Emne: identitet

Seneste artikler

Hvid mand i identitetsvakuum

I lyset af den stadigt mere reaktionære politisering af den hvide mands identitet frygter jeg, at jeg er ved at blive en ’selvhadende hvid mand’

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt
Kronik
Den klassiske, landbrugsbaserede landsby døde stort set i løbet af 1960’erne med bl.a. massenedlæggelser af andelsmejerier. Og siden Kommunalreformen i 2007 har ’fritidslandsbyen’ også lidt nød landet over med nedlæggelser af skoler, børnehaver, biblioteker, landbetjentstillinger osv.

Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
Historiker Jacob Knage Rasmussen har i forbindelse med sit ph.d.-projekt hjulpet omkring 20 voksne børnehjemsbørn med at skaffe deres journaler.

’De skal vide, at journalen ikke er den hellige gral’

Mange steder i den vestlige verden søger tidligere anbragte indsigt i deres journaler for at blive klogere på en barndom set med myndighedernes øjne. Men erindringerne og sagsakterne fortæller ofte to forskellige historier, viser ny forskning
Det er en udbredt fordom, at unge med gode karakterer er kedelige, asociale og bruger hele deres liv på at sidde med næsen nede i bogen frem for at lære af livet. Måske giver det lidt rygstød til dem, der klarede sig knap så godt i skolen. Men det er og bliver en fordom

Jeg nægter at undskylde mine 12-taller

Det er en udbredt fordom, at unge med gode karakterer er kedelige, asociale og bruger hele deres liv på at sidde med næsen nede i bogen frem for at lære af livet. Måske giver det lidt rygstød til dem, der klarede sig knap så godt i skolen. Men det er og bliver en fordom
Flere tidligere anbragte søger indsigt i deres børnesager i håb om at blive klogere på en barndom, som ofte har været kaotisk, og som ingen andre kan fortælle dem om. Tendensen er del af en international bevægelse, hvor anbragte børn gør op med fortiden

Anbragte søger svar i journalerne som voksne

Flere tidligere anbragte søger indsigt i deres børnesager i håb om at blive klogere på en barndom, som ofte har været kaotisk, og som ingen andre kan fortælle dem om. Tendensen er del af en international bevægelse, hvor anbragte børn gør op med fortiden
Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare

Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik
Kronik
Umm Kulthum ankommer i lufthavnen i Paris i 1967.

Den arabiske identitet er meget mere end bare islam

Vestlige medier har sammen med nydanske debattører travlt med at tale om Mellemøsten via islam. Jeg sidder tilbage med en fornemmelsen af, at det er umuligt at beskæftige sig med Mellemøsten, uden at islam kommer til at dominere. Men sådan burde det ikke være
Sidsel Lieknins Vestertjele deltog i X Factor i 2009

I X Factor lærte jeg lidt om livet

Jeg møder ofte fordomme om, at deltagere i talent- og reality-programmer må være selvoptagede og ureflekterede. Det undrer mig. Jeg oplever, at den senmoderne identitetssøgen ofte fører til nye erkendelser, selvindsigt og lyst til at bidrage til fællesskabet. Sådan virkede X Factor på mig

Sider

Mest læste

  1. Det er en udbredt fordom, at unge med gode karakterer er kedelige, asociale og bruger hele deres liv på at sidde med næsen nede i bogen frem for at lære af livet. Måske giver det lidt rygstød til dem, der klarede sig knap så godt i skolen. Men det er og bliver en fordom
  2. Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
  3. Det er et ungdomssprog, der afspejler en ghettoattitude og rå maskulinitet. Perkerdansk vinder frem, og selv pæredanske unge holder sig ikke tilbage med at lave sjov med udtryk som 'wallah' og 'jalla'. Men dem der ikke kan zappe væk fra den særlige dialekt risikerer at blive siet fra i alle samfundets aspekter
  4. Sociale netværkssider som Facebook er en vigtig brik i unges identitetsdannelse. Selvros går ikke an. Det er først, når vennerne skriver flatterende om en, at det rigtigt tæller
  5. I flirten med Emma var jeg kurder, i København er jeg jyde, i kirken er jeg muslim, i moskeen er jeg forkert, i New York er jeg ’danish’ og nogle gange ’european’. Mest af alt er jeg bare Afshin. Runes ven, Jakobs ven, Mortens ven. Det husker jeg på, hver gang nogen prøver at fortælle mig, at jeg ikke hører til i Danmark
  6. Flere tidligere anbragte søger indsigt i deres børnesager i håb om at blive klogere på en barndom, som ofte har været kaotisk, og som ingen andre kan fortælle dem om. Tendensen er del af en international bevægelse, hvor anbragte børn gør op med fortiden
  7. Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt
  8. Hver tiende forældre ser ikke deres voksne børn. Alligevel er det et tabu at tale om, og der findes ikke meget hjælp at hente i de psykologiske selvhjælpsbøger, hvis der er brud i familien. Men en ny type konfliktmægling, hvor man kun forholder sig til konkrete situationer og ikke graver i fortidens traumer, kan hjælpe