Menu
Log ind

Emne

identitetspolitik

I sidste uge udkom amerikanske Maggie Nelsons internationale succes ’Argonauterne’ på dansk. Bogen er Nelsons niende og er ligesom tidligere værker en genreudfordrende og inderlig tekst, der kombinerer selvbiografi med kritisk teori. Vi tegner et portræt af en forfatter, der insisterer på at undgå kategorisering

Maggie Nelsons bøger er et evigt opgør med kategorier for køn, kærlighed og kunstnerisk form

I sidste uge udkom amerikanske Maggie Nelsons internationale succes ’Argonauterne’ på dansk. Bogen er Nelsons niende og er ligesom tidligere værker en genreudfordrende og inderlig tekst, der kombinerer selvbiografi med kritisk teori. Vi tegner et portræt af en forfatter, der insisterer på at undgå kategorisering
Henrik Marstal og hans kæreste ville ikke på forhånd kende kønnet på barnet, de ventede. Alligevel var Marstal overbevist om, at det var en pige. Da Villum blev født og viste sig at være en dreng, sagde folk: »Hvad sker der, Henrik!? En dreng i feminismens højborg.«

Henrik Marstal mener selv, at han er en budbringer af ubekvemme sandheder

I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
Imens det meste af den danske befolkning, inklusive både regering og opposition, gik i spagat over truslen mod ytringsfriheden, som man med vildskab i øjnene så følge i kølvandet på en fællessang på CBS, blev der offentliggjort en rapport, som dokumenterede, at forskere fra Aarhus Universitet i deprimerende grad har »oplevet at blive presset for at ændre på deres resultater, udskyde en publikation eller tie deres forskning ihjel«, som Magisterbladet skrev.

Center for vild analyse: Den fordrejede verden

Det danske miljøministerium er en ung blond pige
Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet

Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information

Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
»Personligt vil jeg ikke synge med på den sang,« sagde viceinstitutleder på CBS Mads Mordhorst til Kristeligt Dagblad efter en ansat havde følt sig krænket over sangen »Den danske sang er en ung blond pige«.

Universitetets opgave er ikke at skærme folk mod ubehag

Magtkritiske analyser skal altid hilses velkomment på et universitet. Men kæden hopper af for de studerende, der kræver sanktioner, efterlyser hyppigere brug af klager og tvungen ’dialog’ for undervisere, som rækker ud over de i loven allerede indførte begrænsninger på ytringsfriheden i form af for eksempel racismeparagraffen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt
Journalist Ulrik Dahlins problem er, hvad han som ældre, hvid, faglært mand skal gøre ved alle de krav, der i dag stilles til journalistikken, og som begyndte med, at vi skulle kønsangive kilder i vores artikler

Til kontrol hos Informations korrekthedspoliti

Journalist Ulrik Dahlins problem er, hvad han som ældre, hvid, faglært mand skal gøre ved alle de krav, der i dag stilles til journalistikken, og som begyndte med, at vi skulle kønsangive kilder i vores artikler
Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Kunsten er ikke hævet over identitetspolitikken

Det er et problem for kunsten og litteraturen, at den kommer til at understøtte de magtforhold, der er i samfundet
»På mange måder er Fagin (fra ’Oliver Twist’ red.) en racistisk karikatur, som Dickens blev så ked af, at han i en senere roman gjorde sig umage for at fremstille en positiv jøde – hvilket gør det endnu mere sindssygt, at han er så levende og ægte,« siger Lars Bukdahl

»Et forbud om, hvem eller hvad man må skrive om, giver kun mening at lave for dårlige forfattere«

Charles Dickens har ifølge kritiker og digter Lars Bukdahl skrevet nogle af historiens bedste portrætter af både mænd og kvinder, selv om han var mand. Jo mere sære og forkvaklede og langt ude, hans figurer var, desto mere gnist var der. Hvilket er mystisk, men måske netop bevis på, at det er kunsten, siger kritikeren. Han har på den anden side ikke svært ved at komme i tanke om mandlige danske forfattere, der skriver dårlige kvindeportrætter

Sider

Mest læste

  1. Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information
    Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  2. Henrik Marstal mener selv, at han er en budbringer af ubekvemme sandheder
    I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
  3. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  4. Alle kunstnere må kunne skildre alle erfaringer, men …
    Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der
  5. Universitetets opgave er ikke at skærme folk mod ubehag
    Magtkritiske analyser skal altid hilses velkomment på et universitet. Men kæden hopper af for de studerende, der kræver sanktioner, efterlyser hyppigere brug af klager og tvungen ’dialog’ for undervisere, som rækker ud over de i loven allerede indførte begrænsninger på ytringsfriheden i form af for eksempel racismeparagraffen
  6. Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  7. Der er grund til at frygte identitetspolitikkens angreb på friheden
    Vi er givetvis nogle sombrerofjolser, som har beskrevet identitetspolitikken som en større fare, end den reelt er. Men det ændrer ikke ved, at samtidens store fokus på identitet er et reelt problem – også i Danmark
  8. Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog
    Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt