Venstrefløjen sidder fast i en identitetspolitisk »moralfælde«, der helt i neoliberalismens ånd slører blikket for den voksende økonomiske ulighed og udbytningen af det enkelte individ. Den bogaktuelle Bernd Stegemann fra den tyske venstrefløjsbevægelse Aufstehen holder sig ikke tilbage i sin kritik af den politiske korrekthed – og af venstrefløjens moralisme i flygtningekrisen
Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
De krænkelsesparate mænd lever ikke i fortiden, men i en slags tidslomme, hvorfra de bekæmper nutiden og fremtiden. De søger efter en indgang til verdenshistorien igen
I sidste uge udkom amerikanske Maggie Nelsons internationale succes ’Argonauterne’ på dansk. Bogen er Nelsons niende og er ligesom tidligere værker en genreudfordrende og inderlig tekst, der kombinerer selvbiografi med kritisk teori. Vi tegner et portræt af en forfatter, der insisterer på at undgå kategorisering
I et år fuld af identitetspolitik har musiker og debattør Henrik Marstal kritiseret maskulinitetskultur, udklædningsfester og sat spørgsmålstegn ved julemandens køn.
Og selv om folk stadig hidser sig op over det, han siger, oplever han, at tidsånden er med ham
Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
Magtkritiske analyser skal altid hilses velkomment på et universitet. Men kæden hopper af for de studerende, der kræver sanktioner, efterlyser hyppigere brug af klager og tvungen ’dialog’ for undervisere, som rækker ud over de i loven allerede indførte begrænsninger på ytringsfriheden i form af for eksempel racismeparagraffen
Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt
Journalist Ulrik Dahlins problem er, hvad han som ældre, hvid, faglært mand skal gøre ved alle de krav, der i dag stilles til journalistikken, og som begyndte med, at vi skulle kønsangive kilder i vores artikler
Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det
Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien Krøniken viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
