identitetspolitik

Vi står over for en en ny global situation, hvor det ikke længere er lande eller selskaber, der konkurrerer på et verdensomspændende marked, men individer, siger Thomas Friedman i ny globaliseringsbog. Og vi har endnu ikke rigtig forstået rækkevidden af udviklingen

Så fik Danmark efter lang ventetid en kulturkanon. 108 umistelige danske kunstværker er nu blevet udvalgt af en gruppe statsautoriserede smagsdommere og samlet i en stor flot gave til det danske folk...

Med kanonprojektet faldt Brian Mikkelsen så at sige i hak med tiden. Kulturkanonen var om ikke en løsning på tidens problemer, så dog en relevant måde at besinde sig på og redefinere nationalkulturen og derigennem få skabt nogle rammer for at diskutere dansk kultur i forhold til den omkringliggende verden. Selv om projektet i en vis forstand var tilbageskuende, så var det dog et bedre svar end som så mange andre svar på tidens udfordringer. Først og fremmest kan man sige, at han har fået danskerne til at diskutere kunst og kultur. Brian Mikkelsens forsøg på værdidebat og hans succes med kulturkanonen var dog lige ved helt at blive ædt op af hans egen dumhed. Da han på det konservative landsråd i en højstemt tale erklærede ny kulturkamp mod fundamentalistiske muslimer med "middelalderlige normer og udemokratiske tankegange" og knyttede det til kulturkanonen, var det identitetspolitik i sin mest afskyvækkende afskygning. Når kulturkanon får sådan en ideologisk overbygning, så overskrider han sit mandat og kommer igen ud af takt med tiden og kulturlivet.