Menu
Log ind

Emne

identitetspolitik

»Når vi nu taler om køn, race og klasse, så har kvinder med migrationsbaggrund altså mere brug for en fair social- og arbejdsmarkedspolitik, end de har brug for anerkendelsespolitik,« siger Bernd Stegemann.

»Venstrefløjens identitetspolitik angriber vores grundlæggende idé om lighed«

Venstrefløjen sidder fast i en identitetspolitisk »moralfælde«, der helt i neoliberalismens ånd slører blikket for den voksende økonomiske ulighed og udbytningen af det enkelte individ. Den bogaktuelle Bernd Stegemann fra den tyske venstrefløjsbevægelse Aufstehen holder sig ikke tilbage i sin kritik af den politiske korrekthed – og af venstrefløjens moralisme i flygtningekrisen

Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side

Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
Spørgsmålet om bukser og kjoler på trafiklysene var i følge den radikale byrådspolitiker Christopher Røhl ikkeeksisterende, lige indtil Kristeligt Dagblad ringede op.

Center for Vild Analyse: Hvis man zoomer lidt ud, er det først og fremmest højrefløjen, der føler sig krænket

De krænkelsesparate mænd lever ikke i fortiden, men i en slags tidslomme, hvorfra de bekæmper nutiden og fremtiden. De søger efter en indgang til verdenshistorien igen
I sidste uge udkom amerikanske Maggie Nelsons internationale succes ’Argonauterne’ på dansk. Bogen er Nelsons niende og er ligesom tidligere værker en genreudfordrende og inderlig tekst, der kombinerer selvbiografi med kritisk teori. Vi tegner et portræt af en forfatter, der insisterer på at undgå kategorisering

Maggie Nelsons bøger er et evigt opgør med kategorier for køn, kærlighed og kunstnerisk form

I sidste uge udkom amerikanske Maggie Nelsons internationale succes ’Argonauterne’ på dansk. Bogen er Nelsons niende og er ligesom tidligere værker en genreudfordrende og inderlig tekst, der kombinerer selvbiografi med kritisk teori. Vi tegner et portræt af en forfatter, der insisterer på at undgå kategorisering
Henrik Marstal og hans kæreste ville ikke på forhånd kende kønnet på barnet, de ventede. Alligevel var Marstal overbevist om, at det var en pige. Da Villum blev født og viste sig at være en dreng, sagde folk: »Hvad sker der, Henrik!? En dreng i feminismens højborg.«

Henrik Marstal mener selv, at han er en budbringer af ubekvemme sandheder

I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
Imens det meste af den danske befolkning, inklusive både regering og opposition, gik i spagat over truslen mod ytringsfriheden, som man med vildskab i øjnene så følge i kølvandet på en fællessang på CBS, blev der offentliggjort en rapport, som dokumenterede, at forskere fra Aarhus Universitet i deprimerende grad har »oplevet at blive presset for at ændre på deres resultater, udskyde en publikation eller tie deres forskning ihjel«, som Magisterbladet skrev.

Center for vild analyse: Den fordrejede verden

Det danske miljøministerium er en ung blond pige
Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet

Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information

Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
»Personligt vil jeg ikke synge med på den sang,« sagde viceinstitutleder på CBS Mads Mordhorst til Kristeligt Dagblad efter en ansat havde følt sig krænket over sangen »Den danske sang er en ung blond pige«.

Universitetets opgave er ikke at skærme folk mod ubehag

Magtkritiske analyser skal altid hilses velkomment på et universitet. Men kæden hopper af for de studerende, der kræver sanktioner, efterlyser hyppigere brug af klager og tvungen ’dialog’ for undervisere, som rækker ud over de i loven allerede indførte begrænsninger på ytringsfriheden i form af for eksempel racismeparagraffen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt
Journalist Ulrik Dahlins problem er, hvad han som ældre, hvid, faglært mand skal gøre ved alle de krav, der i dag stilles til journalistikken, og som begyndte med, at vi skulle kønsangive kilder i vores artikler

Til kontrol hos Informations korrekthedspoliti

Journalist Ulrik Dahlins problem er, hvad han som ældre, hvid, faglært mand skal gøre ved alle de krav, der i dag stilles til journalistikken, og som begyndte med, at vi skulle kønsangive kilder i vores artikler

Sider

Mest læste

  1. Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  2. Henrik Marstal mener selv, at han er en budbringer af ubekvemme sandheder
    I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn. Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
  3. Anerkendelsens betydning
    Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien ’Krøniken’ viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
  4. Da Dannebrog blev et hurra-flag
    I en ny bog fortæller Inge Adriansen historien om de danske nationale symboler – og hvordan de fik deres betydning
  5. »Venstrefløjens identitetspolitik angriber vores grundlæggende idé om lighed«
    Venstrefløjen sidder fast i en identitetspolitisk »moralfælde«, der helt i neoliberalismens ånd slører blikket for den voksende økonomiske ulighed og udbytningen af det enkelte individ. Den bogaktuelle Bernd Stegemann fra den tyske venstrefløjsbevægelse Aufstehen holder sig ikke tilbage i sin kritik af den politiske korrekthed – og af venstrefløjens moralisme i flygtningekrisen
  6. Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn
    Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
  7. Hvordan det skete, at vi ikke længere synger »Jeg har set en rigtig negermand« på Information
    Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  8. Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side
    Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg