Emne

identitetspolitik

Anmeldelse
22. januar 2021

Der er flere journalister, der skriver om identitetspolitik, end der er identitetspolitiske aktivister

Identitetspolitik er idioti, der er ved at vælte civilisationen, hører man ofte. Alt, vi har kært, er åbenbart så skrøbeligt og ubeskyttet, at tre studerende i en Butler-læsekreds kan omstyrte ytringsfrihed, demokrati, retsstat, videnskab etcetera. Endnu en bog om identitetspolitik siger det samme som alle de andre
Der er en skøn ironi i, at de identitetspolitikforskrækkede næsten uvægerligt påkalder sig en forsødet og skrubbet udgave af Martin Luther King og en tårevædet ihukommelse på ikke at se hudfarve, hvorimod den rigtige Martin Luther King var radikal, antiimperialist og kapitalismekritisk.
Interview
23. december 2020

Suzanne Brøgger: »2020 har været solidaritetens år«

De mange har ofret deres frihed for at redde de få. Og Europas lande har rent faktisk samarbejdet. 2020 har været solidaritetens år, mener forfatter Suzanne Brøgger, der netop er kåret til Årets Europæer. Nu er faren, at Europa glemmer, hvad der har gjort os stærke, og fortaber os i identitetspolitik
»I stedet for kritik har vi fået debat. I stedet for den kritiske samfundsborger, der kan tænke ud over sin egen næsetip og ikke bare vil have sine egne meninger på markedet, men faktisk forsøger at bidrage til nogle større sammenhænge, er vi blevet identiteter,« siger Suzanne Brøgger.
Kommentar
8. december 2020

Når man afskriver ’identitetspolitik’ som hypersensitivitet, svækkes den demokratiske samtale

Man kan ikke bare affeje andre menneskers holdninger som »hypersensivitet« og »psykologisk følsomhed«. Man er nødt til at lytte til anderledes opfattelser af verden og forholde sig kritisk til sig selv, ellers dør den demokratiske samtale, skriver studerende Ida Marie Lund og Sofie Baadsgaard i dette debatindlæg
Kronik
27. november 2020

Identitetspolitik er udtryk for en ny følsomhed – en hypersensitivitet over for ubehag

Personligt er jeg forundret over den hypersensitivitet, som de identitetspolitiske yderfløje lægger for dagen, men som psykolog er jeg fagligt fascineret. Der er tale om en flertydighedsintolerance, som måske skyldes vores moderne børneopdragelse, skriver Henrik Høgh-Olesen i denne kronik
Personligt er jeg forundret over den hypersensitivitet, som de identitetspolitiske yderfløje lægger for dagen, men som psykolog er jeg fagligt fascineret. Der er tale om en flertydighedsintolerance, som måske skyldes vores moderne børneopdragelse, skriver Henrik Høgh-Olesen i denne kronik
Klumme
21. november 2020

De identitetspolitiske stridigheder gør os til slaver af fortiden

Den identitetspolitiske venstrefløj vil destruere fortidens belastede symboler, mens den nationalkonservative højrefløj feticherer dem. Hvad hvis det mest frigørende ville være at ignorere dem?
Den knap så gamle buste af Frederik 5. overlevede ikke en tur i havnen.
Anmeldelse
13. november 2020

Anna Libak lader til at være ubekvem ved følelser i ny debatbog

Anna Libaks bog om vore dages værdikampe er en opfordring til at stole på systemet, stoppe med at ’stakle sig’ til særhensyn og undlade at gøre ens modstandere dummere, end de er. Det havde været en bedre bog, hvis den havde levet op til det sidste
Libak slår til lyd for fornuften og for, at man som borger indordner sig og understøtter samfundsfællesskabet, men lader til at være ubekvem ved, at man også udfordrer det og prøver at ændre det, så flere kan trives i det.
Anmeldelse
2. oktober 2020

I Henrik Dahls nye bog tager han kampen op mod identitetspolitikken

Der er ingen mellemvej i Henrik Dahls nye bog ’Den sociale konstruktion af uvirkeligheden’. Enhver tanke bliver tænkt til sin ekstreme ende, og alle de nye rettighedskampe, der pibler frem i disse år, bliver reduceret til »identitetspolitikken«
Ifølge sociolog og medlem af Folketinget for Liberal Alliance Henrik Dahl er sager såsom furoren om mexicanerfesten på Københavns Universitet og affæren omkring afsyngningen af »Den danske sang er en ung blond pige« på CBS del af en ekstremt farlig tendens, der truer selve det frie samfund. Det anfører han i sin nye bog ’Den sociale konstruktion af uvirkeligheden – forurettelse og anti-liberalisme i det 21. århundrede’.
Baggrund
2. oktober 2020

Forskere og studerende går i rette med Henrik Dahl: At diskutere køn, etnicitet og sprog er ikke farlig identitetspolitik

Identitetspolitikken har inficeret samfundet via forskere og studerende på samfundsvidenskab og humaniora, skriver folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) i sin nye bog. Dahl har delvist ret, mener nogle forskere og studerende, mens andre synes, at han ser spøgelser
I marts i år debatterede studerende og ledelse på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvorvidt det var svært at ytre sig om sine politiske holdninger, hvis ikke de var venstreorienterede (billedet). Formand for Konservative Studerende Cille Hald Egholm mener dog ikke, der er tale om »amerikanske tilstande, hvor man ikke kan sige sin mening, og hvor alting er politiseret«.
Interview
29. august 2020

Maria Damkjær hiver identitetspolitikken ind i undervisningslokalet: »Jeg vil være en allieret«

På universiteterne som i samfundet raser debatten om identitetspolitik og krænkelsesparathed. Men i virkeligheden handler det bare om at tage hensyn til hinanden, mener underviser Maria Damkjær, som har fundet på en pragmatisk og nem måde at gøre netop det på
Maria Damkjær underviser på Københavns Universitet og synes, diskussionen om identitetspolitik kan blive afsporet, »som om det er et angreb på os alle sammen, men nej, det er det da overhovedet ikke. Det er et ønske om, at vi skaber plads i vores sprog, så der er plads til alle«.
Befriet af alderen
14. august 2020

Ditlev Tamm: »Den store styrke ved at blive ældre er, at der er så meget, man kan være ligeglad med«

Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det
Indtil sit 54. år gik Ditlev Tamm klædt som enhver anden jurist: grå jakke, blåt slips, sorte sko. Den slags. I overensstemmelse med sin konservative opdragelse gjorde han ikke unødigt væsen af sig. Men i 2000 skete der noget. Et vendepunkt, der fik Ditlev Tamm til at glemme alt, hvad han havde lært hjemmefra om at opføre sig »normalt«.

Sider