Emne

indierock

Live direkte fra sjælen

Jack White – tidligere White Stripes – forstår at jonglere med noget så umuligt som ægthed. Der er dog flere knaster og splinter hos en anden amerikaner med hang til blues.

Livtag med det danske sprog

Tre væsensforskellige ensembler kaster sig ud i den svære kunst at skrive og synge moderne dansksprogede sange  

Tung regn, der rammer ruden

Den engelske sekstet Tindersticks leverer med deres niende langspiller et oplagt karrierehøjdepunkt, og amerikanske The Magnetic Fields synes at have genfundet formen oven på tre formalistisk anlagte udgivelser

Tacklinger, svulmende læber

Indie-pop-dronningen Feist går i skoven, vampen Lana Del Rey spiller på nostalgiske tangenter og St. Vincent får det hele til at ramle. Tre nordamerikanske damer zapper ind og ud ad indiekulturen på hver deres succesfulde måde

Ørenlyd og brandstorm

Under aliasset Klima udviser franske Angèle David-Guillou betydeligt kompositorisk vingefang på sit andet, smukt neddæmpede udslip, hvor der er mere sturm und drang over den eklektiske sanger og guitarist Anna Calvi på dennes debut

Remixet tale i rustne tunger

Instrumenterne er bygget af gamle biler og anden genbrug og kan optø selv bundfrosne danskere. Nu fortolkes og ombygges congolesisk elektrisk forstærket tradition af vestlige musikere på en antologi, der fungerer formidabelt som formidlingsprojekt

Fra tåget spleen til ungdommeligt overmod

Hvor Chimes & Bells dyrker en vindblæst, storladen melankoli på sin debut, går Treefight For Sunlight melodisk, lystigt og sprælsk til den på deres ditto

Hyperventilering og tilbageholdte åndedræt

To danske bud på moderne pop: Sys Bjerre jonglerer stadig fornemt med sprogklicheer, men med høj hastighed i flere forskellige retninger. Mens Giana Factory tager os på en gotisk roadmovie i digital fløjl

Forfinet og fortættet

Tredje album fra den kritikerombejlede septet Arcade Fire bærer præg af den eksistentielle status, nogle foretager, når de når de 30. Omsat til 16 inciterende og stilistisk varierede kompositioner, som vinder ved hver gennemspilning

Den dag mainstream blev mærkelig

Det er selvfølgelig svært at sætte dato på, hvornår skæve rockbands med hang til pjusket hår begyndte at finde vej ind i mainstream. Men det er sket. Og det er ikke så skidt

Sider

Mest læste

  1. ’Convocations’, titlen på Sufjan Stevens’ nye albumkompilation, betyder indkaldelser til messe eller bøn. Viljen til at skrive musik til menneskeheden som helhed går dog tabt i ambitionen om at skabe et moderne kristent rekviem
  2. First Flushs stedsegrønne sange forgrener sig i et musikalsk vildnis af syre, bluegrass, electronica og postpunk. Vokalerne gemmer de bag en skov af autotune, og det er i grunden en skam, at de fine sangtekster og klare melodier ikke får mere lys
  3. Den New York-baserede musiker Mitski er blevet en anelse mere voksen og en anelse mindre ironisk på sit nye album. Hun vrænger ikke længere af high school-rocken for eksempel, men påtager sig rollen som evig outsider og nytilflytter på sit nye flotte, fragmentariske album
  4. Brimheim træder ind på den danske musikscene med en selvterapeutisk EP, der har en naturkrafts selvfølgelighed og en dybt menneskelig tvivl
  5. Carl Emil Petersen satser med held og tæft på en solokarriere efter tiden med Ulige Numre. Svenske Thåström er med sit tiende soloalbum tilbage i den bombastiske ende af rocken med svingende resultater
  6. Det var så rebelsk og autentisk at signalere oprør mod den etablerede pladebranche. Men udtrykket er endt som en hæmsko for publikum og bands. Begrebet indie er under forandring
  7. Medlemmerne i rockbandet Efterklang savnede en offentlig platform for eksperimenterende musik og kunst. De opgav at vente på Danmarks Radio, tog mikrofonen i egen hånd og har nu lavet en radiostation, der netop favner alt det, der ikke er plads til andre steder
  8. Radiohead har med sit syvende album slået indierock tilbage til den oprindelige, uafhængige position. Fri af multinational pladekontrakt og musikalsk markedsøkonomi, som vi kender den. Og dermed viser de os, at kunst lever og ånder fint uden forskudshonorar