Ungarns regering forsøger at definere en ægte ungarer som hvid, heteroseksuel og kristen – eller i hvert fald ikke som muslim. Men i så fald er jeg ikke ægte ungarer
Det skønne Rusland

Kunsten er nøglen til den tvetydige russiske sjæl

Rusland er koldt og kryptisk. Det kan fremstå autoritært, bagvendt og forsnævret, men kunsten og kulturen tilbyder adgang til et Rusland, der emmer af sårbarhed, tvivl og identitetskrise. Og storslået kreativitet
Iscenesættelser

Cindy Sherman foregreb Instagram-generationens leg med identiteter

Det visuelle er blevet den centrale arena for identitetsarbejde. Den amerikanske fotokunstner Cindy Sherman satte sig selv i scene gennem foto længe før den praksis blev helt almindelig på de sociale medier

Sara Omar: ’Jeg er blevet klar over, at litteratur kan have en styrke, der kan ændre verden’

Sara Omars ’Dødevaskeren’ om kvindeundertrykkelse i Allahs navn udråbes som årets vigtigste bog. Den er blevet modtaget som debatbog, men den er en roman, siger forfatteren, og det er hun glad for. For romaner kan som ingen andre steder tilbyde plads til at udfolde komplekse fortællinger

Sider

Mest læste

  1. Tror du virkelig, man bliver fri, bare fordi man knuser sin far og vælter sin mor som livets autoriteter? En ny amerikansk film udstiller det klassiske frigørelsesdramas banalitet
  2. Rusland er koldt og kryptisk. Det kan fremstå autoritært, bagvendt og forsnævret, men kunsten og kulturen tilbyder adgang til et Rusland, der emmer af sårbarhed, tvivl og identitetskrise. Og storslået kreativitet
  3. Sociale netværkssider som Facebook er en vigtig brik i unges identitetsdannelse. Selvros går ikke an. Det er først, når vennerne skriver flatterende om en, at det rigtigt tæller
  4. Det er trættende, at der er folk, der synes, at de har lov til at vurdere, dømme og bestemme over mine livsstilsvalg, hvis jeg vil kalde mig selv for dansker
  5. Vi ved godt, at vi og vores kære skal dø, men vi vil ikke acceptere det og søger med alle midler at undgå døden. Døden er det moderne samfunds sidste store tabu. Men først når vi accepterer vores dødelighed, kan vi leve frit og lykkeligt, hævder en ualmindeligt vedkommende og opbyggelig filosofibog, der vil lære os at leve med døden
  6. Det danske stød blev blidere, når Libby Arcel talte: Hun var både græsk og dansk og brugte sine to kulturer til at skabe sin identitet og til at kæmpe for udsatte kvinder
  7. Om klicheens omfangslogiske status
  8. Meget taler for, at Samuel P. Huntingtons essay 'Civilisationernes sammenstød?' er en af 1990'ernes vigtigste tekster, og derfor er det en fornøjelse, at den nu foreligger i en fin dansk oversættelse. Huntington formåede indsigtsfuldt i 1993 at præsentere en beskrivelse af verden, som vi nu begynder at kunne se meningen i