Emne

indiepop

Anmeldelse
30. august 2021

Indiestjernerne Justin Vernon og Aaron Dessners samarbejde er lidt for pænt

I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
Anmeldelse
19. maj 2021

London Grammars nye album lever højt på fire fænomenale indiepopnumre

På det tredje album fra engelske London Grammar fungerer de mere stillestående ballader som en form for pro- og epilog, mens selve handlingen består af underholdende, dansabel indiepop
London Grammer er netop udkommet med sit tredje album, ’Californian Soil’.
Anmeldelse
3. april 2021

Tune-Yards’ album ’Sketchy’ vækker lysten til at danse af fryd som en glad Pinocchio

Det er, som om Tune-Yards’ multimusikalske frontfigur Merrill Garbus får afløb for et gigantisk opsparet arsenal af barnlig hittepåsomhed og rytmisk vildskab på den amerikanske indiepopduos femte album
Hvis albumtitlen ’Sketchy’ skulle foranledige nogle til at tro, at Tune-Yards’ femte album er ufuldstændigt, mangelfuldt eller kun danner konturerne til et mesterværk, kan de godt tro om igen.
Anmeldelse
13. august 2020

Rufus Wainwrights niende album er en samling ambitiøst pompøse popsange

Den amerikansk-canadiske sanger og sangskrivers nye album ’Unfollow the Rules’ er skrevet med store symfoniske armbevægelser, der gør numrene svulstige, uden at de bliver vamle
Som sanger kan Rufus Wainwright nå omkring selv de mest teatralske af de kringelkroge, hans barokpoppede kompositioner kræver. Og som sangskriver har han en smertefuld sensibilitet og en stærk fornemmelse for tilværelsens kompleksitet og kærlighedslivets mange facetter, skriver anmelder Louise Rosengreen.
Anmeldelse
22. maj 2020

Gennem dans har amerikanske Perfume Genius forfinet sit musikalske udtryk

De iltre og sart sensuelle numre på Perfume Genius’ fremragende femte album er lige så koreograferede, som de er komponerede
De iltre og sart sensuelle numre på Perfume Genius’ fremragende femte album er lige så koreograferede, som de er komponerede
Anmeldelse
6. marts 2020

U.S. Girls’ kapitalismekritik er organisk og orkestral

Sangene på U.S. Girls’ syvende album er både spydigt ørehængende og stilmæssigt spraglede. Men der er for få af dem, til at det helt kan holde det høje kunstneriske niveau, hendes elegant indignerede indiepop normalt har
Amerikanske Meghan Remy optræder under kunstnernavnet U.S. Girls.
Anmeldelse
13. september 2019

Jenny i eventyrland

Med sit nye album ’The Practice of Love’ lokker den norske multikunstner Jenny Hval sine lyttere ind i et erotisk eventyrland, hvor indiepop, spoken word og avantgardistiske jazztoner interferer. Hun udlægger ærligt sit ambivalente forhold til kærligheden som fænomen, men hvor meget hun end harcelerer over den, kan hun ikke skjule, at hendes forhold til Valie Export, David Bowie og Laurie Anderson er kærligt
Jenny Hvals musik har så mange referencer, at der er fare for, at det kommer til at skygge for hendes eget værk.
Anmeldelse
2. september 2019

At håbe er farligt for en kvinde som Lana Del Rey – men hun gør det og hurra for det!

Amerikanske Lana Del Rey er en mester i at afstemme coolness og sadcore. Hun er en gavflab med munden fuld af patos. Og på hendes sjette studiealbum ’Norman Fucking Rockwell’ er hendes storladenhed i topform
Lana Del Reys nye album ’Norman Fucking Rockwell’ er uhyre velproduceret og spækket med raffinerede referencer til musikhistorien. Der er blandt andet skjulte hilsner til Joni Mitchel, Cindy Lauper og Doris Day.
Interview
29. maj 2019

John Grant er selvoptaget, udspekuleret og taler for meget. Netop derfor bør man elske ham

Der har været meget mørke i den amerikanske, hiv-smittede John Grants liv, men den 50-årige, sarkastiske indiepopsanger griner alligevel en tredjedel af tiden. Vi har talt med ham om whistleblower Chelsea Manning som sandhedens uafvendelighed og om hans hjemland, der sammenblander kristendom og kapitalisme. Torsdag spiller han på Heartland Festival
John Grant er opvokset i et strengt metodistisk hjem i Colorado, hvor homoseksualitet var den direkte vej til helvede. Han elskede sine klassiske klavertimer, hørte Nina Hagen og blev tiltrukket af en anden dreng fra kirken. Først som 25-årig erkendte han åbent sin homoseksualitet. Det krævede en hel del alkohol at turde tage springet.
Anmeldelse
18. maj 2019

Vampire Weekends skilsmissesange er ikke, hvad de giver sig ud for

Amerikanske, Roskilde Festival-aktuelle Vampire Weekend spiller en hyperaktiv, afroinspireret indiepop. Som en tvetunget slange spytter frontmand Ezra Koenig med dybsindige spydigheder forklædt som ulykkelige kærlighedssange i et zappende genremylder på deres fjerde album
Forsanger og guitarist Ezra Koenig er lidt af en altmuligmand. Han er sangskriver, producer, radiovært og manuskriptforfatter. Han har skrevet sange med og produceret for Beyoncé. Han står bag Neo Yokio, en animeret Netflix-serie. Og for at sige »se hvor ikke-indie, jeg er«, poserer han på pressefotos til Father of the Bride i en T-shirt med et stort Sony-logo på (Columbia, som de udkommer på, er ejet af Sony Music).

Sider