Emne

identitetspolitik

Maggie Nelsons bøger er et evigt opgør med kategorier for køn, kærlighed og kunstnerisk form

I sidste uge udkom amerikanske Maggie Nelsons internationale succes ’Argonauterne’ på dansk. Bogen er Nelsons niende og er ligesom tidligere værker en genreudfordrende og inderlig tekst, der kombinerer selvbiografi med kritisk teori. Vi tegner et portræt af en forfatter, der insisterer på at undgå kategorisering

Henrik Marstal mener selv, at han er en budbringer af ubekvemme sandheder

I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham

Center for vild analyse: Den fordrejede verden

Det danske miljøministerium er en ung blond pige

Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information

Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet

Universitetets opgave er ikke at skærme folk mod ubehag

Magtkritiske analyser skal altid hilses velkomment på et universitet. Men kæden hopper af for de studerende, der kræver sanktioner, efterlyser hyppigere brug af klager og tvungen ’dialog’ for undervisere, som rækker ud over de i loven allerede indførte begrænsninger på ytringsfriheden i form af for eksempel racismeparagraffen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt

Til kontrol hos Informations korrekthedspoliti

Journalist Ulrik Dahlins problem er, hvad han som ældre, hvid, faglært mand skal gøre ved alle de krav, der i dag stilles til journalistikken, og som begyndte med, at vi skulle kønsangive kilder i vores artikler

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Kunsten er ikke hævet over identitetspolitikken

Det er et problem for kunsten og litteraturen, at den kommer til at understøtte de magtforhold, der er i samfundet

»Et forbud om, hvem eller hvad man må skrive om, giver kun mening at lave for dårlige forfattere«

Charles Dickens har ifølge kritiker og digter Lars Bukdahl skrevet nogle af historiens bedste portrætter af både mænd og kvinder, selv om han var mand. Jo mere sære og forkvaklede og langt ude, hans figurer var, desto mere gnist var der. Hvilket er mystisk, men måske netop bevis på, at det er kunsten, siger kritikeren. Han har på den anden side ikke svært ved at komme i tanke om mandlige danske forfattere, der skriver dårlige kvindeportrætter

Sider

Mest læste

  1. Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  2. I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
  3. Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  4. Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der
  5. Magtkritiske analyser skal altid hilses velkomment på et universitet. Men kæden hopper af for de studerende, der kræver sanktioner, efterlyser hyppigere brug af klager og tvungen ’dialog’ for undervisere, som rækker ud over de i loven allerede indførte begrænsninger på ytringsfriheden i form af for eksempel racismeparagraffen
  6. Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  7. Vi er givetvis nogle sombrerofjolser, som har beskrevet identitetspolitikken som en større fare, end den reelt er. Men det ændrer ikke ved, at samtidens store fokus på identitet er et reelt problem – også i Danmark
  8. Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt