Emne

indierock

Hyperventilering og tilbageholdte åndedræt

To danske bud på moderne pop: Sys Bjerre jonglerer stadig fornemt med sprogklicheer, men med høj hastighed i flere forskellige retninger. Mens Giana Factory tager os på en gotisk roadmovie i digital fløjl

Forfinet og fortættet

Tredje album fra den kritikerombejlede septet Arcade Fire bærer præg af den eksistentielle status, nogle foretager, når de når de 30. Omsat til 16 inciterende og stilistisk varierede kompositioner, som vinder ved hver gennemspilning

Den dag mainstream blev mærkelig

Det er selvfølgelig svært at sætte dato på, hvornår skæve rockbands med hang til pjusket hår begyndte at finde vej ind i mainstream. Men det er sket. Og det er ikke så skidt

En pivåben butik af skæve indfald

Britiske Micachu er uddannet fra det estimerede Guildford School of Music and Drama. Men hendes musik falder uden for god smag og gængs lærdom. Måske får modstanden fra hendes uddannelse det til at slå gnister, når hun gør tingene så guddommeligt forkert i sin anarkist-collage-pop

Nye teenagere rykker i garagen

Unge californiske rockmusikere er begyndt at suge af garagerocken og den psykedeliske rock for at revitalise rockens dna i et uvejr af støj og dårlig lyd, som giver rocken et potentiale for fornærmelse tilbage

Dyrekollektivet ta'r ud i naturen

Det amerikanske band Animal Collective har begejstret med deres nye album. Dave Portner fortæller om hype, nye territorier ogdet gode liv udendørs

Uafhængighedens spændetrøje

Det var så rebelsk og autentisk at signalere oprør mod den etablerede pladebranche. Men udtrykket er endt som en hæmsko for publikum og bands. Begrebet indie er under forandring

Hårboller i queer-sovs

I Marybell Katastrophys ekspressionisme og pop-avantgardisme bliver kønnet til mere end flotte kartonfigurer, man kan stille op ved siden af hårprodukter eller gratisblade. Ja, deres musik er faktisk decideret queer og dermed dybt relevant midt i en Nynne-tid

Der var engang et rockband ...

Der var engang et rockband, som bestod af nogle individer, der larmede på bas, guitar og trommer i et øvelokale. Nu har gennemsnitsrockbandet fået selskab af computeren og af den store syntetiske musikarv

Ned i malstrømmen

Vi tager livtag med et sølle udpluk af de mange danske cd'er, der udsendes i en lind strøm, mens branchen skriger krise! Krise! Krise!

Sider

Mest læste

  1. Det skramler, og den rustikke, elektriske guitar fiser omkring på Courtney Barnetts andet soloalbum. Men hendes sangstil er lige så lad, som den altid har været
  2. Carl Emil Petersen satser med held og tæft på en solokarriere efter tiden med Ulige Numre. Svenske Thåström er med sit tiende soloalbum tilbage i den bombastiske ende af rocken med svingende resultater
  3. First Flushs stedsegrønne sange forgrener sig i et musikalsk vildnis af syre, bluegrass, electronica og postpunk. Vokalerne gemmer de bag en skov af autotune, og det er i grunden en skam, at de fine sangtekster og klare melodier ikke får mere lys
  4. Tyskernes fornemmelse for lyd er både opfindsom og original, kitschbevidst og politisk MUSIK Anarki og Frankfurterfilosofi, kitsch og klangfetichisme. Det genforenede Tyskland har mange tråde at spille på rent musikalsk...
  5. Søstertrioen HAIM har lavet en plade, der formår at være sammenhængende og samtidig spækket med referencer til andre genrer og kunstnere. Det er gennemmusikalsk og dybt charmerende – men ikke interessant hele vejen igennem
  6. To danske bud på moderne pop: Sys Bjerre jonglerer stadig fornemt med sprogklicheer, men med høj hastighed i flere forskellige retninger. Mens Giana Factory tager os på en gotisk roadmovie i digital fløjl
  7. Uden om selvoptagelsen og grådigheden og ind i næstekærligheden kommer vi i selskab med Low. En koncert med trioen gør så godt, fordi den gør så ondt. Kunstnerisk står de rystende stærkt her i deres 27. leveår, og nye fans er passende kommet til
  8. Den New York-baserede musiker Mitski er blevet en anelse mere voksen og en anelse mindre ironisk på sit nye album. Hun vrænger ikke længere af high school-rocken for eksempel, men påtager sig rollen som evig outsider og nytilflytter på sit nye flotte, fragmentariske album