Menu
Log ind

Emne

identitetspolitik

Ifølge sociolog og medlem af Folketinget for Liberal Alliance Henrik Dahl er sager såsom furoren om mexicanerfesten på Københavns Universitet og affæren omkring afsyngningen af »Den danske sang er en ung blond pige« på CBS del af en ekstremt farlig tendens, der truer selve det frie samfund. Det anfører han i sin nye bog ’Den sociale konstruktion af uvirkeligheden – forurettelse og anti-liberalisme i det 21. århundrede’.

I Henrik Dahls nye bog tager han kampen op mod identitetspolitikken

Der er ingen mellemvej i Henrik Dahls nye bog ’Den sociale konstruktion af uvirkeligheden’. Enhver tanke bliver tænkt til sin ekstreme ende, og alle de nye rettighedskampe, der pibler frem i disse år, bliver reduceret til »identitetspolitikken«
I marts i år debatterede studerende og ledelse på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvorvidt det var svært at ytre sig om sine politiske holdninger, hvis ikke de var venstreorienterede (billedet). Formand for Konservative Studerende Cille Hald Egholm mener dog ikke, der er tale om »amerikanske tilstande, hvor man ikke kan sige sin mening, og hvor alting er politiseret«.

Forskere og studerende går i rette med Henrik Dahl: At diskutere køn, etnicitet og sprog er ikke farlig identitetspolitik

Identitetspolitikken har inficeret samfundet via forskere og studerende på samfundsvidenskab og humaniora, skriver folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) i sin nye bog. Dahl har delvist ret, mener nogle forskere og studerende, mens andre synes, at han ser spøgelser
Maria Damkjær underviser på Københavns Universitet og synes, diskussionen om identitetspolitik kan blive afsporet, »som om det er et angreb på os alle sammen, men nej, det er det da overhovedet ikke. Det er et ønske om, at vi skaber plads i vores sprog, så der er plads til alle«.

Maria Damkjær hiver identitetspolitikken ind i undervisningslokalet: »Jeg vil være en allieret«

På universiteterne som i samfundet raser debatten om identitetspolitik og krænkelsesparathed. Men i virkeligheden handler det bare om at tage hensyn til hinanden, mener underviser Maria Damkjær, som har fundet på en pragmatisk og nem måde at gøre netop det på
Indtil sit 54. år gik Ditlev Tamm klædt som enhver anden jurist: grå jakke, blåt slips, sorte sko. Den slags. I overensstemmelse med sin konservative opdragelse gjorde han ikke unødigt væsen af sig. Men i 2000 skete der noget. Et vendepunkt, der fik Ditlev Tamm til at glemme alt, hvad han havde lært hjemmefra om at opføre sig »normalt«.

Ditlev Tamm: »Den store styrke ved at blive ældre er, at der er så meget, man kan være ligeglad med«

Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det

Sørine Gotfredsen læser sin egen nationalkonservatisme ind i historien om Kain og Abel

Historien om Kains mord på Abel kan lige så godt læses som et råb om anerkendelse som en nationalknservativ fortælling, hvilket Sørine Gotfredsen gør i sin kronik i Information. Ligesom Kain vil vi alle sammen gerne høre til, skriver Ann-Claire Olsen i dette debatindlæg
’Selvfølgelig findes der racisme, og selvfølgelig skal man bekæmpe den. Men identitetspolitikken forbedrer ikke, den forværrer derimod minoriteternes vilkår: Den fastholder minoriteter i offerrollen, ydmyger dem med medlidenhed og ansporer dem til at reproducere en selvødelæggende kultur,’ skriver Kasper Støvring i denne kronik.

De røde forbedrer ikke minoriteters forhold, de fastholder dem i en selvødelæggende kultur

Den identitetspolitiske venstrefløj fastholder minoriteter i offerrollen, ydmyger dem med medlidenhed og ansporer dem til at reproducere en selvødelæggende kultur. Derfor bør de selvretfærdige røde bekæmpes, skriver Kasper Støvring i kronikserien om, hvad de blå er vrede over

De borgerlige kæmper for at opretholde et samfund, som kun tilgodeser dem selv

Borgerlige og konservative debattører promoverer et forældet verdenssyn ved at kritisere mennesker, som har en anden holdning end den, der tilgodeser dem. Det er ikke bare selvisk, det er også dem, med deres forsnævrede verdenssyn, som er en trussel for samfundet, skriver antropolog Ala Jamal Zareini i dette debatindlæg

Vi har brug for et besindigt ideal i debatten om kønsidentitet

Måske har vi brug for at spørge os selv og hinanden, hvad en idealiseret figur som Jesus ville gøre i forhold til identitetspolitiske debatter som eksempelvis den om transkønnedes ligestillingskamp, skriver psykolog og seniorforsker Heidi Frølund i dette debatindlæg
Jan-Werner Müller
’Fra starten af har Black Lives Matter været et forsøg på at få en indifferent eller uvidende majoritetsbefolkning til at forholde sig til sorte amerikaneres oplever af at være særligt sårbarhed. Det er ikke et identitetspolitisk mål, men et mål, som er alment forståeligt og alment vedkommende,’ skriver professor Jan-Werner Müller i denne kommentar.

Den antiracistiske bevægelse er ikke identitetspolitik

Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg
Hvordan kan midt i et oprør mod politivold, en pandemi og en økonomisk nedsmeltning mene, at identitetspolitikken er tidens største trussel, spørger modkritikken.

Skal tolerance, forskningsfrihed og fredelig racesameksistens skrottes som venstrefløjsidealer?

Ifølge kritikere som Rolling Stones-redaktøren Matt Taibbi er det, hvad fanatiske kræfter på USA’s nye venstrefløj er i færd med. Har Taibbi ikke opdaget COVID-19, politivolden og den økonomiske nedsmeltning, lyder modsvaret

Sider

Mest læste

  1. Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side
    Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  2. Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  3. I Henrik Dahls nye bog tager han kampen op mod identitetspolitikken
    Der er ingen mellemvej i Henrik Dahls nye bog ’Den sociale konstruktion af uvirkeligheden’. Enhver tanke bliver tænkt til sin ekstreme ende, og alle de nye rettighedskampe, der pibler frem i disse år, bliver reduceret til »identitetspolitikken«
  4. Ditlev Tamm: »Den store styrke ved at blive ældre er, at der er så meget, man kan være ligeglad med«
    Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det
  5. Henrik Marstal mener selv, at han er en budbringer af ubekvemme sandheder
    I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
  6. Vi skal lære at vælge ubehaget til og ikke løbe skrigende væk, når andre udfordrer os
    Ingen har ret til at blive skærmet for ubehag – hverken feministiske killjoys eller Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl. Men konfronteret med ubehagelige synspunkter bliver mange defensive, og så er det svært at lære noget af samtalen, skriver forsker Ditte Marie Munch-Jurisic i dette debatindlæg
  7. Forskere og studerende går i rette med Henrik Dahl: At diskutere køn, etnicitet og sprog er ikke farlig identitetspolitik
    Identitetspolitikken har inficeret samfundet via forskere og studerende på samfundsvidenskab og humaniora, skriver folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) i sin nye bog. Dahl har delvist ret, mener nogle forskere og studerende, mens andre synes, at han ser spøgelser
  8. Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn
    Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening