Emne

identitetspolitik

Vi har brug for et besindigt ideal i debatten om kønsidentitet

Måske har vi brug for at spørge os selv og hinanden, hvad en idealiseret figur som Jesus ville gøre i forhold til identitetspolitiske debatter som eksempelvis den om transkønnedes ligestillingskamp, skriver psykolog og seniorforsker Heidi Frølund i dette debatindlæg
Jan-Werner Müller

Den antiracistiske bevægelse er ikke identitetspolitik

Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg

Skal tolerance, forskningsfrihed og fredelig racesameksistens skrottes som venstrefløjsidealer?

Ifølge kritikere som Rolling Stones-redaktøren Matt Taibbi er det, hvad fanatiske kræfter på USA’s nye venstrefløj er i færd med. Har Taibbi ikke opdaget COVID-19, politivolden og den økonomiske nedsmeltning, lyder modsvaret

FOLK

Den store Bagedyst er klar med en bagedyst for børn, og det bliver en identitetspolitisk fest

Vi skal lære at vælge ubehaget til og ikke løbe skrigende væk, når andre udfordrer os

Ingen har ret til at blive skærmet for ubehag – hverken feministiske killjoys eller Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl. Men konfronteret med ubehagelige synspunkter bliver mange defensive, og så er det svært at lære noget af samtalen, skriver forsker Ditte Marie Munch-Jurisic i dette debatindlæg

Anklagerne mod Wæver bekræfter alle fordomme om identitetspolitisk hysteri

Det stadige opgør med vores egne blinde vinkler er et oplysningsprojekt i sig selv, men det projekt bliver undermineret af anklager som dem Wæver nu kæmper med.

Identitetspolitik er et begreb, de magtfulde bruger for at beskytte status quo

Der hersker en forestilling om, at identitetspolitikken udgør en magtfuld trussel mod samfundet. Men at kalde kampen for minoriteters rettigheder for identitetspolitik er de magtfuldes måde at afvæbne idealistiske studerendes kritik på, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg

Her er de fire mest fortærskede argumenter mod identitetspolitik, og hvorfor de ikke holder

De samme banale, ansvarsfraskrivende og fordrejende argumenter går igen, når folk kritiserer identitetspolitik. Det gælder lige fra komikeren Linda P til essayisten Mathilde Walter Clark, men det har Information ikke opdaget, skriver studerende Klaus Brix Andersen i dette debatindlæg

Det er ufint at sammenligne identitetspolitikken med 1970'ernes politiske bevægelser

Det virker mest af alt som personlige kæpheste, når Peter Nielsen og Mathilde Walter Clark kaster skidt bagud på de politiske bevægelser i 1970’erne i deres kritik af identitetspolitikken. Hvad er der galt med de positive forandringer, de bevægelser skabte, skriver Doris Dethlefsen i dette debatindlæg

Nutidens identitetspolitik ligner på afgørende punkter 1970’ernes marxistiske dogmatisme

Vi skal opbyde al vores intelligens for at imødegå identitetspolitikkens alt for enkle løsninger på verdens ulighed og uretfærdighed

Sider

Mest læste

  1. Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  2. Måske har vi brug for at spørge os selv og hinanden, hvad en idealiseret figur som Jesus ville gøre i forhold til identitetspolitiske debatter som eksempelvis den om transkønnedes ligestillingskamp, skriver psykolog og seniorforsker Heidi Frølund i dette debatindlæg
  3. Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg
  4. Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  5. De to filosoffer, Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, vil kvalificere de ofte ekstremt polariserede identitetspolitiske diskussioner. Men spørgsmålet er, om ordentlighed og akkuratesse nu også er svaret på politisk konflikt
  6. I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
  7. Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
  8. Der hersker en forestilling om, at identitetspolitikken udgør en magtfuld trussel mod samfundet. Men at kalde kampen for minoriteters rettigheder for identitetspolitik er de magtfuldes måde at afvæbne idealistiske studerendes kritik på, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg