Menu
Log ind

Emne

identitetspolitik

Den franske minister for videregående uddannelser og forskning Frédérique Vidal, har bestilt en kulegravning af fænomenet ’venstre-islamismens’ indflydelse på akademia. Opdraget er »at udrede, hvad der er akademisk forskning, og hvad der er aktivisme«.

Findes ’venstreislamismen’? Det strides den franske forskningsminister og forskerne om

Franske universitetsmiljøer er forfærdede over, at nationens forskningsminister vil have undersøgt, om deres forskning er blind over for kritik af islam og identitetspolitiske strømninger
Jeannette Ehlers blev i 2018 kendt i den brede offentlighed for monumentet ’I Am Queen Mary’, det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie. Siden har statue- og racismedebatten taget fart – og en storm rev hovedet af ’I Am Queen Mary’. Vi har mødt kunstneren, der af avisens kunstredaktion blev kåret til årets kunstner 2020

Jeannette Ehlers: God kunst har altid en eller anden form for politik i sig

Jeannette Ehlers blev i 2018 kendt i den brede offentlighed for monumentet ’I Am Queen Mary’, det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie. Siden har statue- og racismedebatten taget fart – og en storm rev hovedet af ’I Am Queen Mary’. Vi har mødt kunstneren, der af avisens kunstredaktion blev kåret til årets kunstner 2020
Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er. Ligesom mange minoritetsgrupper i samfundet er jyder frataget retten til at definere sig selv som andet end københavnernes karikatur. Der er brug for en ny jydewokeness, skriver aalborgenser Morten Ingemann Pedersen i denne kronik

Der er brug for et identitetspolitisk opgør fra Jylland

Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er. Ligesom mange minoritetsgrupper i samfundet er jyder frataget retten til at definere sig selv som andet end københavnernes karikatur. Der er brug for en ny jydewokeness, skriver aalborgenser Morten Ingemann Pedersen i denne kronik
Både den radikale højrefløjs konspirationsteorier og den yderste venstrefløjs ’wokeness’-kultur kan spores tilbage til identitetspolitikkens opgør med den objektive sandhed. Konsekvensen er, at man aldrig kan bruge fornuften til at overbevise fløjene om, at de tager fejl, skriver lektor Niels Buur Hansen i dette debatindlæg

Identitetspolitikken har fanget højre- og venstrefløjen i en verden uden sandheder

Både den radikale højrefløjs konspirationsteorier og den yderste venstrefløjs ’wokeness’-kultur kan spores tilbage til identitetspolitikkens opgør med den objektive sandhed. Konsekvensen er, at man aldrig kan bruge fornuften til at overbevise fløjene om, at de tager fejl, skriver lektor Niels Buur Hansen i dette debatindlæg
Der er en skøn ironi i, at de identitetspolitikforskrækkede næsten uvægerligt påkalder sig en forsødet og skrubbet udgave af Martin Luther King og en tårevædet ihukommelse på ikke at se hudfarve, hvorimod den rigtige Martin Luther King var radikal, antiimperialist og kapitalismekritisk.

Der er flere journalister, der skriver om identitetspolitik, end der er identitetspolitiske aktivister

Identitetspolitik er idioti, der er ved at vælte civilisationen, hører man ofte. Alt, vi har kært, er åbenbart så skrøbeligt og ubeskyttet, at tre studerende i en Butler-læsekreds kan omstyrte ytringsfrihed, demokrati, retsstat, videnskab etcetera. Endnu en bog om identitetspolitik siger det samme som alle de andre
»I stedet for kritik har vi fået debat. I stedet for den kritiske samfundsborger, der kan tænke ud over sin egen næsetip og ikke bare vil have sine egne meninger på markedet, men faktisk forsøger at bidrage til nogle større sammenhænge, er vi blevet identiteter,« siger Suzanne Brøgger.

Suzanne Brøgger: »2020 har været solidaritetens år«

De mange har ofret deres frihed for at redde de få. Og Europas lande har rent faktisk samarbejdet. 2020 har været solidaritetens år, mener forfatter Suzanne Brøgger, der netop er kåret til Årets Europæer. Nu er faren, at Europa glemmer, hvad der har gjort os stærke, og fortaber os i identitetspolitik

Når man afskriver ’identitetspolitik’ som hypersensitivitet, svækkes den demokratiske samtale

Man kan ikke bare affeje andre menneskers holdninger som »hypersensivitet« og »psykologisk følsomhed«. Man er nødt til at lytte til anderledes opfattelser af verden og forholde sig kritisk til sig selv, ellers dør den demokratiske samtale, skriver studerende Ida Marie Lund og Sofie Baadsgaard i dette debatindlæg
Personligt er jeg forundret over den hypersensitivitet, som de identitetspolitiske yderfløje lægger for dagen, men som psykolog er jeg fagligt fascineret. Der er tale om en flertydighedsintolerance, som måske skyldes vores moderne børneopdragelse, skriver Henrik Høgh-Olesen i denne kronik

Identitetspolitik er udtryk for en ny følsomhed – en hypersensitivitet over for ubehag

Personligt er jeg forundret over den hypersensitivitet, som de identitetspolitiske yderfløje lægger for dagen, men som psykolog er jeg fagligt fascineret. Der er tale om en flertydighedsintolerance, som måske skyldes vores moderne børneopdragelse, skriver Henrik Høgh-Olesen i denne kronik
Den knap så gamle buste af Frederik 5. overlevede ikke en tur i havnen.

De identitetspolitiske stridigheder gør os til slaver af fortiden

Den identitetspolitiske venstrefløj vil destruere fortidens belastede symboler, mens den nationalkonservative højrefløj feticherer dem. Hvad hvis det mest frigørende ville være at ignorere dem?
Libak slår til lyd for fornuften og for, at man som borger indordner sig og understøtter samfundsfællesskabet, men lader til at være ubekvem ved, at man også udfordrer det og prøver at ændre det, så flere kan trives i det.

Anna Libak lader til at være ubekvem ved følelser i ny debatbog

Anna Libaks bog om vore dages værdikampe er en opfordring til at stole på systemet, stoppe med at ’stakle sig’ til særhensyn og undlade at gøre ens modstandere dummere, end de er. Det havde været en bedre bog, hvis den havde levet op til det sidste

Sider

Mest læste

  1. Der er brug for et identitetspolitisk opgør fra Jylland
    Når københavnere taler om Jylland, taler de i virkeligheden om, hvad de ikke selv er. Ligesom mange minoritetsgrupper i samfundet er jyder frataget retten til at definere sig selv som andet end københavnernes karikatur. Der er brug for en ny jydewokeness, skriver aalborgenser Morten Ingemann Pedersen i denne kronik
  2. Jeannette Ehlers: God kunst har altid en eller anden form for politik i sig
    Jeannette Ehlers blev i 2018 kendt i den brede offentlighed for monumentet ’I Am Queen Mary’, det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie. Siden har statue- og racismedebatten taget fart – og en storm rev hovedet af ’I Am Queen Mary’. Vi har mødt kunstneren, der af avisens kunstredaktion blev kåret til årets kunstner 2020
  3. Findes ’venstreislamismen’? Det strides den franske forskningsminister og forskerne om
    Franske universitetsmiljøer er forfærdede over, at nationens forskningsminister vil have undersøgt, om deres forskning er blind over for kritik af islam og identitetspolitiske strømninger
  4. Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  5. Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side
    Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  6. Identitetspolitik er udtryk for en ny følsomhed – en hypersensitivitet over for ubehag
    Personligt er jeg forundret over den hypersensitivitet, som de identitetspolitiske yderfløje lægger for dagen, men som psykolog er jeg fagligt fascineret. Der er tale om en flertydighedsintolerance, som måske skyldes vores moderne børneopdragelse, skriver Henrik Høgh-Olesen i denne kronik
  7. Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn
    Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
  8. To-kønssystemet er ikke ’naturligt’. Det er den herskende vestlige identitetspolitik
    Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg