Emne

indierock

Anmeldelse
30. august 2021

Indiestjernerne Justin Vernon og Aaron Dessners samarbejde er lidt for pænt

I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
Anmeldelse
31. maj 2021

Sufjan Stevens vil skrive musik til menneskeheden som helhed. Men det er ikke så ligetil

’Convocations’, titlen på Sufjan Stevens’ nye albumkompilation, betyder indkaldelser til messe eller bøn. Viljen til at skrive musik til menneskeheden som helhed går dog tabt i ambitionen om at skabe et moderne kristent rekviem
Sufjan Stevens ligner en dommedagspræst fra en frikirke, som han står der med wife-beater, banjo og englevinger og forkynder budskaber om klimaforandringer og håbløse systemer. Der er dog intet hverken latterligt eller foruroligende ved ham eller hans musik, skriver Sophia Handler.
Anmeldelse
5. januar 2021

Dansk-færøsk debutant tiltvinger sig adgang til lytterens blodbaner

Brimheim træder ind på den danske musikscene med en selvterapeutisk EP, der har en naturkrafts selvfølgelighed og en dybt menneskelig tvivl
Brimheim træder ind på den danske musikscene med en selvterapeutisk EP, der har en naturkrafts selvfølgelighed og en dybt menneskelig tvivl
Anmeldelse
15. oktober 2020

Fleet Foxes’ nye album dufter som et stykke nysavet fyrretræ

Det er charmerende, men mildt trivielt at lytte til endnu et album fra det højtelskede indie-folk-projekt Fleet Foxes. Der er hverken en overgivelse til noget større eller en konfrontation med eksistensens bandsatte tyngde. Men nogle gange er der så også begge dele
Som ferskvand er amerikanske Fleet Foxes’ musik vederkvægende – uden at sætte sig uudslettelige spor i smagsløgene.
Anmeldelse
3. august 2020

Phoebe Bridgers’ andet soloalbum er skræmmende vellykket

Den talentfulde amerikanske sangerinde Phoebe Bridgers er en nysgerrig kvinde, der følger sit hjerte. Det hører man tydeligt på hendes andet soloalbum ’Punisher’, hvorpå hun med melankolsk emo-folk dechifrerer overgangen fra barn til voksen og sætter smukke melodier på sine erfaringer med kærligheden
Phoebe Bridgers er for indierocken, hvad Billie Eilish er for popmusikken, skriver Informations anmelder.
Anmeldelse
4. oktober 2019

Når indierocken er uforudsigelig og introvert

At lytte til amerikanske Jay Som og Angel Olsen er som at bevæge sig rundt i et spejlkabinet i jagten på sit sande jeg. Melodierne forvrænges af henslængte elguitarer og et strygeorkester puster sig op til en romantisk ballon, der kan springe hvert øjeblik
Angel Olsens vokal er omskiftelig og uforudsigelig. Det ene øjeblik synger hun ømt og lyst, og i næste åndedræt krænger hun hæst tonerne ud.
Anmeldelse
27. september 2019

(Sandy) Alex G væver drømme og mareridt om fentanyl, casinoer og sukkerkagehuse

Ung amerikaner genopfinder indierocken som et klædeskab af identiteter, og får den til at lyde som om han taler i søvne med sig selv – i både drømme og mareridt
Ung amerikaner genopfinder indierocken som et klædeskab af identiteter, og får den til at lyde som om han taler i søvne med sig selv – i både drømme og mareridt
Anmeldelse
22. august 2019

Marika Hackman sprudler af sexet selvsikkerhed og festlig trods

Britiske Marika Hackman er en selvudråbt opmærksomhedsluder, hvis tredje album fortjener et hav af opmærksomhed. Ikke kun fordi hun bramfrit og selvsikkert synger om, hvordan hun onanerer for at dulme sine hjertesorger, men fordi hun er en øm, karismatisk sanger og musikalsk ambitiøs multiinstrumentalist
Britiske Marika Hackmans tredje album handler om bruddet med hendes ekskæreste. Her sætter hun på forførende vis ord på frustrationen over at elske en, man ved, man ikke skal være sammen med – og på at tackle hjertesorger med onani.
Anmeldelse
12. februar 2019

En koncert med mormontrioen Low er en eksistentiel bypass-operation

Uden om selvoptagelsen og grådigheden og ind i næstekærligheden kommer vi i selskab med Low. En koncert med trioen gør så godt, fordi den gør så ondt. Kunstnerisk står de rystende stærkt her i deres 27. leveår, og nye fans er passende kommet til
Kunstnerisk står trioen Low rystende stærkt her i deres 27. leveår, skriver Ralf Christensen. Billedet her er fra en koncert i London i 2017. 
Anmeldelse
25. januar 2019

En klapperslangemassakre er afsættet for Neyla Pekareks vellykkede debut

Der bliver sippet arsenik og flået klapperslanger på Neyla Pekareks solodebut ’Rattlesnake’. Den amerikanske sanger og cellist hylder på overbevisende outlawmanér det vilde vestens virkelige heltinder. Sangene er lige så uforglemmelige, som den myte, hendes album bygger på
Neyla Pekarek.

Sider

  • Anmeldelse
    30. august 2021

    Indiestjernerne Justin Vernon og Aaron Dessners samarbejde er lidt for pænt

    I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
    I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
  • Anmeldelse
    5. januar 2021

    Dansk-færøsk debutant tiltvinger sig adgang til lytterens blodbaner

    Brimheim træder ind på den danske musikscene med en selvterapeutisk EP, der har en naturkrafts selvfølgelighed og en dybt menneskelig tvivl
    Brimheim træder ind på den danske musikscene med en selvterapeutisk EP, der har en naturkrafts selvfølgelighed og en dybt menneskelig tvivl
  • 12. februar 2001

    Mr. Indierock kom til byen

    Amerikanske Stephen Malkmus fra 90’ernes førende band på den alternative rockscene, Pavement, kan stadig skrive gode numre, men ikke til en hel plade
  • 8. juni 2005

    Sulten er der hele tiden

    Det kunne være sjovt at ligge på Det Elektriske Barometer-listen på P3. Det kunne være sjovt at ligge nummer ét. Det kunne være sjovt at få lov til at spille på SPOT-festivalen. Nu kunne det være sjovt at få en pladekontrakt. Green Concorde står lige der, hvor opkommende bands finder ud af, om de er heldige og talentfulde nok til, at deres musik bevæger sig ud af øvelokalet og den københavnske undergrund
  • Anmeldelse
    5. november 2007

    Flugtveje og lystfælder

    Solen går pisgul ned over lorte-London, men kan også smelte i et stof-semiotisk urhav ud for Ibiza. Eskapisme og realisme, hud og harddisk danser koket kinddans på nye britiske og danske festplader
    Solen går pisgul ned over lorte-London, men kan også smelte i et stof-semiotisk urhav ud for Ibiza. Eskapisme og realisme, hud og harddisk danser koket kinddans på nye britiske og danske festplader
  • Anmeldelse
    18. oktober 2017

    Det er svært at misunde ungdommen for dens rådvildhed

    Carl Emil Petersen satser med held og tæft på en solokarriere efter tiden med Ulige Numre. Svenske Thåström er med sit tiende soloalbum tilbage i den bombastiske ende af rocken med svingende resultater
    Carl Emil Petersen brød sidste år med Ulige Numre og er nu aktuel med sit første soloalbum 'Natradio'
  • Anmeldelse
    20. oktober 2017

    Velvet Volume spiller rock som da mor var dreng

    To danske trioer dykker ned i rockhistorien. Men med hvert sit afsæt. Velvet Volume minder os om nogle af de centrale værdier ved den traditionelle rock, men desværre uden at have solidt nok greb om sangskrivningen. Nelson Can giver et stærkt bud på, hvordan riot grrrl-rocken kan lyde i Danmark i dag
    De unge søstre i Velvet Volume spiller, som var de allerede modne rockmusikere, men ofte er der ikke en stærk nok sammenhæng imellem vers og omkvæd.
  • Anmeldelse
    18. maj 2018

    Hvad hjertet er fuldt af, løber guitaren over med

    Det skramler, og den rustikke, elektriske guitar fiser omkring på Courtney Barnetts andet soloalbum. Men hendes sangstil er lige så lad, som den altid har været
    Courtney Barnett.