Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt kritisk tankevirksomhed vi ser hos yderpolerne i den identitetspolitiske debat på Københavns Universitet. Fronterne har skabt en uinteressant debat fyldt med mudderkast og selvmodsigelser, skriver studerende Jon Mangarel i dette debatindlæg
I dag sker det ofte, at folk prøver at udelukke dem fra debatten, der er uenige med dem selv. Ofte på baggrund af urimelige beskyldninger. Men hvis kritikken forstummer, vil det resultere i et ekkokammer, hvor ekstremismen vil vokse, skriver filosofistuderende Tobias Pörsti i dette debatindlæg
Hvis nogen troede, at undertrykkelsens tid for længst var forbi, så kom identitetspolitikken i 2010’erne ind på arenaen og insisterede på, at frigørelsen stadig kræver nye kampe. Tess Sophie Skadegård Thorsen er aktiv i studenterbevægelsen FRONT og skriver ph.d. om repræsentation i dansk film på Aalborg Universitet. Hun er ikke i tvivl om, at udviklingen er positiv
Vi skal blive ved med at se amerikanerne og ikke kun Trump, skriver antropolog og filminstruktør Sine Plambech. Hun er for tiden gæsteprofessor på Yale University, New Haven, Connecticut, og vil fremover med mellemrum skrive dagbogsoptegnelser i Information
Europa står midt i et etnisk og demografisk skred, siger den politiske demograf Eric Kaufmann. Vælgerne stemmer ikke på højrepopulister, fordi de er racister, men fordi de vil bevare noget, de holder af: Deres by, deres land og deres identitet
Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
De to filosoffer, Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, vil kvalificere de ofte ekstremt polariserede identitetspolitiske diskussioner. Men spørgsmålet er, om ordentlighed og akkuratesse nu også er svaret på politisk konflikt
Tysk professor har skrevet et langt og lidenskabeligt essay om samtidens venstrefløj og dens problemer. Han beskæftiger sig intenst med paradokser, og hans mål er at befri venstrefløjen fra ’moralismens fælde’. Men han er klar over, at det nok bliver sværere end som så
Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det
Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien Krøniken viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
