Måske har vi brug for at spørge os selv og hinanden, hvad en idealiseret figur som Jesus ville gøre i forhold til identitetspolitiske debatter som eksempelvis den om transkønnedes ligestillingskamp, skriver psykolog og seniorforsker Heidi Frølund i dette debatindlæg
Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg
Ifølge kritikere som Rolling Stones-redaktøren Matt Taibbi er det, hvad fanatiske kræfter på USA’s nye venstrefløj er i færd med. Har Taibbi ikke opdaget COVID-19, politivolden og den økonomiske nedsmeltning, lyder modsvaret
Ingen har ret til at blive skærmet for ubehag – hverken feministiske killjoys eller Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl. Men konfronteret med ubehagelige synspunkter bliver mange defensive, og så er det svært at lære noget af samtalen, skriver forsker Ditte Marie Munch-Jurisic i dette debatindlæg
Det stadige opgør med vores egne blinde vinkler er et oplysningsprojekt i sig selv, men det projekt bliver undermineret af anklager som dem Wæver nu kæmper med.
Der hersker en forestilling om, at identitetspolitikken udgør en magtfuld trussel mod samfundet. Men at kalde kampen for minoriteters rettigheder for identitetspolitik er de magtfuldes måde at afvæbne idealistiske studerendes kritik på, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg
De samme banale, ansvarsfraskrivende og fordrejende argumenter går igen, når folk kritiserer identitetspolitik. Det gælder lige fra komikeren Linda P til essayisten Mathilde Walter Clark, men det har Information ikke opdaget, skriver studerende Klaus Brix Andersen i dette debatindlæg
Det virker mest af alt som personlige kæpheste, når Peter Nielsen og Mathilde Walter Clark kaster skidt bagud på de politiske bevægelser i 1970’erne i deres kritik af identitetspolitikken. Hvad er der galt med de positive forandringer, de bevægelser skabte, skriver Doris Dethlefsen i dette debatindlæg
Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
Måske har vi brug for at spørge os selv og hinanden, hvad en idealiseret figur som Jesus ville gøre i forhold til identitetspolitiske debatter som eksempelvis den om transkønnedes ligestillingskamp, skriver psykolog og seniorforsker Heidi Frølund i dette debatindlæg
Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg
Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
De to filosoffer, Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, vil kvalificere de ofte ekstremt polariserede identitetspolitiske diskussioner. Men spørgsmålet er, om ordentlighed og akkuratesse nu også er svaret på politisk konflikt
I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn.
Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
Der hersker en forestilling om, at identitetspolitikken udgør en magtfuld trussel mod samfundet. Men at kalde kampen for minoriteters rettigheder for identitetspolitik er de magtfuldes måde at afvæbne idealistiske studerendes kritik på, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg
