Emne

indierock

Mens vi skriver nekrologen over indie-musikken ...

Indie er blevet en hensygnende zone uden udsyn eller energitilførsel. Derfor kan der selvfølgelig godt laves god musik derinde. Men også en del middelmådig

En menneskelig transformerstation rammer dansegulvet

Jenny Wilson har med ærefrygtindgydende overlevelsesinstinkt lavet et radikalt album, hvor alting er sat på spidsen, og flugtlinjerne stritter vildt i alle retninger. Og så kan man endda danse til det

Sekulært orgel og en brækket tommelfinger

En ung svensk kvinde og en ung tysk mand formår at bringe klassisk musik og fremmede genrer inden for hørevidde af nye generationer

Er ucool det nye cool?

Canadiske Mac DeMarco viste os, præcis hvor morsom man kan være, og hvor kunstnerisk langt man kan komme som passiv-aggressiv hippieslacker

Koncentreret uopmærksomhed

Brian Enos nye ambient-værk forsøger at unddrage sig opmærksomhed og får dermed Informations musikredaktør til at fordybe sig i egne tanker om den britiske visionære tænker og musikers tanker

Dybere i den amerikanske hallucination

Det er et USA fuld af hjemsøgte stemmer og kaotisk biodiversitet, der udbredes på to fremragende plader fra nogle af landets mærkeligste og vigtigste rockfornyere

Dødsbevidst hoppeborg

De amerikanske neo-flippere i Flaming Lips har forenet kræfter med et bredt udvalg af deres musikalske venner, og en ny hashet spacerockopera uden hoved og hale har set dagens lys

Kruk og undergang

Amerikanske Dirty Projectors kan være svære at elske. Men de er lige så svære at afvise som udforskere af deres helt egen krogede blues. Til gengæld er det en canadisk kvinde, der giver os en ny dunkel soulmusik, der endda sender os forbi domstolen i Haag

Skred i nationen

Et veritabelt, godartet haglvejr af danske udgivelser vælter ned over os. Folket vil høre dansk musik, og det er der flere gode grunde til – i hvert fald i denne anmeldelses samling af musikalske opkomlinge

Live direkte fra sjælen

Jack White – tidligere White Stripes – forstår at jonglere med noget så umuligt som ægthed. Der er dog flere knaster og splinter hos en anden amerikaner med hang til blues.

Sider

Mest læste

  1. Brimheim træder ind på den danske musikscene med en selvterapeutisk EP, der har en naturkrafts selvfølgelighed og en dybt menneskelig tvivl
  2. Carl Emil Petersen satser med held og tæft på en solokarriere efter tiden med Ulige Numre. Svenske Thåström er med sit tiende soloalbum tilbage i den bombastiske ende af rocken med svingende resultater
  3. First Flushs stedsegrønne sange forgrener sig i et musikalsk vildnis af syre, bluegrass, electronica og postpunk. Vokalerne gemmer de bag en skov af autotune, og det er i grunden en skam, at de fine sangtekster og klare melodier ikke får mere lys
  4. Det nye album fra Mount Eerie, ’Now Only’, er endnu en dirrende konfrontation med døden fra Mount Eeries hænder og den helt rigtige opfølger til hans album fra sidste år om tabet af hans kone
  5. Ligesom i kristen kultur har betydningen af faderskikkelsen haft en grundlæggende betydning for Father John Misty. I sin religiøse ungdom har han opfattet faderen som en dommer over folks handlinger. Men på sit nye album, ’God’s Favorite Customer’, vil Father John Misty gerne fremstå som en kærlig og livsklog faderfigur
  6. Den New York-baserede musiker Mitski er blevet en anelse mere voksen og en anelse mindre ironisk på sit nye album. Hun vrænger ikke længere af high school-rocken for eksempel, men påtager sig rollen som evig outsider og nytilflytter på sit nye flotte, fragmentariske album
  7. Ung amerikaner genopfinder indierocken som et klædeskab af identiteter, og får den til at lyde som om han taler i søvne med sig selv – i både drømme og mareridt
  8. Rebekka Maria Andersson synger en opsang til indie-musikkens forstillede ’lazyness’. Den afslappede stil er en uniform, og nu bryder hun ud af den. Både visuelt og musisk